Den britiske nationaløkonom John Maynard Keynes (5. juni 1883 – 21. april 1946) var rådgiver for det britiske finansministerium under såvel Første som Anden Verdenskrig. I offentligheden markerede han sig allerede i 1919, da han kritiserede Versailles-traktatens økonomiske bestemmelser, der ramte Tyskland meget hårdt. I 1940 blev han direktør i nationalbanken Bank of England og ledte i 1944 den britiske delegation ved konferencen i Bretton Woods.
John Maynard Keynes anses for grundlæggeren af makroøkonomien med hovedværket “The General Theory of Employment, Interest, and Money” fra 1936. I bogen brød Keynes med de gængse teorier om blandt andet beskæftigelse og rente, og påviste statens muligheder at påvirke samfundets økonomiske aktivitet, blandt andet gennem for gennem finanspolitikken.
Ifølje John Maynard Keynes risikerede økonomien at havne i en varig tilstand af uligevægt med lav produktion og arbejdsløshed. Årsagerne til dette mente han lå i at den samlede effektive efterspørgsel blev for lav til at sikre fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse.
Keynes brød her med den traditionelle “laissez-faire”-politik om at staten skulle blande sig så lidt som muligt i det økonomiske liv, og anbefalede en aktiv statslig indgriben som rentesænkende pengepolitik for at stimulere investeringer, øgede offentlige udgifter og skattelettelser for at komme ud af krisen. Sådanne statslige indgreb ville ifølge Keynes på sigt bringe økonomien tilbage til fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse.
Især fra 2. verdenskrig og frem til 1970erne vandt keynes stadig flere tilhængere af sine teorier, men herefter dukkede nye typer af økonomiske problemer frem, blandt andet fænomenet stagflation, der var en kombination af øgende prisstigning og produktionsnedgang. Stagflationen kunne ikke ophæves ved hjælp af de traditionelle keynesianske efterspørgselsstimulerende tiltag.
John Maynard Keynes døde den 21. april 1946.
