Det største fald nogensinde på Wall Street indtraf dog en mørk oktoberdag i 1987.

Krakket i 1929 kulminerede da Dow Jones nåede sit lavpunkt på indeks 41 i juli 1932. Først I 1950 krydsede Dow Jones atter 230 point og var dermed tilbage på niveauet 21 år tidligere.

Blandt følgevirkningerne af krakket var oprettelsen i 1934 af The U.S. Securities and Exchange Commission (SEC), der ved lov underkastede de amerikanske børser regeringskontrol. SEC skulle forhindre kursmanipulation, og efter 2. Verdenskrig blev tilliden til aktiemarkedet langsomt genoprettet, og i løbet af 1960erne kom de tøvende investorer tilbage.

Skrappere krav om oplysningspligt for børskandidater forhindrede dog ikke, at mange investorer op gennem 1960erne og 1970erne tilsidesatte oplysningerne sammen med den sunde fornuft og investerede i vidtløftige foretagender. I disse år så mange igen bort fra selskabernes økonomiske formåen og stirrede sig blinde af begær på fremtidsvisionerne.

I 1961 blev en ny boble pustet op i kølvandet på den spirende elektronikindustri, hvor alt, der bare mindede lidt om elektronik, mangedoblede et selskabs markedsværdi. Utallige selskaber med navne som Astron, Dutron, Vulcatron, Transitron, Circuitronics, Supronics og Videotronics skød op, og mange selskaber forbundet med den ny hightech-industri og rumfartsindustri blev værdisat til en price/earning på over 200. Opsvinget varede dog kun kort, og fra maj 1962 faldt boblen, der blev kaldt the tronics boom, sammen.

Alligevel var der en lang periode med generelt stigende aktiekurser, og på trods af udsving fortsatte den opadgående tendens ind i 1980erne, hvor fusioner og fjendtlige overtagelser blev dagens orden. SEC formåede ikke at dæmme op for en række usikre børsintroduktioner og fusionsbølger, og markedet fortsatte uhindret stigningen op gennem årtiet.

Fra foråret og hen over sommeren 1987 sås mange faresignaler om aktiemarkedets snarlige vending. Det amerikanske renteniveau var begyndt at stige, den finansielle likviditet var faldende, statsobligationerne begyndte at falde, og ikke mindst var markedsstemningen alarmerende. Hovedparten af de professionelle rådgivere anbefalede nemlig at købe aktier. Og den slags er normalt det bedste signal om at holde sig væk. Det rette tidspunkt er at sælge, netop når alle andre er mest optimistiske.

Allerede i begyndelsen af 1987 undersøgte SEC en række insiderhandler, og skønt det næppe var nogen hemmelighed, at børsmæglere, finansielle institutioner og selskaber var endog særdeles gode til at varetage egne interesser på bekostning af aktionærerne, så udløste omfanget af undersøgelserne bekymring. Efter ni måneders hastige stigninger trak aktie-investorerne sig i oktober 1987 for alvor over i obligationsmarkedet. Det udløste et massivt salgspres.

Det blev afspejlet i Dow Jones, der toppede den 25. august 1987 i indeks 2.722. Dagen efter skrev Wall Street Journal om dette toppunkt:

In a market like this, every story is a positive one. Any news is good news. Its pretty much taken for granted now that the market is going to go up.

Markedet gik dog ikke op, men faldt til 2.246 frem til midt i oktober. Og det skulle snart blive langt værre. Lige fra begyndelsen af mandag den 19. oktober var nyhederne dårlige. Først faldt indekserne i Tokyo og Hong Kong. Senere fulgte samme tendens på det europæiske marked, og da handelssystemerne åbnede i Wall Street, faldt Dow Jones hurtigere end nogensinde før, og dagen så ud til at ende med et grusomt fald på 400 point.

Den enorme volumen havde dog forsinket handelssystemerne, og da computerne spyttede de sidste købs- og salgsordrer ud, var tabet ikke mindre end 508 point til indeks 1.738.73 Dow Jones havde tabt 22,6 procent svarende til over 500 milliarder dollars på en enkelt dag.

Blandt de formodede årsager til nedturen var et underskud af likviditet i markedet samt det største amerikanske handelsunderskud siden 1960. En situation, der på flere måder kan minde om 2008, hvor dollaren er under pres, den amerikanske handelsbalance i knæ og likviditeten i markedet trængt på grund af subprime-krisen.

En af de mest sejlivede forklaringer gav computersystemerne skylden: Salgspresset udartede sig, fordi de institutionelle investorer i deres systemer havde indlagt et stop/loss, altså en nedre grænse for, hvor meget deres aktiebeholdninger måtte falde. De første kursfald udløste stop/loss-mekanismerne, der automatisk blev sendt til fondsbørsen som elektroniske salgsordrer. Jo større faldet blev, desto flere salgssignaler.

Systemet og printerne kunne ikke følge med, og lange ventetider betød, at ingen anede, hvilke kurser deres aktier blev solgt til. Det bragte minder om de forsinkede ticker-tape-strimler i 1929. Panikken tog til, og folk begyndte at dumpe deres aktier. Det var den værste dag i Wall Streets historie.

Konspirationsteorierne klæbede også i 1987 til markedets kollaps. Igen skulle Wall Street-insidere have pumpet kurserne i vejret, taget gevinsten hjem og derpå ladet markedet flyde. For dem var det kærkomment at kunne henlede offentlighedens opmærksomhed på computerprogrammerne som årsagen til krakket. For en teknisk fejl i markedet kunne de i sagens natur ikke bære ansvaret for.

Den tekniske side er siden blevet ændret. Falder Dow Jones med 350 point, sættes systemet ud af drift i 30 minutter. Falder den 550 point, indstilles handlen i en time.

De ti største procentvise tab på Dow Jones (dato og procentvis ændring)
19. oktober 1987 -22,61
28. oktober 1929 -12,82
29. oktober 1929 -11,73
11. juni 1929 -9,92
18. december 1899 -8,72
12. august 1932 -8,40
14. marts 1907 -8,29
26. oktober 1987 -8,04
21. juli 1933 -7,84
18. oktober 1983 -7,75
Kilde: www.djindexes.com

Reelt forhindrede den dengang nyudnævnte centralbankdirektør, Alan Greenspan, en større økonomisk krise ved at sikre tilstrækkelig likviditet i markedet. Derved kunne de amerikanske banker og store pensions- og investeringsfonde låne billige penge til at købe aktier for. Samtidig købte japanske investorer stort ind af amerikanske værdipapirer.

Resultatet var, at aktiekrakket i 1987 blev forvandlet til begyndelsen på historiens største aktieboom - ikke mindst på den såkaldte Nasdaq-børs for teknologiselskaber. Nasdaq var blevet etableret i begyndelsen af 1970erne og udviklede sig i de følgende årtier eksplosivt, og omkring årtusindeskiftet havde det indtaget rollen som verdens førende aktieindeks. Det ramlede sammen i foråret 2000 med it-boblen. Siden kom en langsom genopbygning, der nu atter er udsat for støre prøvelser med den seneste udvikling på de finansielle markeder.

Det eneste der kan siges med rimelig sikkerhed omkring de fremtidige aktiekurser er, at de vil gå både op og ned.

Kejserens Nye Klæder
Indhold: erhvervsskandaler og aktiebobler.
Forfatter: Søren Ellemose
Omfang: 336 sider
Udgivet: 27. april 2005
Køb bogen her

Erhvervslivets leksikon