FOREDRAG

Civiløkonom og forfatter, Søren Ellemose, tilbyder foredrag om finanskrisen, historien om A.P. Møller-Mærsk A/S og andre af erhvervslivets store.

Foredrag 1: finanskrise, erhvervsskandaler og aktiebobler
Foredrag om flere århundreders finansielle bobler, aktiekrak og erhvervsskandaler. Foredraget forklarer hvorfor aktiemarkedet ikke fungerer og hvorfor investorerne lader sig forlede af grådighed. Et superaktuelt foredrag, der starter med en 400 år gammel spekulationsmani i hollandske tulipanløg.

Foredrag 2: A.P. Møller-Mærsk og Mærsk Mc-Kinney Møller
Søren Ellemose har skrevet flere bøger om Danmarks største virksomhed og præsenterer en spændende og vedkommende beretning om skibsreder A.P. Møller og Mærsk Mc-Kinney Møllers virke siden 1904. Historien om den verdensomspændende koncern fuldendes med aktieanalyse og gennemgang af regnskabstal. Kom med om bag succeshistorien og få et unikt indblik i A.P. Møller-Mærsk anno 2012.

Foredrag 3: Kompagniet
Et erhvervshistorisk foredrag om Danmarks engang største virksomhed, Østasiatisk Kompagni, dets stifter H.N. Andersen og dets storhed og fald.

Generelt om foredragene
Et foredrag består typisk af 2×45 minutters indlæg, og kan kombineres med køb af bøger. Der er naturligvis mulighed for at tilpasse foredraget.

Prisen afhænger af antallet af deltagere og stedet. Kontakt på soren@elex.dk for nærmere information.

Der er blandt andre afholdt foredrag for
Århus Universitet
Dansk Aktionærforening (DAF Århus og DAF Aalborg)
JP Master
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Vor Frue Kirke i Assens
Vordingborg Rotaryklub
Vordingborg Storstrømmen Rotaryklub
Odder Rotary
Hammel Rotary
Skanderborg Rotary
Viby Gymnasium & HF

Personen bag
Søren Ellemose (f. 1972) er uddannet civiløkonom (HA) fra Handelshøjskolen i Århus. Han har været interviewet til DR2 Deadline, TV2, TV2 News, Kanal Østjylland samt til DR P4 Østjylland, P1, P3 og senest til programmet “100 års spekulation” der er vist på DR2.

Søren Ellemose har endvidere skrevet en række anmelderroste erhvervsbøger:

1996: Stjernen i dansk erhvervsliv
2004: Århundredets Stjerne
2005: Kejserens Nye Klæder
2005: F.L. Smidth – et eventyr i cement
2006: Giganten – fra Salling til dansk Supermarked
2007: Esplanaden – Årets gang i A.P. Møller-Mærsk
2007: Kompagniet – H.N. Andersens ØK 1884-2007
2008: Hr. Møller
2009: Luftens Helte – historien om Maersk Air og dansk luftfart
2009: Finanskrisen

Skriv et svar