I det finansielle system findes en lang række finansielle instrumenter.
Et af disse er de såkaldte Contract for Difference (CFD), der på dansk er en differencekontrakt.
Her indgår man en aftale omkring forskellen på et aktivs værdi på to tidspunkter.
Et syntetisk produkt
En CFD er et derivat og dermed et syntetisk produkt.
Man køber og sælger ikke de rigtige aktier og kan eksempelvis ikke udnytte aktiens stemmerettigheder.
I stedet handler man en kontrakt på en aktie, og bliver afregnet kontant for differencen mellem købs- og salgsprisen.
Mulighed for gearing
Ved denne gearing eller marginhandel i CFDere, valuta og optioner forstærkes effekten af kursbevægelserne.
Køber man en CFD svarer det til, at købe de underliggende aktier, og man får dermed en gevinst, hvis disse aktier stiger.
Omvendt kan man ”gå kort” i markedet ved at sælge CFDer og dermed profitere på et faldende marked.
Short-selling
Spekulation i faldende kurser kaldes “shorting” eller ”short-selling”.
Her sælger man en kontrakt på en aktie, som man forventer vil falde i kurs.
Når kursen er faldet til et passende lavt niveau, køber man sin position tilbage.
Flere banker tilbyder, at man kan geare sin investering via CFD. Typisk skal man kun stille med 10 procent af det beløb, der handles. Indskyder man således 50.000 kroner, kan man handle CFD for 500.000 kroner.
Ved denne gearing eller marginhandel i CFDere, valuta og optioner forstærkes effekten af kursbevægelserne. Det giver mulighed for betydeligt større gevinst end ved traditionel investering, men også tilsvarende større risiko for tab.
