Skip to content

ELEX

ERHVERVSLEKSIKON

cropped-elextoplogonew-2.png
Primary Menu
  • FORSIDE
  • Biografier
  • Virksomheder
  • Investor
  • Ledelse
  • TOP 10
  • LIFESTYLE
  • Motor
  • Ordbog
  • OM ELEX.DK
    • FOREDRAG
    • KONTAKT
  • Home
  • Mærsk
  • Flot kvartalsregnskab fra Mærsk skuffer investorerne
  • Investor
  • Mærsk

Flot kvartalsregnskab fra Mærsk skuffer investorerne

admin 6. november 2025
Magleby Maersk

Det er sjældent let at være logistikselskab.

Torsdag den 6. november 2025 præsenterede A.P. Møller-Mærsk A/S regnskabet for 3. kvartal 2025.

På flere punkter overgik det analytikeres forventninger, men investorerne vendte umiddelbart tommelfingeren ned og sendte kursen samme vej.

Godt nyt hele vejen rundt

Kvartalsregnskabet for 3. kvartal 2025 viste ellers pæne resultater for A.P. Møller-Mærsk A/S, ikke mindst når man betragter den store usikkerhed i verdensøkonomien.

Tager man det i overskrifter, så klarede Ocean-divisionen sig bedre end ventet trods ratepres.

Samtidig præsterede logistikforretningen større omsætning og overskud end ventet.

Også havnedivisionen APM Terminals havde større volumen, omsætning og overskud end ventet. Faktisk opererer flere af havnene tæt på fuld kapacitet.

Sammenlagt omsatte den danske rederigigant i årets tredje kvartal for 14.206 millioner dollar, hvilket svarer til cirka 92,3 milliarder kroner.

Bundlinjen landede på 1.096 millioner dollar. Det svarer til cirka 7,1 milliarder kroner.

Løfter forventninger en smule til hele året

Ved kvartalsregnskabet løftede ledelsen samtidig forventningerne til årets resultat, hvor den nedre grænse hæves en smule.

Nu forventer Mærsk-koncernen, at driftsresultatet før af- og nedskrivninger lander på 9-9,5 milliarder dollar. Tidligere lå forventningen på 8-9,5 milliarder dollar.

“Vi har leveret et stærkt tredje kvartal på tværs af vores forretning. Resultaterne afspejler både vores evne til at eksekvere og løbende optimere samt den tillid, kunderne viser os,” sagde CEO Vincent Clerc om kvartalsregnskabet.

Investorer havde ventet mere

Milliardoverskuddet og den lille opjustering var dog ikke tilstrækkeligt for aktionærerne.

Fra morgenstunden faldt aktiekursen hos Mærsk med over 6 procent.

Analytikerne venter hårde måneder forude, og investorerne var skuffede over, at koncernen ikke opjusterede forventningerne til året. Selvom regnskabet i sig selv er godkendt, så er forventningerne til resten af året dårligere end forventet.

Hos Mærsk var administrerende direktør Vincent Clerc dog meget tilfreds med dagens regnskab. På trods af frygt og usikkerhed i verdensøkonomien,  så oplevede man nemlig stor efterspørgsel i alle forretningsområderne.

Særligt i USA var resultaterne bedre end forventet, hvor høje toldsatser og toldkrig ellers spænder ben.

Post navigation

Previous: En aften på Miro

relaterede artikler

Bornholms dyreste boliger
  • Investor
  • LIFESTYLE

Bornholms dyreste boliger

admin 27. oktober 2025 0
ARBITRAGE
  • Investor
  • Ordbog

Hvad er arbitrage

admin 27. maj 2025 0
aaktier
  • Investor
  • Ordbog

A-aktier

admin 25. maj 2025 0

Erhvervslivets leksikon

Elex.dk er dansk erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, milepæle og stamdata for de største virksomheder. Erhvervsportalen Elex.dk skriver om penge, ledelse og investeringer og har en stor sektion om Lifestyle.

PARTNER

Nyeste artikler

  • Flot kvartalsregnskab fra Mærsk skuffer investorerne
  • En aften på Miro
  • Bornholms dyreste boliger
  • The Open Kitchen
  • Skagen Fiskerestaurant
  • Amortisation
  • Alpha
  • Allotment
  • Allocation
  • Aktionærer

PARTNER

FIK DU LÆST?

Magleby Maersk
  • Investor
  • Mærsk

Flot kvartalsregnskab fra Mærsk skuffer investorerne

admin 6. november 2025 0
miro
  • Gourmet
  • LIFESTYLE

En aften på Miro

admin 29. oktober 2025 0
Bornholms dyreste boliger
  • Investor
  • LIFESTYLE

Bornholms dyreste boliger

admin 27. oktober 2025 0
openkitchen
  • Gourmet

The Open Kitchen

admin 17. oktober 2025 0
Copyright © Memoro 2002-2024 Alle rettigheder forbeholdes | MoreNews by AF themes.