Aktionærer er ejere af en virksomhed organiseret som et aktieselskab.
En aktionær kan eje alt fra en enkelt aktie til en kontrollerende andel af selskabets samlede aktiekapital.
Rettigheder som aktionær
Som aktionær kan man have ret til at modtage en andel af virksomhedens overskud i form af udbytte.
Derudover kan aktierne give stemmeret ved en generalforsamling, hvor væsentlige beslutninger om selskabets drift, strategi og ledelse træffes.
Antallet af stemmer afhænger normalt af, hvor stor en andel af aktiekapitalen man ejer.
Typer af aktionærer
Der skelnes ofte mellem minoritetsaktionærer, som kun ejer en mindre del af selskabet, og majoritetsaktionærer, som har en så stor ejerandel, at de kan påvirke eller bestemme virksomhedens beslutninger.
Aktionærer bidrager med kapital, der gør det muligt for virksomheden at investere og vokse.
Til gengæld påtager de sig en risiko, da værdien af deres investering afhænger af virksomhedens resultater og udvikling på aktiemarkedet.
Et populært udtryk er, at aktionærerne sidder yderst på grenen, når den saves over.
Dette udsagn hentyder til, at aktionærer i et selskab normalt står allersidst i køen, hvis et selskab går konkurs.
