Et afkast beskriver det økonomiske resultat af en investering og kan både være positivt og negativt.
For aktier består afkastet typisk af eventuelle kursgevinster samt det udbytte, virksomheden udbetaler til aktionærerne.
For obligationer består afkastet af den faste rente, der betales regelmæssigt og eventuel kursgevinst, hvis obligationen sælges eller indfries før tid.
Afkastet giver dermed et samlet billede af, hvor meget en investering har tjent eller tabt, Det bruges af investorer til at vurdere investeringens lønsomhed og risiko.
Hvad er et godt afkast?
Et godt afkast afhænger af risikoen ved investeringen.
Som tommelfingerregel bør afkastet mindst overstige markedsrenten (f.eks. statsobligationer) plus et risikotillæg, der afspejler investeringens usikkerhed.
Jo højere risiko er, desto større forventet afkast kræves det normalt for, at investeringen vurderes som attraktiv.
Tidshorisont for afkast
Når man vurderer afkastet af en investering, er tidshorisonten afgørende.
Kortsigtede udsving i aktiekurser eller obligationspriser kan give et misvisende billede af investeringens reelle potentiale.
Over længere perioder udlignes ofte små op- og nedture, hvilket giver et mere pålideligt afkast.
En længere tidshorisont gør det også muligt at drage fordel af renters rente og langsigtet vækst i selskaber eller obligationer.
