I april 2025 blev verdens aktiemarkeder ramt af voldsomme fald.
Den umiddelbare årsag var de voldsomme toldmure, som den amerikanske præsident Donald Trump indførte.
Frygt og grådighed driver aktiekurser
Tekniske analyser og vurdering af makroøkonomiske forhold kan vurdere aktiekursernes forventede udvikling.
Med et tilstrækkeligt stort antal informationer og de rette analyseværktøjer, vil man i princippet kunne forudsige aktiekursernes bevægelser.
Dette forudsætter dog at alt andet er lige … og det er det aldrig.
I steder tager frygten eller grådigheden over.
Frygten blandt investorer, analytikere, medier og eksperter er, at toldmurene kan ramme den globale handel betydeligt. Med øget told kommer øget protektionisme, og for nogle er det et skrækscenarie, at hele den globale handel vil blive ramt hårdt.
I foråret 2025 blev frygten større end grådigheden, og blandt andet det danske C25-aktieindeks faldt så meget, at det var tale om et bear market. Det sker, når faldet fra forrige top er mere end 20 procent.
Menneskelig psykologi bag aktiekurser
Skønt man kan komme langt med avancerede statistiske modeller og beregningsværktøjer, vil kurserne fastsættes mere af den menneskelige psykologi.
Basalt set er flertallet af investorer uinteresserede i aktiens korrekte kurs.
Samtidig er mennesker bundet sammen gennem medier, i sociale og arbejdsmæssige relationer, og det frembringer en ensartet tro på fremtiden og dermed samme handlemønster.
Det fremføres ofte, at medierne bærer ved til bålet med en konstant strøm af positive omtaler af stigende aktiekurser og ejendomspriser. Det giver tilsyneladende investorer, spekulanter og andet godtfolk indtryk af et marked, der alene bevæger sig opad.
Hvad er Behavioural Finance?
Ifølge Behavioural Finance påvirker informationer direkte vores forståelse af, hvordan verden hænger sammen og påvirker både tanker, beslutninger og handlinger.
Når medierne fortæller, at aktierne eller boligpriserne er steget og fortsat vil stige, breder der sig en fælles opfattelse af, at priserne vil fortsætte med at stige.
Denne fælles holdning styrkes i takt med, at man drøfter investeringer med venner, bekendte og kollegaer.
Folk begynder at mene, at der er tale om en ny æra, hvor de sædvanlige regler er sat ud af kraft. Det så man i perioden op til finanskrisen i 2008, og man så det helt tilbage ved Wall Street-krakket i 1929.
Globaliseringen af erhvervslivet og nyheder døgnet rundt i radio, aviser, tv, internet og andre kommunikationskanaler skabte en voldsom forøgelse af informationsmængden og informationshastigheden.
Der er kommet betydeligt større fokus på erhvervsøkonomien, aktiemarkederne og privatøkonomien. Avisernes business-tillæg bugner, og mange erhvervsportaler er blandt internettets mest besøgte. De påvirker alle vores opfattelse.
Selvforstærkende proces
Er der tilstrækkeligt mange positive historier om udviklingen på bolig- eller aktiemarkedet, begynder man at tro, at prisstigningerne vil fortsætte.
Samme forstærkende effekt ses i nedgangstider, hvor stadig flere agerer ud fra en opfattelse af en finansiel nedtur.
Denne udbredelse og globalisering øger flokmentaliteten og medvirker til, at markedet bevæger sig i stadig større og stadig mere voldsomme ryk, og effekten forstærker både den opadgående og den nedadgående tendens.
Håb og frygt styrer markedet
Mange investorer køber aktier i håbet om, at de vil fortsætte deres stigninger, mens man omvendt sælger sine aktier, når man frygter, at de vil falde yderligere.
Håb og frygt er stærke drivkræfter, men ofte er håbet så naivt, at det overstiger frygten for fald. Det kan i sig selv forstærke en opadgående aktiekurs, der ikke har hold i virkelighedens verden.
Aktiemarkedet og de finansielle markeder fungerer altså ikke altid, og aktiekurserne afspejler kun yderst sjældent virksomhedens reelle og objektive værdi.
Samtidig både kan og vil den menneskelige flokmentalitet og den irrationelle tankegang blandt investorerne føre til overvurderede aktiekurser.
Men problemet starter med den menneskelige grådighed. Havde man ikke denne egenskab, ville man næppe kunne forledes.
