Læretiden
Carl Frederik Tietgen blev født 19. marts 1829 i landets dengang næststørste by, Odense. Forældrene er snedkermester Johan Friederich Tietgen og hustru Barbara Kirstine, født Wulf.

I skolen blev Tietgen kaldet Fritz og udmærkede sig ved sin dygtighed, særligt i sprog og matematik. I sin fritid færdedes han tit ved havnen, hvor han kom om bord på skibene for at tale med de fremmede søfolk. Efter konfirmation fulgte strenge læreår hos en manufakturhandler, mens den unge Tietgen fordybede sig i læsningen om handel.

Efter sin handelsuddannelse fik han i 1849 plads hos en dansk købmand med forretning i Manchester hvor den industrielle revolution havde rod.

Ifølge erhvervshistoriker Ole Lange i bogen ”Stormogulen” følte C.F. Tietgen sig særligt tilskyndet til at rejse til Manchester. I september 1848 havde krigsminister Tscherning fået vedtaget en midlertidig lov om værnepligt og en generel lov om almindelig værnepligt var ventet. Det vidste den unge Tietgen, der ikke ønskede at blive udskrevet til værnepligt og ende som kanonføde, hvorfor han rejste bort fra Danmark.

Banken
I Manchester knyttede C.F. Tietgen kontakter til mange forretningsfolk og han fik indsigt i bankvæsen. Netop bankverdenen åbnede nye døre for Tietgen, der i 1854 slog sig ned i København som repræsentant for et handelsfirma fra Manchester. Året efter – nærmere bestemt den 8. august 1855 - indgik Tietgen ægteskab med Laura Charlotte Jørgensen. Vielsen fandt sted i Vejstrup sogn, Gudme Herred på Fyn.

I 1855 startede C.F. Tietgen sit eget grossererfirma i København, men blev i 1857 indsat som direktør for den nyetablerede Privatbanken. Det private bankvæsen var endnu i sin vorden, men efterhånden samlede Tietgen stadig flere tråde fra dansk erhvervsliv hos Privatbanken, hvor han blev formand. Sideløbende drev Tietgen handel med blandt andet tekstil og korn.

Fra sin post i Privatbanken - der i dag er Nordea - spandt Tietgen nu et net af erhvervsvirksomheder, som han tog initiativ til at oprette og sammenlægge i større enheder. Udgangspunktet var dels at organisere dansk erhvervsliv i aktieselskabsformen, der bedre kunne tiltrække ny arbejdskapital, dels at sammenlægge selskaber, der så kunne søge en monopolagtig stilling inden for deres erhvervsområde. Det sikrede dem international konkurrencedygtighed.

Telegrafselskabet
I 1865 indgik den danske og russiske regering en traktat om samarbejde det telegrafiske område, der var en spirende kommunikationsform. Også Tietgen så mulighederne heri, og stiftede i 1868 sit første telegrafselskab og fik koncession til at udlægge et søkabel mellem Danmark og Rusland. Den 1. juni 1869 fusionerede han tre telegrafselskaber til Det Store Nordiske Telegraf-Selskab under sin ledelse.

Samme år fik selskabet koncession til at udlægge søkabel mellem Rusland og Sverige og kabler fra Vladivostok til Japan og Kina. Samtidig forlængede den russiske regering sin sibiriske telegraflinje helt frem til Vladivostok, og 1. januar 1872 kunne der åbnes for telegramtrafik mellem Østasien og Europa via Sibirien.

Andre initiativer
Den virkelystne Tietgen spredte sin aktiviteter til mange andre områder, og stiftede bl.a. DFDS og omdannede Burmeister og Wain til et aktieselskab. Også A/S Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise blev i 1872 omdannet til aktieselskab med Tietgens hjælp. Han stod bag aktieselskaberne De danske sukkerfabrikker, De danske spritfabrikker og Tuborg, som senere indgik i De forenede bryggerier.

Han blev borgerrepræsentant i København 1861-65, og var på tale som finansminister uden dog at blive det. Derudover beklædte han en række tillidsposter inden for handel og industri og var formand for Grosserer-Societetet i perioden 1885-1897.

C.F. Tietgen led også nederlag. I 1890-91 forsøgte han uden held at samle de danske svineslagterier i et stort kartel. Det lykkedes heller ikke C.F. Tietgen at forene de små danske jernbaneselskaber i et stort selskab med ham selv for bordenden. Det blev blokeret af indenrigsminister J.B.S. Estrup, der anså dette for en statsopgave.

Privat
Familien Tietgen boede i vinterhalvåret i Kronprinsessegade ved Kongens Have, mens sommeren oftest blev tilbragt i Villa Strødam. I 1896 fik Tietgen en mindre hjerneblødning, der bevirkede en delvis lammelse. De sidste år var han stærkt svækket, og han trak sig fra de fleste af sine poster. Han døde i København den 19. oktober 1901. En mindehøjtidelighed fandt sted i Frederikskirken under overværelse af Kongen, Kronprinsen, Prins Christian, Prins Valdemar og Prins Hans.

Da kisten blev ført fra Frederikskirken i en hesteforspændt rustvogn fulgte 3.000 personer vognen til Langelinie. Ved 21.00 tiden nåede rustvognen til Lyngby, hvor et stort følge med fakler og sognerådet i spidsen fulgte det sidste stykke til gravstedet på Lyngby Gl. Kirkegård.

Det var ikke blot Danmarks erhvervsliv, der nød godt af Tietgens virke. Han finansierede også Marmorkirken i København. Byggeriet af kirken var startet i 1749, men var stoppet af økonomiske årsager i 1770. I 1874 købte Tietgen grunden hvor den aldrig færdigbyggede Marmorkirke stod og finansierede store dele af kirken, der var tænkt som en slags grundtvigiansk domkirke i København. Frederikskirken, der er marmorkirkens officielle navn, stod færdigopført i 1894.

Den bekostelige opførelsen af kirken trak store veksler på C.F. Tietgens privatøkonomi, der i forvejen var påvirket da Privatbanken i 1870erne blev ramt af langvarig krise i kølvandet af Svend Petersen-affæren. Grosserer Svend Petersen spekulerede i telegrafaktier, og bankens økonomiske involvering i disse spekulationer knækkede Privatbankens førerstilling på det danske finansmarked. For C.F. Tietgen betød krisen, at han personligt måtte hensætte betydelige beløb for at dække Privatbankens tab.

Selskaberne
C.F. Tietgen sættes i forbindelse med en lang række selskaber og institutioner, hvoraf kan nævnes: Privatbanken, Øresunds Chemiske Fabrikker, Det Grønlandske Kryolit-, Mine- og Handelsselskab, Det Store Nordiske Telegrafselskab, Det Københavnske Sporvei-Selskab, De Forenede Dampskibs Selskaber, Burmeister & Wain maskin- og Skibsbyggeri, De Danske Cikoriefabrikker Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab, Tuborg Fabrikker, Lolland-Falsters Jernbane, Sct. Croix Fællessukkerkogerier, Dampskibsselskabet Thingvalla, Esbjerg Havn, Østsjællandske Jernbane, De Danske Spritfabrikker, Københavns Telefon-Selskab, Strandvejens Dampsporvej,  Faxe Kalkbrud, De Brockske Handelsskoler, Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise,  De Danske Sukkerfabrikker og De Forenede Bryggerier.

Kilder:
www.detmodernegennembrud.dk
www.din-bog.dk/tietgen 

Fakta
Carl Frederik Tietgen
Født: 19. marts 1829
Død: 19. oktober 1901

Citat
"Skolen i menneskekundskab er for købmanden fuldt så nødvendig som anden skolegang."
C.F. Tietgen

Milepæle
1829: C.F. Tietgen fødes
1848: Rejser til Manchester
1855: Ægteskab med Laura Jørgensen
1857: Direktør for Privatbanken
1869: Store Nordiske Telegrafselskab
1894: Frederikskirken færdigopført
1901: C.F. Tietgen dør

Anbefalet læsning
Titel: Stormogulen.
Forfatter: Ole Lange
Udgivet: 2006
Køb bogen her

Erhvervslivets leksikon