Vestas - et vindmølleeventyr
Af Søren Ellemose, 7. august 2008, opdateret
5. maj 2009
Den 28. april 2009
fremlagde vindmøllegiganten Vestas A/S regnskab for 1. kvartal 2009. Omsætningen
i 1. kvartal 2009 steg over 50 procent til 1,1 milliard euro og ebit blev på
76 millioner euro. Resultatet efter skat var på 56 millioner euro.
Koncernchef Ditlev
Engel overraskede ved at fastholde forventningerne til hele 2009 om en omsætning
på 7,2 milliarder euro. Samtidig varsles afskedigelse af 1.900 ansatte,
hvoraf hovedparten af besparelserne skal ske i Danmark. Det udtrykker en
tilpasning af kapaciteten til afsætningen af vindmøller på de regionale
markeder, hvor udlandet står for klart den største vækst.
Samtidig meddelte
Vesta, at man vil gennemføre en aktiekapitaludvidelse på op til 10 procent
svarende til 18,5 millioner nye aktier. Ifølge vindmøllegigantens
bestyrelsesformand Bent Carlsen sker kapitaludvidelsen fordi Vestas ser
muligheder i den nuværende finanskrise og vil være parat til at udnytte
disse.
"Formålet med
udvidelsen er at styrke Vestas' kapitalberedskab yderligere, specielt så
Vestas hurtigt og effektivt kan udnytte de muligheder, kreditkrisen
skaber," lød det i selskabets fondsbørsmeddelelse om
kapitaludvidelsen, der rettes mod institutionelle investorer.
De fastholdte forventninger kom som en overraskelse for flertallet af
analytikere, der havde imødeset og forventet en nedjustering. Ifølge
Vestas-ledelsen har industrien ganske vist været ramt af en
finansieringskrise, men det er ikke en efterspørgselskrise. De projekter,
der skal sikre, at Vestas indfrier sine 2009-forventninger afventer ifølge
ledelsen alene finansiering, mens alt andet er på plads.
Historien om Vestas
Vestas har passeret en markedsværdi på 100 milliarder kroner og selskabet
sidder på næsten en tredjedel af verdensmarkedet for vindenergi. Dermed er
det danske vindmølleselskab reelt verdens førende inden for moderne
energi.
Historien om verdens største vindmølleproducent går tilbage til 1898.
Det hele begyndte i 1898. Her stod smeden H. S. Hansen af toget på Lem
Station og etablerede kort tid efter sin første smedje i byen.
H.S. Hansen får succes på grund af sin store idé- og initiativrigdom, og
i 1928 etablerer smeden og sønnen Peder Hansen i fællesskab Dansk
Staalvindue Industri, der fremstiller stålvinduesrammer til
industribygninger. Firmaet er en succes, men i 1945 forlader sønnen
virksomheden og stifter i stedet Vestjysk Staalvarefabrik A/S, der snart
forkortes Vestas.
Startkapitalen er 75.000 kroner, og firmaet får stor succes med produktion
af røremaskiner, mælkekølere og andre husholdningsmaskiner. Virksomheden
vokser og optager også produktion af landbrugsmaskiner som slamsugere,
tankvogne, marksprøjter og plovskær.
I 1956 begynder Vestas en produktion af ladeluftkølere til værftet B&W
og tre år senere køber Peder Hansen de øvrige medejere ud af Vestas og
udskiller produktionen af mælkekølere og drikkekar til en tidligere
medejer.
På trods af en voldsom brand den 27. januar 1960, hvor kontor- og
lagerbygning brænder ned til grunden sættes ny omsætningsrekord og der er
nu 120 ansatte. Efter genopbygningen optager Vestas endnu et forretningsområde
i form af hydrauliske kraner til lette lastbiler.
Overgang til vindmøller
I 1970 bygger Vestas en selvstændig fabrik til kranproduktionen, men
under 1970ernes oliekriser besluttes Vestas sig for at satse på alternativ
energi, nræmere bestemt vindmøller. Det første forsøg sker i 1978 med
Darrieus-møllen, der ligner et opretstående piskeris, men ikke lever op
til forventningerne.
I 1979 kan Vestas sende de første vindmøller ud til kunder, og Vestas
drager fordel af hele branchens boom i 1980erne. Blot seks år senere er der
800 ansatte og Vestas bygger den første store møllefabrik på 12.000
kvadratmeter i udkanten af Lem. Vejen til succes går over seriefremstilling
af vindmøllerne, en stor aftale med amerikanske Zond, Inc., samt
egenproduktion af glasfiberkomponenter til vindmøllerne.
I 1986 ramler koncernen dog ind i store problemer. De særlige skattelove,
der gjorde det fordelagtigt at etablere vindmøller i Californien, falder
bort og river tæppet væk under Vestas. I oktober 1986 må Vestas gå i
betalingsstandsning. Kreditorerne har 100 millioner kroner til gode og sætter
familien Hansen på porten.
Efter krisen frasælges store dele af Vestas og ved udgangen af 1986 dannes
Vestas Wind Systems A/S, der udelukkende beskæftiger sig med vindenergi og
med Johannes Poulsen som ny administrerende direktør. Genopretningen er
fuldendt i 1991, hvor det nye selskab omsætter for 631 millioner kroner og
i november opsætter Vestas mølle nr. 1.000 i Danmark.
Op gennem 1990erne er den økonomiske vækst fortsat høj og Vestas deltager
i etableringen af det spanske selskab Gamesa Eolica S.A., hvor Vestas Wind
Systems A/S ejer 40 procent.
Succesen når et foreløbig højdepunkt i 1998, hvor Vestas noteres på Københavns
Fondsbørs. Formålet er at skaffe kapital til væksten, herunder nye anlæg
til glasfiberproduktion og montage. Vestas har en markedsandel på 22
procent og en omsætning på 2,8 milliarder kroner.
Efter flere års massiv vækst sælger Vestas i december 2001 sin ejerandel
i Gamesa for 2,1 milliarder kroner. Årsagen er et stigende antal
strategiske konflikter mellem Vestas og Gamesa.
I april 2002 trådte Johannes Poulsen tilbage som koncernchef og overlod
denne post til tidligere økonomidirektør Svend Sigaard. Året efter
offentliggør Vestas planerne om at fusionere med konkurrenten NEG Micon.
Dermed skabes verdens største vindmølleproducent.
Fusionen giver dog problemer og virksomheden må nedjustere kraftigt lige før
Ditlev Engel tiltræder som ny koncernchef per 1. maj 2005. Siden da har
koncernen arbejdet efter den nye strategi The Will to Win med en række
konkrete finansielle målsætninger,
Vestas er i dag verdens førende leverandør af moderne energiløsninger og
virksomheden har installeret over 38.000 vindmøller. Vindmøller fra Vestas
generer mere end 50 millioner MWh energi om året.
Ifølge koncernchef
Ditlev Engel skal Vestas vokse mindst 20 procent årligt frem til 2020. Det
vil givet fald bringe salget af de danske vindmøller op på 400 milliarder
kroner
Vestas-aktien
Vestas har passeret 100 milliarder i markedsværdi, og har i de seneste
år oplevet stor interesse for selskabets aktie. I 2007 var Vestas-aktien
blandt de mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs, og aktiekursen
steg fra kurs 242 den 1. januar 2007 til kurs 552 den 31. december 2007.
Siden har aktien taget en voldsom rutsjetur, men er nu ved at genvinde det
tabte og ligger primo maj 2009 omkring kurs 400.
Selskabet har omkring
77.000 navnenoterede aktionærer og er dermed en folkeaktie. I de senere år
er resultaterne blevet væsentligt forbedret, blandt andet som følge af en
lavere spildprocent og en højere produktion.
I 2008 landede omsætningen
på godt 6 mia. euro med et overskud efter skat på 511 millioner euro. Ved
udgangen af 2008 var der knap 20.000 ansatte i Vestas.
|
|
Fakta
Vestas Wind System A/S
Alsvej 21
8940 Randers SV
Tlf. +45 97 30 00 00
www.vestas.com
Ledelse
Adm. direktør: Ditlev Engel
Bestyrelsesformand: Bent Erik Carlsen
Milepæle
1928: Dansk Staalvindue Industri
1986: Vestas Wind System A/S
1998: Vestas børsnoteres
2001: Salg af Gamesa
2002: Johannes Poulsen fratræder
2003: Fusion med NEG Micon
2005: Ditlev Engel tiltræder
|
