Portugal er ikke mindst kendt for portvin, der traditionelt er blevet indtaget til desserten. I dag er portvin på hastig fremmarch og nydes i stadig højere grad til mange forskellige måltider og på de bedste restauranter. Og de gode portvine bør dekanteres.
Tidligere opfattede mange danskere formentligt portvin som noget, der henslæbte tilværelsen i skabet hos bedsteforældre i årevis og kun blev skænket ved større fester, når man nåede til desserten.
I de senere år har stadig flere fået øjnene op for smagen af portvin.
Hvad er portvin
Portvin har været fremstilet siden 1500-tallet og kan nydes både som velkomstdrink, til maden, til desserten, til osten og til kaffen.
Generelt er portvin en hedvin, der holder en alkoholprocent på 18-20.
Den sødlige vin er opkaldt efter Portugals næststørste by, Porto, men druerne til portvinen gror faktisk i Dourodistriktet, der ligger omtrent 85 kilometer inde i landet. Portvin fremstilles som en blanding af flere druesorter og kan være hvid/lys eller rød i farven.
Portvin – eller på portugisisk Vinho do Porto – fremstilles af druer fra området omkring Douro-floden i det nordlige Portugal. Vinen tilsættes en neutral brændevin efter kort gæring, hvilket oprindeligt skete så vinen kunne holde til transporten til England.
Historien om portvinen
Den historiske baggrund for portvin stammer fra druerne i Dourodalen, der har været dyrket siden det romerske imperium indtog området for omkring 2.000 år tiden.
I 1600-tallet var der en nær forbindelse mellem Storbritannien og Portugal, og den første afskibning af portvin fandt formentligt sted fra Porto i år 1678.
Man tilsatte da brandy for at vinene bedre kunne klare rejsen ned ad Duoro-floden og den lange sørejse til England. Brandy blev dengang brugt som konserveringsmiddel, men senere tilsatte man brandy til vin for at stoppe gæringen.
Svindel og kontrol
Portvin blev populært og produktionen blev øget, men dermed fulgte udbredt svindel hvor portvinen blev iblandet billig spansk vin eller hyldebærsaft.
Efterspørgslen faldt dramatisk, og i 1757 oprettedes det statslige Real Companhia Velha for at føre kontrol med fremstillingsprocessen.
Portugals daværende statsminister, Marquis de Pombal, fik gennemført en lov, hvorefter Duoro-dalen skulle være det eneste gyldige produktionssted for portvin. Desuden opstillede han regler for kontrol med kvalitet og produktionsmetoder.
For at skabe en klar afgrænsning af vine fra Dourodalens bedste voksesteder indførte man i 1758 verdens første demarkerede vinområde ved at banke 201 stenpæle med påskriften “Feitoria 1758” ned. I 1761 fulgte yderligere 134 sten.
Vinlus og store ændringer
I anden halvdel af 1800-tallet gjorde vinlusen phylloxera så omfattende skade, at vinproduktionen næsten stoppede helt.
De portugisiske vinmarker måtte overgå til amerikanske vinstokke, der var resistente over for vinlusen.
I 1914 blev selve navnet “port” beskyttet så kun portugisisk portvin fra Douro må kaldes “port”.
Den største ændring i nyere tid fandt sted i 1986. Hidtil var portvin traditionelt blevet fragtet til Vila Nova de Gaia, hvor portvinsfirmaernes lagre, de såkaldte Lodges, befandt sig. Herfra foregik al handel og udskibning.
Men ved en lovændring fik portvinsproducenterne nu lov til at sælge og eksportere portvin direkte fra Dourodalen, uden at vinene skulle fragtes ind til Vila Nova de Gaia. Dermed fik mange mindre portvinsproducenter muligheden for selv at stå for salget af portvin under eget navn og fra egen vingård.
Trædes under fode
Fremstillingen af portvin foregår ved at man maser druerne for at frigive mosten, når de er høstet.
Mange steder kan man endnu se den traditionelle ”pressemetode”, hvor man anvender fødderne. Her samles høstarbejderne, smider skoene og træder op i stort granitbassin, hvorefter man danner kæde med armene om hinandens skuldre og marcherer frem og tilbage i druerne i timevis.
I dag er det dog som regel kun de allerbedste portvine, hvor man stadig bruger fødderne til at presse mosten ud.
Herefter begynder mosten af gære sammen med skallerne, og senere stoppes gæringen ved at tilsætte brandy til mosten, der senere filtreres og blandes med anden portvin. Derefter hældes vinen på tønder for at lagre i en årrække.
Godt med garvesyre
Under produktionen af portvin er indholdet af tannin (garvesyre) i drueskallerne og de egetræstønder, som portvinen efterfølgende lagres i, afgørende for lagringspotentialet.
Garvesyren konserverer vinen og ved produktion af vintageportvine søger man et så stort indhold af tannin som muligt for at lave meget holdbare vine.
Kend din portvin på forkortelsen
Når man første gang skal nyde en portvin kan man let forvirres af etiketternes forkortelser, men der er ingen grund til at fortvivle.
Når man taler om portvin er der flere forskellige typer, herunder blandt andet White Port, Tawny, Colheita, Ruby, L.B.V. og Vintage Port.
En Ruby er en fællesbetegnelse for de unge, mørke portvine, der har været lagret på store fade i en kort årrække.
Tawny
Betegnelsen Tawny henviser til den brunlige farve som en portvin får, når der er lagret længe på fade. En Tawny Port kan have aldersangivelse, og en 10 year old Tawny Port er således en fadlagret portvin, men ikke nødvendigvis lige præcis 10 år gammel. Den er i stedet blandet eller sammenstukket, som det hedder, af portvine af forskellig alder, hvorefter Instituto do Vinho do Porto vurderer om vinen har de karakteristika, som man forbinder med 10 års Tawny.
De mest almindelige aldersangivelser for Tawny er 10 eller 20 år, men findes også i 30 og 40 år skønt tallet altså ikke henviser til portvinens eksakte alder, men derimod smagstypen. Tawny vil ofte være lækre fløjsbløde brune vine med nuancer af citrus, træ og krydderi.
LBV
En anden forkortelse er Late Bottled Vintage (L.B.V. eller blot LBV), der er en årgangsportvin, der tappes på flaske efter 4-6 års lagring på træfade. Generelt vil en LBV være en portvin af høj kvalitet og vinene er drikkeklare efter tapning.
Tawny med betegnelsen Colheita er tawny fra een årgang, der på tapningstidspunktet har været lagret i mindst syv år.
Reserve er ikke en officiel benævnelse, men de enkelte portvinshuses egen bedømmelse af, at en given portvin er lidt bedre end normal, enten fordi der er brugt druer fra bedre marker eller fordi vinen har fået ekstra fadlagring.
Vintage er derimod betegnelsen for de ædleste portvine. Vinene lagrer 2 år på fad efter høst og tappes herefter på flaske, hvor de lagrer i årevis.
De fleste vintagevine topper efter 20 år, men de bedste udvikler sig markant længere. Til gengæld skal den så drikkes, når den åbnes.
Når først en flaske portvin er åbnet falder holdbarheden drastisk.
Ikke mindst vintage portvine bør drikkes samme dag, mens andre vil kunne holde sig nogle dage eller få uger.
Mere om portvin
