
IPO er en forkortelse for Initial Public Offering.
Det er en betegnelse for et selskabs første offentlige udstedelse af aktier.
Dermed går virksomheden fra privat til offentligt ejerskab, og en børsnotering omtales ofte som “going public.”
Hvad skal en IPO?
En Initial Public Offering giver virksomheden mulighed for at rejse kapital.
Den nye kapital for investorerne skal typisk finansiere ny vækst eller afdrage på gæld.
Samtidig giver en IPO lejlighed for de private investorer, som stifterne, Business Angels, venturekapitalister og stiftere til at sælge nogle af deres aktier og derved få gevinst af deres hidtidige investering.
Langvarig proces
En børsnotering er en langvarig og krævende proces.
Det tager mange måneder eller år, og det er kulminationen på en proces, hvor banker, investeringsbanker, rådgivere, advokater og børsmæglere har hjulpet virksomheden med at forberede børsnoteringen, herunder udfærdige det nødvendige og meget omfattende papirarbejde og finansielle oplysninger til investorerne og den børs, hvor de nye aktier skal noteres.
Dertil kommer, at der også oprettes et prospekt som beskriver hele virksomheden, børsnoteringen og fremtidsplanerne over for potentielle investorer. Dette omfatter normalt også et såkaldt roadshow, hvor man afholder møder for at skabe interesse for aktien.
Mange IPO i 1990erne
Ikke mindst forud for IT-boblen i slutningen af 1990erne var der et stort antal IPO af it-virksomheder, der gik på fondsbørsen med urealistiske vækstplaner.
I første omgang kvitterede investorerne ved at spekulere aktiekurserne op, da der tilsyneladende ikke var grænser for væksten.
Aktiekurserne faldt dog dramatisk, da de viste sig, at de nye selskaber ofte slet ikke kunne indfri forventningerne. Aktiekursen i mange af disse selskaber faldt massivt og flere gik endda konkurs, hvorved investorernes aktier blev værdiløse.