Rovsing A/S

Rovsing A/S blev børsnoteret 5. december 2006, hvor man udbød 6.580.000 aktier til en kurs af 10,65 krone pr. aktie. Tegningen var en succes med næsten 1.200 nye aktionærer og overtegning. De eksisterende aktionærer solgte for godt 73 millioner kroner ved børsintroduktionen.

Til gengæld undgik heller ikke Rovsing startvanskeligheder som børsnoteret virksomhed. Rovsing A/S udvikler systemer, software og elektronik til rumfart. Selskabets vækststrategi omfatter nye forretningsområder inden forsvars- og bilindustrierne, hvor selskabet designer, udvikler og kvalitetssikrer avancerede systemer til kritiske funktioner.

Strategien var at satse på det gamle forretningsområde Rumfart samt opbygge to nye områder, Transportation og Defense. Det gik dog langsommere end først antaget og samtidig skuffede ordretilgangen. Selskabet tjente ikke nok på sine udviklingsprojekter, og der blev brugt mange penge på opbygningen af de nye forretningsområder.

Rovsings problemer blev for alvor synlige i februar 2008, hvor ledelsen nedjusterede forventningerne til årsregnskabet. Egenkapitalen var faldet, og ledelsen måtte overveje, hvordan Rovsing overhovedet skulle overleve.

”Vi vil kigge på, hvilke strategiske muligheder vi har fremadrettet for at ændre på den situation, at vi taber penge … Vi må undersøge, om der skal mere kapital til. Jeg tror dog ikke, at vi er til salg. Men jeg vil ikke udelukke nogen muligheder. Vores egenkapital er faldet og vores likvide beholdning er blevet reduceret med otte millioner kroner. Derfor er det en fornuftig diskussion at tage, da det ikke er sundt bare at brænde penge af, som vi gør nu,” sagde Rovsings administrerende direktør Henrik Lunde ved den lejlighed.

Kort efter opsagde direktøren sin stilling efter uoverensstemmelse med selskabets bestyrelse om den fremtidige strategi. Afløseren blev Søren A. Rasmussen, der var medstifter af og største aktionær i Rovsing, og tidligere havde været administrerende direktør for selskabet. Søren Rasmussen erkendte, at man var snublet i starten, men forsikrede aktionærerne, at forretningen var i udmærket stand.

Den 26. ferbuar 2009 måtte Rovsing ikke desto mindre nedjustere forventningerne til årregnskabet 2008/09. Det skete i kølvandet på et underskud på den primære drift (EBIT) på 11,4 millioner kroner i første halvdel af dette regnskabså. For hele 2008/09 forventer Rovsing nu en omsætning på 30-35 mio. kroner og et underskud af primær drift (EBIT) omkring 18 millioner kroner. Tidligere havde selskabet ventet en omsætning på 40-42 millioner og et negativt EBIT på 7-9 millioner kroner.


Rovsing A/S blev etableret i 1992 og børsnoteret i 2006. Aktiekursen steg kraftigt og selskabet var næsten en halv milliard kroner værd. Siden faldt kursen drastisk og efter nedjustering og underskud er 80 procent af den oprindelige markedsværdi forsvundet.


Tema om IT-boblen version 2.0
Erhvervsportalen elex.dk sætter fokus på it-boblen version 2.0, hvor kursværdien for en række nye danske it-selskaber er faldet dramatisk. Læs artiklerne her.

Derfor bristede it-boblen igen
Deadline Games A/S
CBrain A/S
Guava A/S
WirTek A/S
Mondo A/S
Zepto Computers A/S
Rovsing A/S
ChemoMetec A/S
Comendo
Enalyzer A/S
WannaKey A/S
Athena IT-Group A/S
Euroinvestor.com A/S
adServing International A/S  

 

Rovsing A/S
Børsnoteret: 5. december 2006
Introduktionskurs: 12,50
Kurs 3. april 2009: 2,49
Tab af markedsværdi: -80%

Læs om IT-boblen i Finanskrisen
Forfatter: Søren Ellemose
Omfang: 266 sider
Udgivet: 12. marts 2009
Køb bogen her



Erhvervslivets leksikon

Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder.

Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder.

Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer.

Nyhedsbrev
Få direkte besked om nye profiler, biografier og temaer.