Et besøg på restaurant
To maver i trang
Sol, blæst, sand og vand
Sikke Løkken da kan
Sådan omtrent kunne man få lyst til at synge.
Ikke om restaurantbesøg, men om to menneskers forelskelse i hinanden. På denne aften blev selskabets to herrer ikke forelsket i hinanden, men derimod i den mad, der serveres hos Restaurant Vandret i Løkken.
Restaurant i gul førertrøje
Datoen sagde 28. juni og klokkeslættet 19:18, da vi ankom til Hotel & Restaurant Vandret. Datoen kunne imidlertid sagtens have sagt 28. september, da vejret ikke just var det varme og blide danske sommervejr, vi er mange, der elsker. I virkeligheden var vi faktisk tre af sted. Selskabets to herrer og noget eller nogen, der godt kunne minde om en vis Gorm eller Pia.
Blæserigt var det i hvert fald.
Hotellet og restauranten gik under navnet Løkken Strandhotel, men skiftede navn i 2017 i forbindelse med nye ejere.
Navneskiftet kom af en såre simpel årsag. Ejerne fik ofte at høre, at gæster og besøgende forkert fik byttet rundt på Løkken Badehotel og så Løkken Strandhotel. Det kunne, forståeligt nok, skabe nogle problemer, og deraf kom navneskiftet.
Overgangen fra Løkken Strandhotel til det nye Hotel & Restaurant Vandret betød en større renovering af det, der engang var en skolebygning fra 1926.
Indvendig præsterer Vandret dog en meget mere charmerende og hyggelig stemning, end de fleste husker deres skole for. Ikke mindst restaurantens ydre, som pryder det omkringliggende i den klassiske sommergule farve, som Nordjylland er så kendt for.
På Vandrets hjemmeside slår de sig selv op som værende “Løkkens fiskerestaurant nr. 1”.
Hmmm…
Noget dansk, nærmere nordjysk, iklædt den gule farve, der ligger nr. 1?
Det lyder bekendt.
Vores fascination og ikke mindst forventninger indtil videre er ikke til at tage fejl af.
Men alt står og falder med maden …
Beige brok, varm velkomst og stilige startere
Vi træder ind i restaurantens lille foyer og bliver straks mødt med en hyggelig og afdæmpet stemning. Her er levende lys, rå træborde og den stilfulde beige, der gik igen i flere ting. Beige er efterhånden blevet “det nye sort”, så at sige, og kan til tider være overbrugt og påtrængende. Ikke mindst i den velkendte Hellerup-ugen, hvor de fine folk fra ikke mindst Nordsjælland valfarter til både Skagen og Løkken i deres luftige lyse hørtøj.
Vandret formår dog på bedste vis ikke at få interiøret til at blende ind i mængden med hørskjorter, champagne og ophold på Ruths Hotel.
Hos Vandret formår farven at skabe en mærkbar hjemlig og “feel good”-stemning. Selvom beigen ser smart ud, er det ikke hovedmålet. Det beige interiør tjener et højere formål, der lykkes rigtig godt.
Nå, vi må videre.
Vores bord var egentlig booket til 19:15, men grundet uforudsete udfordringer, indtrådte vi først i restauranten klokken 19:18. Her stod vi i foyeren og ventede i et par minutter.
Indrømmet, vi var en smule i tvivl om, hvor vi skulle stå og vente på at blive vist hen til vores bord, så vi stod i virkeligheden i hotellets reception og ikke ved restaurantens barbord.
Det kan ske for selv de bedste.
Vi får øje på den ene af ejerne, der doblede som tjener, bag en glasdør. Hun kigger på os, og vi går op til hende via et par trappetrin.
Vi joker lidt om ikke at kunne se skoven for bare træer, og hun joker tilbage med, at hun “også lige ville lade os stå derude lidt, fordi vi kom tre minutter for sent”. Selvfølgelig sagt med et smil på læben.
Et skønt førstehåndsindtryk af både stedet og værten.
Vi bliver vist ned til vores bord nede i restaurantens ene hjørne, der ligger lige bag barbordet og vinskabet fyldt med gode vine, champagner og saft. Rummet er lille men bekvemt og naturalistisk nedtonet. Vi bestiller straks et glas rabarbersaft fra Bie´s Bryggeri, der blev pitchet som værende “verdens bedste rabarbersaft”. Efter én tår hoppede vi med på den vogn.
Vi vælger Vandrets menu “Lille Vandret” til 489 kroner, der indebærer tre snacks, to serveringer med fisk og en dessert, da vi ikke havde pakket den helt store appetit, men stadig var sultne på, hvad de havde at tilbyde os.
De tre snacks ankom til bordet hurtigt efter vi havde bestilt.
Første snack var østers med en jordbæreddike, frisk jordbær, hyldeblomstolie og hybenrose. Meget fin og god balance mellem syrlighed og sødme, mens hybenrosen gav en floral lethed til mundfulden, som fjernede den potentielt dominerende havsmag fra østersen.
Anden snack var friturestegt skaldyr med ramsløg i form af pulver, mayo og blomst til pynt på toppen. Den var passende tungere, uden at det blev for fedt. Knasende sprød, saftigt skaldyr og fløjlsblød mayo, der tilsammen udgjorde en himmelsk bid. En flot og forfinet tempurareje.
Tredje snack blev serveret i en lille espressokop nærmest, hvor der i bunden var rå rejer og blandt andet en teske syrlig æblemost og lidt urteolie. Her skulle skeen helt ned i bunden af koppen for at opnå den bedste bid. Det var ikke bare en dejlig bid, men flere. Virkelig en fin og sart anretning med blide smage, hvor de blottede komponenter havde et smukt samspil med de skjulte rejer.
Alle tre snacks var elegante og lækre på hver deres måde. En skøn start på aftenen.
Brød, fisk, brød, fisk
Efter de forskellige snacks ankom aftenens darling, som ikke engang var på menukortet. Nemlig brødet. Og hvilket et af slagsens!
En fin lille skål blev stillet foran os. Den egentlige skønhed nede i. Her lå nemlig et perfekt og smukt afbagt surdejsbrød, der under bagningen havde fået påsmurt en intens og velsmagende tomatsovs (ja, velsmagende tomat igen!), som også var at finde i selve dejen.
Brødet var varmt, sprødt og med en specifik og lækker surhed og sødme, og med en sund portion smør på havde vi glædeligt bare spist dette resten af aftenen.
Dette brød overlevede dog ikke hele aftenen…
Forretten bestod af saltet helleflynder, kinaradise, hengemte (syltede) og friske tomater overhældt med en smule klar og kold fiskebouillon samt dråber af korianderolie.
Den ene i selskabet må tilstå, at han er af den overbevisning, at tomater ikke har nogen gang på denne planet. Et vildt udsagn, der kan få alle italienske mødre til at svimle op i det røde felt.
Til gengæld må denne medspiser også indrømme, at han gik fra tomathad til tomatglad. Retten var ufattelig sart og smagene nærmest nøgne. På den bedste måde muligt.
Fisken var delikat og et kvalitetsstempel for “Løkkens fiskerestaurant nr. 1”.
Kinaradisen, der lå som en dyne over fisken, var saftig og sukkulent og tilførte retten det perfekte sprøde element. Bouillonen og korianderolien var læskende og smagfulde. Og tomaterne, ja tomaterne, de tilførte retten en frisk sød-syrlig fornemmelse, der bragte en balance i smagsregnskabet.
Virkelig blid og harmonisk ret, hvor man kunne smage, at alle rettens dele var nøje udvalgt og sammensat til dette vidunder, hvor brødet blev brugt til at suge det sidste bouillon op.
Til sidst var der hverken mere af første ret eller det lækre brød. Heldigvis kom ejeren til undsætning og hjalp de to brødflove spisere med en ny omgang brød. Lige så lækkert som det første. Faktisk så lækkert, at der ikke blev levnet en skive til næste servering …
Dagens fangst
Næste servering, hovedretten, stod på menukortet som værende “Dagens fangst”, hvilket er dejligt åbent og nærmest kun kan overraske.
Især hvis tjeneren var kommet ud med to serveringer frostfiskepinde, der lige havde fået snerten af en tur i ønskebrønden.
Dette var, gudskelov, ikke tilfældet.
I stedet var valget faldet på stegt havtaske, pastalignende revne courgetter, fermenteret hvidløg og en vadouvan på karry. Hertil en lille sideret med kogte nye kartofler, kartoffelcreme med høost, løvstikkeolie og bagte løg.
Denne ret blev modtaget med kyshånd. Velstegt havtaske, let tilberedte og sprøde courgetter, det umamirige og let sødlige fra det fermenterede hvidløg og en super intenst velsmagende og luftig karryvadouvan.
Vi var begejstrede. For slet ikke at tale om den skønne lille skål med kartoflerne. Fantastisk fyldig fedme, let afbrudt af korianderolien, der spillede godt med fiskeserveringen med vadouvanen, der også var lækker fedmefyldt, med karryen som varmende og krydret afbryder for en for overvældende fedme.
Det eneste lille men var, at den ene medspiser havde nogle problemer med et mellemstort forårsløg, der var grillet og lagt sammen med courgetterne.
Det kan være svært at spise sådan et helt et, da løgets lag og top ved denne tilberedning kan være svære at skære over samt tygge til medgørlighed i munden. Dette var desværre tilfældet i en ellers rigtig god og sammenhængende ret.
Ærter i en dessert?
Godt mætte og pænt tilfredse efter de salte serveringer, var vi nu klar til en dessert at køre hjem på.
Tjeneren spurgte efter hovedretten var spist færdig, om desserten skulle køres med det samme. Ja tak, var svaret entydigt. Men et spørgsmål stod tilbage:
Kunne desserten holde trit?
Vi var spændte, da menukortet afslørede, at der var ærter i desserten.
Vandret havde altså været i det eksperimenterende hjørne, men det skræmte os nu ikke.
Udover ærterne bestod desserten af en kefirfløde, grønne jordbær, crumble med havregryn, iscreme på stikkelsbær og et sprødt låg med fermenteret honning.
Flot så den ud, det var der ingen tvivl om. Men stadig var der en lille stemme i baghovedet, der hviskede: ærter i en dessert?
Vi var ikke helt forstående over for, hvad deres funktion skulle være. Men indbydende så det ud og vi tog en skefuld ind med lidt af det hele.
Svalende kold og lækker kefirfløde og stikkelsbæriscreme, de umodne og friske grønne jordbær og det knasende crumble og kikselåg. De let sødlige ærter var også fint til stede og var behagelige i dessertens smagssammensætning. De var mindre udprægede i munden, end vi havde troet, og indgik egentlig passende i aftenens sidste ret.
En dessert der emmede af dansk sommer.
Om friske ærter hører til i en dessert er op til den enkelte at vurdere, men vi mener, at de var flot og sirligt flettet ind i retten.
Store ord, som man lever op til
Ifølge restaurantens egne anprisninger får gæster en madoplevelse, der er “en fejring af havets overdådige skatte, designet til at glæde dine sanser og løfte dit ophold til et uforglemmeligt minde.”
Det er store ord, men vores besøg efterlod ingen tvivl: restaurant Vandret i Løkken lever helt op til netop den varedeklaration.
Selve menuen “Lille Vandret” kostede 489 kroner per person og det er ganske fair.
Med en pris på 48 kroner per flaske var den serverede rabarbersaft også betalt, men smagen kunne der bestemt ikke sættes en finger på. Det var måske den mest velsmagende rabarbersaft, denne anmelder har haft fornøjelsen af.
Vand med brus kostede 25 kroner per person, og det er forfriskende billigt i dagens restaurant-landskab.
Samlet pris for to personer lander på 1.172 kroner, og aftenens oplevelser kaster fem store stjerner af sig.
Restaurant Vandret i Løkken får en varm anbefaling herfra.
Fakta for Restaurant Vandret
Bedømmelse: * * * * * 5 stjerner
Tidspunkt for besøg: 28. juni 2025
Pris: 1.172 kroner for to personer
Restaurant VANDret
Nørregade 28K
9480 Løkken
