SAS skuffer med milliardtab, 10. februar 2010

Finnair gør det. British Airways gør det. Og SAS har gjort det længe. Samlet på underskud. Og den tendens brød man desværre ikke med da koncernledelsen i SAS offentliggjorde regnskabet for 4. kvartal 2009.

SAS skuffer fælt med et samlet underskud for hele 2009 på næsten 3 milliarder svenske kroner, hvor analytikerne havde ventet et tab på omkring 2 milliarder. Samtidig går SAS ind i 2010 med et mål om at skaffe ekstra penge og gennemføre nye besparelser.

Koncernchef Mats Jansson bebuder en kapitaludvidelse, der skal skaffe 5 milliarder svenske kroner i frisk kapital. Aktiekapitalen ventes tegnet i april 2010 med fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Det store underskud og kapitalbehovet understregede atter de fortsatte problemer i det vingeskudte selskab. Fremtiden for SAS afhænger af, om man finder og ikke mindst realiserer de nødvendige omkostningsbesparelser for at komme på niveau med konkurrenterne, og her har koncernchef Matt Jansson hævet ambitionen.

"Vi er overbevidst om, at Core SAS er den rette strategi”, siger koncernchefen. ”Den historiske nedtur i markedet blev værre end forudset i den oprindelige Core SAS plan og har haft en negativ indvirkning på forretningsrejser, yielden og dermed vores indtægter og likviditet. Derfor udbygger vi nu Core SAS strategien med yderligere besparelser for 2 milliarder svenske kroner der bringer det totale spareprogram op på 7,3 milliarder svenske kroner.”

I tilgift har man underskrevet en hensigtserklæring med fagforeningerne om yderligere 500 millioner svenske kroner i omkostningsreduktioner.

”Vi er overbevist om at disse signifikante omkostningsreduktioner sammen med refinansieringen og den foreslåede kapitaludvidelse vil give SAS den styrke og fleksibilitet der er nødvendig for at konkurrere effektivt og positionere os til fremgang når markedet bedres," fastslår koncernchefen.

Der har i de seneste uger været forlydender om fremtiden for Mats Jansson, men den svenske erhvervsavis, Dagens Industri skrev i sidste uge, at koncerndirektørenhar bestyrelsens fulde støtte. Ifølge avisen bakkede også den svenske erhvervsminister Maud Olufsen op om ledelsen og bestyrelsen i det kriseramte selskab.

Fra ledelsen, bestyrelsen og aktieanalytikere har den samstemmende udmelding været, at besparelserne skal gennemføres, hvis SAS skal blive konkurrencedygtigt.

Det afgørende for investorerne er hvor langt SAS er med udrulningen af de bebudede spareplaner, så man kan sende et signal om at de mange effektiviseringer og restruktureringer rent faktisk reducerer omkostningerne og løfter indtjeningen. Ifølge en pressemeddelelse fra SAS har man gennemført 66 procent af de oprindelige spareplanen.

I sidste uge meldte British Airways om et underskud på 245 millioner pund for de første ni måneder af 2009 mod et overskud på 127 mio. pund i samme periode året før samtidig med at omsætningen faldt.

Meget bedre var det ikke for SAS-konkurrenten Finnair, der netop har rapporteret et stort underskud i 4. kvartal af 2009. Finnair tabte 36,6 millioner Euro, hvilket var markant mere end analytikernes forventninger.

Der er næppe nogen trøst at hente i at konkurrenterne også har det skidt. Første og fremmest fordi SAS til trods for sin årelange krise og de årelange spareplaner, omstruktureringer og effektiviseringsprogrammer endnu ikke har formået at navigere ud af det finansielle uvejr.

Siden november 2009 er SAS-aktien faldet med over 27 procent til blot 2,58 kroner umiddelbart før regnskabets offentliggørelse. Efter regnskabet styrtdykkede aktien til det lavede niveau nogensinde omkring 2 kroner.

Analytikerne tror på en fremtid for SAS fremtiden, men efterhånden kan det næsten kun gå op og fremad for det gamle, stolte luftfartsselskab.

Yderligere besparelser, refinansieringen af selskabets gæld og en ny kapitaludvidelse var tilsyneladende dagens svar på spørgsmålet om hvordan SAS på lang sigt vil forberede sig til rentabel vækst når konjunkturerne vender.

Spørgsmålet er så hvor længe man gå til bankerne og aktionærerne og bede om flere penge.

 

Fakta
SAS AB
www.sasgroup.net

Ledelse
Adm. direktør: Mats Jansson
Bestyrelsesformand: Fritz Schur



Anbefalet læsning
Titel: Luftens Helte
Forfatter: Søren Ellemose
Udgivet: 2009


Regnskabsoplysninger SAS Group - tal i millioner svenske kroner
  2005 2006 2007 2008 2009
Omsætning 55.501 50.152 50.598 53.198 44.918
Årets resultat 255 4.740 636 -6.321 -2.947
Egenkapital 12.081 16.388 17.149 8.682 11.389
Balance 58.016 51.164 48.770 43.364 29.636
Ansatte 26.727 26.554 26.538 24.635 i.o.

Vindmøllegiganten Vestas
Verdens største producent af vindmøller er danske Vestas Wind Systems. Selskabet har atter vind i møllerne, ikke mindst på børsen, hvor aktien er blevet folkeeje.


Østasiatisk Kompagni
Få selskaber har været igennem så mange op- og nedture som det hæderkronede Østasiatiske Kompagni. ØK blev stiftet i 1897 af H.N. Andersen og er i dag atter på vej frem.


Lotterigevinst bag FLSmidth
FLSmidth & Co. A/S blev startet af Frederik Læssøe Smidth i 1882. I dag omsætter virksomheden for 19 milliarder kroner, men uden en gevinst på 2.000 kroner var det næppe gået.


En sød forretning
Sukker, spiritus og fødevareingredienser var grundstenen i Danisco A/S. Nu er koncernen skåret til og sukker-virksomheden solgt fra i sommeren 2008.

A.P.Møller-Mærsk
117.000 ansatte og en omsætning på 278 milliarder kroner vidner om succes. Starten for Danmarks største virksomhed var anderledes beskeden da A.P. Møller samlede støtte til et dampskibsselskab i Svendborg.

Kompagniet
H.N. Andersen og Østasiatisk Kompagni er et dansk erhvervseventyr uden sidestykke. Bogen "Kompagniet" fortæller hele historien fra den spæde start i 1884 og frem til 2007.


Erhvervsnyheder
ExxonMobil er USAs største
Bang & Olufsens i nye tab
Erik Damgaard
Vindmøllegiganten Vestas
IT-boblen version 2.0
Verdens største selskaber
Danske Bank-værdi smuldrer
Salg af luksusbiler styrtdykker
Fionia Bank i rekonstruktion
Ny amerikansk finansskandale

Ordbogen
Aktier
Obligationer
Contract for Difference (CFD)
Derivater
Optioner
Futures
Supply Chain Management
CIBOR
Kurs/Indre Værdi
EBITDA

Bord1.dk
Noma verdens nummer 3
Prins Ferdinand i topform
Historien om Johnnie Walker
Danmarks mest eksklusive menu
Huset Bollinger
Helenekilde Badehotel
Danske Stjerner hos Michelin
Hotel D'Angleterre
Svinkløv Badehotel
Kongelig borddækning

Erhvervslivets leksikon

Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder.

Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder.

Nyhedsbrev

Få direkte besked om nye profiler, biografier og temaer.

Bliv klogere på ledelse, penge og investeringer.

Information

 
Memoro