På dette tidspunkt troede alle, at den afholdte direktør fortsat arbejdede loyalt for Jyske Bank, og at banken i Gibraltar havde givet et pænt overskud i 1990. Få måneder senere viste det sig, at Spjeldnæs havde drænet Jyske Banks kasse for hundredvis af millioner.

Det var bankens interne revision, der i marts 1991 opdagede, at der var foregået ulovligheder i datterselskabet på Gibraltar. Direktøren havde tilsyneladende opbygget store forretninger for Jyske Bank i kølvandet på det store byggeboom i Sydspanien.

Det viste sig imidlertid, at Jan-Henning Spjeldnæs i perioden 1988- 1991 dels havde udlånt penge i klar strid med sine beføjelser, dels udlånt til et net af skuffeselskaber, hvor han selv havde økonomiske interesser, og desuden havde fortiet forretningerne over for Jyske Banks ledelse. Flere store lån var ydet uden bestyrelsens godkendelse.

I en civil dom fra Storbritanniens højesteret fra 1998 blev Jan-Henning Spjeldnæs og 36 andre involverede dømt til at betale Jyske Bank en erstatning på næsten 800 millioner kroner. Og i sommeren 2003 blev den tidligere direktør i byretten idømt fire års fængsel for mandatsvig ved egenhændigt at bevillige kunder på Gibraltar kæmpelån, hvor pengene bevægede sig i indviklede cirkler til en række konti, før de forsvandt på bankens bekostning.

Jyske Bank fik selv alvorlig kritik i dommen, hvor byretten udtalte, at bankens eftergivende holdning kan forekomme uforståelig. Blandt andet blev Jan-Henning Spjeldnæs ikke fyret, men bedt om selv at søge sin afsked, for at det kunne se pænere ud.

Jan-Henning Spjeldnæs påstod, at mange velhavende danskere med ondt i skatten brugte Jyske Bank på Gibraltar til skattespekulation i millionklassen. Ifølge Spjeldnæs gik Gibraltar-banken – med ledelsens viden og billigelse – lige et skridt længere mod grænsen, end andre danske banker var villige til.

Jyske Banks ordførende direktør, Kaj Steenkjær betegnede Jan-Henning Spjeldnæs som "notorisk fuld af løgn", og forklarede også, at Jan-Henning Spjeldnæs havde kultstatus i banken, og nød en næsten grænseløs tillid.

Jan-Henning Spjeldnæs nægtede sig skyldig, men dommeren mente, at Spjeldnæs bevidst havde afgivet urigtige oplysninger, og dømte ham efter anklageskriftet. Anklagerens påstand om fængsel i otte år blev dog halveret på grund af den lange behandlingstid på mere end 12 år. Dommen blev anket til Vestre Landsret, der indledte ankesagen i maj 2004.

Jyske Bank krævede en erstatning på sammenlagt 1,1 milliarder kroner af den detroniserede bankchef, der efterfølgende ernærede sig som truckfører i et varehus.

I sommeren 2005 idømte Vestre Landsret Jan-Henning Spjeldnæs fire års betinget fængsel for mandatsvig og bedrageri til flere hundrede millioner kroner. I byretten var dommen ubetinget, men landsretten fandt, at der var gået så lang tid fra sagens begyndelse, at dommen skulle gøres betinget. Den betingede dom forudsætter, at den tidlige Jyske Bank-direktøren ikke laver ny kriminalitet de næste fire år.

"Jeg er glad for at undgå fængsel. Så slipper jeg for at skulle producere jule-kalendere i et dårligt arbejdsmiljø," sagde hovedpersonen selv i en kommentar efter den betingede dom i Vestre Landsret.

En del af pengene fra svindelsagen endte hos Spjeldnæs, der blandt andet købte dyr kunst og historiske medaljer for pengene, men dette er kun små beløb i den store sammenhæng.

Det er fortsat uvist, hvor hovedparten af de mange millioner er i dag.

Citat
"Det er let at rejse kritik i bagklogskabens lys. Vi troede virkelig på manden."
Daværende ordførende direktør i Jyske Bank, Kaj Steenkjær om Jan-Henning Spjeldnæs.

Milepæle
1991: Jyske Bank afslører millionsvindel i Gibraltar-afdelingen.
1998: Jan-Henning Spjeldnæs dømmes i Storbritannien.
2003: Jan-Henning Spjeldnæs idømmes 4 års fængsel for mandatsvig.
2005: Landsretten idømmer 4 års betinget fængsel til Jan-Henning Spjeldnæs.

Kejserens Nye Klæder
Erhvervsskandaler og aktiebobler.
Søren Ellemose
336 sider
Udgivet: 27. april 2005


Nyhedsbrev
Få direkte besked om nye profiler, biografier og temaer.