Rom smager lidt af pirater med skattekort, skumsprøjt for boven og varmere himmelstrøg.
Historisk og kulturelt har rommen spillet en stor rolle i mange lande, og den indgår i verdens mest kendte drinks.
Mange vil sikkert erindre den første beruselse i klassikeren rom & cola, men ungdommens forbrug af rom har ændret sig markant. Fremgangen i forbruget ses ikke mindst i den dyrere og bedre rom, der absolut ikke bør blandes med cola, men derimod nydes på linje med eksempelvis whisky eller cognac i den mere eksklusive ende.
Caribiens vand
Rom er en af verdens mest populære former for spiritus, og den fremstilles af melasse eller sukkerrør og vand.
Blandingen af sukker og vand gæres til en væske med 8-10 % alkohol, hvorefter den destilleres til en alkoholprocent på op til 90 % og lagres på egetræsfade. Efter lagringen fortyndes rommen til 40-43 % alkohol og fyldes derefter på flasker.
Der er et hav af varianter inden for rom, og nogle er søde, andre krydrede og nogle røget. Fælles for rom er sukkerrøret, hvor et EU-direktiv så poetiske beskriver rom som ”en alkoholisk drik lavet af destillater fra enten sukkerrørsmelasse, sirup lavet på sukkerrør eller sukkerrørsjuice.” Det smager helt sikkert bedre end det lyder.
Historisk har rom spillet en betydelig rolle, både økonomisk og kulturelt. Rom er en meget alsidig spiritus, der fremstilles utallige steder verden over, omend de bedste og i hvert mest berømmede stammer fra Latinamerika og ikke mindst Caribien, hvor lande som Cuba, Den Dominikanske Republik, Barbados og Venezuela fremstiller fantastisk rom.
I smag spænder den fra den helt klare rom – også kaldet hvid rom – der typisk bruges til drinks og cocktails til den helt mørke rom, hvor alderen kan være fra få år og til over 30 år. Rom findes også i meget populære udgaver, der er tilsat forskellige smagskomponenter som citron eller karamel. Og farven kan selv for de fadlagrede rom-varianter være fra det helt lyse, gyldne til en dyb, mørkebrun, ja næsten sort farve.
Rommens ophav
Den 12. oktober 1492 gik Christoffer Columbus i land på øen San Salvador, hvor han kom i kontakt med fredelige indfødte. Da havde han været mere end to måneder til søs på skibene Santa Maria, Niña og Pinta, hvor han stod i spidsen for 87 mænd. Senere samme måned kom de til Cuba, og Christoffer Columbus var overbevist om, at han havde fundet søvejen til Indien, skønt han som bekendt i stedet ”blot” havde genopdaget Amerika.
Hvad der siden hændte Christoffer Columbus er en anden fortælling, men hans færd blev afgørende for nutidens rom. Med sig på rejserne til ”Den nye Verden” havde den italienske navigatør og opdagelsesrejsende nemlig sukkerrørsbønder fra De Kanariske Øer.
På den vestindiske ø Hispaniola sørgede Columbus for, at der blev plantet sukkerrør, da klimaet passede fremragende til at dyrke sukker.
Sukkerproduktionen spredte sig siden til andre områder som Cuba, Jamaica og Puerto Rico. Der kunne nemlig tjenes formuer på at producere sukker her og sende det hjem til kolonimagterne England, Frankrig, Spanien og Portugal. I kolonitiden periode byttede man også slaver for store tønder med rom.
Sukkerrørsplanten – der officielt hedder Saccharum Officinarum – blev dyrket allerede på Ny Guinea for flere tusinde år siden, men det var først i den nye verden, at man for alvor fik øjnene op for at anvende melassen – det er et spildprodukt ved sukkerproduktionen – til fremstilling af spiritus.
De daværende plantagejere øjnede hurtigt de lettjente penge ved at forarbejde spilproduktet til alkohol, omend det første produkt var både stærkt, brændende og ubehagelig i lugt. Rommen var dengang udbredt blandt slaver i plantagerne.
Piraternes rom
Rom synes også uløseligt forbundet med forne tiders pirater. Man kender piratkaptajnen Jack Sparrow i Disneys blockbuster-serie Pirates of the Caribbean. Her ses Jack Sparrow ofte i selskab med en mørk romflaske.
Rommen har da også fascineret historisk med et strejf af nedgravede sørøverskatte, gamle træskibe og øde øer. Det er ikke tilfældigt, at en af verdens mest solgte flasker med rom har navnet Captain Morgan på etiketten. Andre eksempler er Pyrat Rum, Pirates, Golden pirate spiced rom og Sailor Jerry.
I 1600-tallet var rommen nemlig ikke for almindelige folk, men snarere forbeholdt plantagernes slaver eller pirater, sørøvere og søens folk. På denne tid var rommen en stærk og ufortyndet drik, der blev udskænket direkte fra tønden.
Rom i den engelske flåde
Det nød man også godt af i den kongelige engelske flåde, hvor der indførtes en rom-ration allerede i 1655 – til erstatning for den daglige ølration – da viceadmiral William Penn erobrede Jamaica fra spanierne. Under de månedlange sørejser havde sømændene drukket halvråddent vand og gæret øl, og rommen var en særdeles kærkommen afveksling.
Hos Royal Navy fik hver sømand ret til to store glas grog – en blanding af rom og vand – hver dag. Det ene glas fik søfolkene før frokost og det andet glas, når arbejdsdagen var slut. Det svarede til omkring en kvart liter rom, der gerne blev drukket i en slurk.
I 1740 erkendte amiral Edward Vernon imidlertid, at søfolkenes drukkenskab havde taget overhånd, og han nedbragte rationen betydeligt. Det var dog først i 1970, at Royal Navy helt afskaffede romrationen på de engelske marinefartøjer.
Produktionen er en møjsommelig affære
Produktionsprocessen for rom er møjsommelig. Det fremstilles enten på gæret sukkerrørssaft eller sukkerrørsmelasse, hvor sidstnævnte er et tykt, klistret, brunt produkt, der ligner sirup. Denne melasse er restproduktet, når sukkerkrystallerne er udvundet af sukkerrør.
I forbindelse med gæringsprocessen, hvor sukkeret omdannes til alkohol, grundlægges de aromastoffer, der udvikles i og under den senere destillation af mæsken. Jo længere gæringen står på, desto højere koncentration af aromastoffer.
Ifølge Romhatten.dk træffes de vigtigste valg for det færdige produkt under selve destillationen. Ved omkring 78,3° fordamper alkoholen fra vandet enten op igennem kedlens svanehals eller op igennem kolonneanlæggets hullede plader. Kunsten består i at bestemme det rigtige skæringspunkt, alt afhængigt af den romtype, der ønskes.
I sidste ende er det fadlagringen, der giver rommen dens distinkte profil og karakter. Fadlagringen tilfører ikke blot farve til spritten, men også tanniner samt aroma og smag af eksempelvis vanille, kaffe, chokolade, kokos og eg afhængig af fadets træsort og den tid, rommen lagres.
I produktionen af rom anvendes ofte amerikanske whiskeyfade af eg, der forinden har været brugt til lagring af Bourbon, men også fransk Limousin-eg, og nogle firmaer tilfører en ekstra smagsnuance ved en afsluttendelagring af rommen på enten sherry- eller madeira-fade.
Jo længere rommen ligger på fad, desto mørkere bliver den, men man kan ikke altid vurdere rommens alder på dens farve, idet det er tilladt at tilsætte karamel i den meste rom. Tilsættes karamel vil rommen både få en sødere smag, men også samtidig blive mørkere.
Solera systemet
Et afgørende forhold ved rom er det såkaldte Solera-system. Langt hovedparten af den rom der fremstilles er nemlig ”blended”, hvor man tager en rom og blander med andre rom for at opnå lige netop den smag, der skal være karakteristisk for produktet.
En speciel blandingsmetode er ”Solera-metoden”, der også bruges inden for vin og portvin.
Der fordamper hele tiden rom fra fadene og for at kompensere for fordampningen hældes der løbende ny rom i et Solera-system, der er formet som en pyramide med 5-6 tøndelag i højden. Alderen varierer fra række til række med den yngste rom placeret øverst. Den yngste rom tappes så ned i den ældre række nedenunder og ned til bunden, hvorved man opnår, at den nederste række – der kaldes Solera-rækken – har en procentdel af hver årgang i sig. Denne kan derefter tappes på flaske, hvorved en solera-rom er en blanding af gammel og ung rom.
Sådan nyder man rom
Er man feinschmecker findes der deciderede romklubber, hvor smagsnuancerne diskuteres og indholdet nydes. En rom nydes bedst, når man drikker den, men den optimale nydelse kræver lidt mere end bare at bide proppen af flasken og skvulpe indholdet i sig på bedste pirat-maner.
Skal man nyde en god rom optimalt, skal den drikkes ren og af de rigtige glas, nemlig de såkaldte tulipanglas.
Et tulipanglas findes i mange udgaver, men er generelt bredt forneden, så rommen får meget ilt til den store overflade, og smalt foroven, så duften bliver centreret. Dette forhold gør, at duften fra rommen samles og koncentreres, hvilket er afgørende, da duften er en stor del af oplevelsen.
Den dyre rom bør drikkes rent eller med en isterning. Det er ikke nødvendigt at varme rommen i et cognac-glas for at frigive flere duftnuancer, idet en rom faktisk nydes bedst ved stuetemperatur, dvs. 18-20 grader. Mørk rom kan i nogle tilfælde overgå både cognac og whisky, når det gælder smag, finesse, dybde og kompleksitet.
Rom & Cola
I Danmark sidder den hvide Bacardi tungt på romsalget med en markedsandel på omkring 70 procent. Den hvide rom bruges mest i cocktails mens den mørke oftest drikkes alene. Et kendt mærke er den uhyre stærke Stroh Rom på 80 %, der kendes fra sydens skisportssteder, og der findes et utal af drinks, hvor rom indgår.
Ikke mindst er Mojitos blevet vældigt populære. Denne drink består af rom, sukker, lime, danskvand og knuste mynteblade med rigelige mængder is. Rom indgår også i cocktails som Piña Colada, Daiquiri Strawberry og Long Island Iced Tea.
En af det mest kendte og simple er naturlig vis rom og cola. Redaktionen erindrer endnu, hvorledes de midt i 1980erne stiftede bekendtskab med spiritus for første gang. Det har været kort efter konfirmationen – fra dengang hvor cardigan, polo-shirt og hvidt læderslips sammen med sejlersko var højeste mode for en konfirmand – at redaktøren smagte rom og cola. Captain Morgan rom & cola, vel at mærke. Men den karakteristiske rige og dybe smag fra sukkerrør og den mørke farve.
Frihed til Cuba
Rom, cola og lime er ingredienserne i den såkaldte Cuba Libre, der angiveligt blev opfundet på en bar i Havana i år 1900 af et medlem af de amerikanske signaltropper.
Den originale Cuba Libre laves med Havana Club rom, og navnet Cuba Libre betyder på spansk ”Frit Cuba”. Patrioter, der støttede Cuba under den spansk-amerikanske krig og senere udstationeret personale, blandede ofte rom og Cola og skålede for øen.
Ifølge rom-producenten Bacardi startede verdens mest populære drink sin sejrsgang, da en gruppe af amerikanske signalsoldater en eftermiddag var samlet på en gammel bar i Havana. Her bestilte en kaptajn en rom og Coca-Cola med is og lime. Kaptajnen drak blandingen med en sådan fornøjelse, at det tiltrak soldaternes opmærksomhed. Siden serverede bartenderen en omgang af kaptajnens drink til dem og rom & cola blev et øjeblikkeligt hit.
