| Zepto Computers A/S Et selskab, der umiddelbart kunne glæde sig over aktiekursens himmelflugt, var Zepto Computers A/S, der producerer bærbare pc’er og LCD-TV. Selskabet blev stiftet i 2002 og blev noteret på First North den 14. november 2006. Tre måneder senere var aktiekursen steget ikke mindre end 99 procent. Dermed havde adm. direktør og hovedaktionær i Zepto Computers, Lasse Frost, fordoblet værdien af sin aktiepost. Børsnoteringen skulle finansiere en aggressiv vækstplan om en omsætning på mindst en milliard kroner efter 2010. Omsætningen i 2005 var på 87,9 millioner kroner. Siden noteringen har Zepto Computers etableret datterselskab i Tyskland og overtaget Zepto Computers i Sverige. Der er især en god grund til, at man børsintroducerer på toppen af markedet. Der er markedet stærkest og casen om fortsat fremtidig vækst er lettest at sælge. De gode tider ventes nærmest per automatik at fortsætte. I 2007 nåede Zepto Computers sit mål, men for 2008 blev omsætningen nedjusteret i tre omgange fra 294 til nu 178 millioner kroner. Også driftsresultatet blev nedjusteret i november 2008 med henvisning til pc-markedets nedtur, en stigende dollarkurs og forsinkede vareleverancer. Ifølge det oprindelige børsprospekt forventede ledelsen et overskud på omkring 15 millioner kroner i 2008. I stedet blev årsregnskabet for 2008 et underskud af samme størrelse, nemlig 15,2 millioner kroner. Omsætningen blev på 175 millioner kroner i 2008. Selskabet ser fortsat lyst på fremtiden, og bakkes umiddelbart op af rigmanden Karsten Ree, der tjente godt 2 milliarder kroner på salget af Den Blå Avis og i dag er storaktionær i Zepto. Tirsdag den 19. maj 2009 måtte Zepto imidlertid sænke sine egne forventninger til 2009. Regnskabet for 1. kvartal blev langt fra det man havde håbet på og budgetteret med, og derfor valgte ledelsen af den danske computerproducent at nedjustere forventningerne til hele året. For 2009 ventes nu en samlet omsætning på 95,8 millioner kroner mod tidligere udmeldt 115 mio. kr. Samtidig forventes nu et underskud før afskrivninger, EBITDA, for 2009 på 8 millioner mod et tidligere forventet underskud på på 2,9 mio. kr. Ifølge ledelsen skyldes nedjustering især, at Zepto først lancerer nye produkter i større omfang fra 2. halvår. Ledelsen forventer sig især meget af salget af fladskærme, der nu udgør omkring 40 procent af virksomhedens omsætning. Ifølge de nye forventninger stiller ledelsen en omsætning på 127 millioner i udsigt for 2010 og en omsætning på 155 millioner kroner i 2011. Til sammenligning forventede ledelsen ifølge det oprindeligt børsprospekt fra oktober 2006 med en omsætning på 485 millioner kroner i 2009 og 800 millioner kroner i 2010. Ifølge det blot tre
år gamle børsprospekt hedder det endvidere, at "Det er Ledelsens
opfattelse, at der er et betydeligt vækstpotentiale udover, hvad der fremgår
af de
Tema om IT-boblen
version 2.0
|
Fakta Læs om
IT-boblen i Finanskrisen Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer. Nyhedsbrev |
|