| John D. Rockefeller John D. Rockefeller (1839-1937)var amerikansk oliemogul og en omstridt erhvervsleder, men også den rigeste mand i verdenshistorien. John D. Rockefeller var nummer to i en søskendeflok på seks børn. Forældrene William Avery Rockefeller og Eliza Davison flyttede i 1853 familien til byen Strongsville nær Cleveland, Ohio. John D. Rockefeller forlod skolen i utide og fik i en alder af 16 år job som bogholder i et fødevarefirma. Allerede dengang gav han sig selv det løfte, at han ville forære 10 procent af sin formue til velgørenhed. John D. Rockefeller grundlagde den første beskedne del af sin formue under den amerikanske borgerkrig i handel med fødevarer. I 1863 blev en del af hans formue investeret i et olieraffinaderi i Cleveland. På dette tidspunkt var oliebranchen en boomende industri, og i 1865 købte han de andre investorer ud og fik dermed fuld kontrol over selskabet. Det første selskab -
Standard Oil of Ohio - blev hurtigt det mest profitable raffinaderi i
Cleveland, men en del af konkurrencefordelen kom i form af hemmelige
rabatter som jernbaneselskaberne ydede til Rockefellers selskab.
Jernbaneselskaberne konkurrerede intenst om fragterne, og man dannede
kartellet The South Improvement Company, der skulle kontrollere
fragtraterne. Rockefellers ambitiøse
mål var kontrol over olieproduktionen. Vejen til succes lå ikke i selve
oliekilderne, men derimod i industriens flaskehalse i form af raffinering og
distribution. Første skridt var at kontrollere et stort antal
jernbanevogne, hvorpå han satte transportpriserne kraftigt op. Kort efter
havde 22 af de 26 lokale konkurrenter givet efter for pressionen og solgt
deres oliekilder billigt til Rockefeller. Overtagelsen fandt sted inden for
blot 6 uger i 1872. Blot fem år efter stod hans selskab Standard Oil for
raffineringen af 95 procent af al olie i USA. Rockefeller havde reelt skabt et monopol, der ikke overraskende faldt konkurrenter og offentligheden for brystet. I 1890 vedtog man derfor den såkaldte Sherman-Anti-Trust-lov, der officielt opløste monopolet. Rockefeller reorganiserede imidlertid selskaberne under et holdingselskab og vandt tid frem til 1911, hvor højesteret opløste selskabet i 34 uafhængige selskaber. Mange af disse blev siden kendt hver for sig som Exxon (Esso), Mobil, Chevron og Amoco. Der er næppe tvivl om, at Standard Oil var til skade for dets konkurrenter på grund af dets monopolstilling, men kunderne tog aldrig skade. I 1800-tallet havde det tidligere været forbeholdt middelklassen og velhavende at have lys i hjemmene efter solnedgang. Med de faldende petroleumspriser – som klart var Standard Oils fortjeneste – blev det nu overkommeligt for selv fattige at læse i lampens skær om aftenen. Standard Oil vandt nemlig sine store markedsandele ved at minimere omkostningerne ved udvinding af petroleum og olie. Kerosen kostede 30 cents per gallon i 1870, da virksomheden startede. I 1897 havde Rockefeller drevet prisen ned på 6 cents. Samtidig havde virksomheden stået fadder til omkring 300 forskellige biprodukter fra olieproduktionen. Velgørenhed Allerede i 1902 viste en regnskabsgennemgang, at Rockefellers formue dengang udgjorde over 200 millioner dollar. Det svarede til knap 0,2 procent af USAs samlede formue på dette tidspunkt - et tal som som aldrig siden er overgået. Da John D. Rockefeller døde i 1937 blev formuen opgjort til 1,4 milliarder dollars. Han var blevet verdens første dollarmilliardær, og målt i nutidsværdi svarede hans formue til over 200 milliarder dollars. Han er dermed det rigeste menneske i erhvervshistorien. I biografier om
Rockefeller fremhæves han som en af erhvervshistoriens mest kompromisløse
og skånselsløse hvad angik konkurrenterne, men samtidig en af de største
velgørere nogensinde. Kombinationen af en benhård forretningsmand, der
bliver milliardær i dollar og siden sætter sig for at bruge størstedelen
af formuen på velgørende formål, er stadig fascinerende. |
Fakta "If
your only goal is to become rich, you will never achieve it." Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer. Nyhedsbrev |
|