Richard Branson – den jomfrulige milliardær

Han er ikke blot ballonskipper, eventyrer, milliardær og iværksætter, men et brand i sig selv. Og “han” er naturligvis manden bag Virgin, Richard Branson.

Den berømte britiske iværksætter og forretningsmand har med Virgin skabt et globalt varemærke, der omfatter så forskellige forretningsområder som fly, musik, tog, telekommunikation, hoteller, rumrejser og 25.000 ansatte. Og ifølge Branson selv er det kun begyndelsen.

Richard Charles Nicholas Branson kom til verden den 18. juli 1950 i Surrey. Han klarede sig ikke overvældende i skolen og var plaget af ordblindhed. Til gengæld var han bidt af en gal iværksætter. Allerede da han var 15 år havde han startet to små forretninger, blandt andet med salg af juletræer. Og i en alder af 16 år flyttede han til London og startede Student magazine, hvor første udgave kom på gaden den 26. januar 1968.

Kort efter begyndte han at sælge plader. Fra 1970 skete salget som postordre, hvor han underbød de etablerede butikker. Til sidst åbnede Richard Branson en pladeforretning i Oxford Street i London, og etablerede pladeselskabet Virgin Records. Det nye selskab ledte efter ukendte musikere, som de målrettet kunne gøre rige og berømte frem for at malke falmende stjerner.

Pengene fra salget af plader gik blandt andet til at indrette et lille studie, som han lejede ud til kommende stjerner, herunder Mike Oldfield, der i 1973 blev den første kunstner i Virgin-stalden. Mike Oldfields album Tubular Bells sælger over 5 millioner eksemplarer. Senere skriver Virgin Records kontrakt med kunstnere som The Sex Pistols, Phil Collins, Boy George and the Culture Club, Janet Jackson og The Rolling Stones.

I 1983 var Virgin Groups samlede omsætning på knap £50 millioner og resultatet før skat på £2 millioner. Derpå etablerer Richard Branson i 1984 luftfartsselskaberne Virgin Atlantic Airways og Virgin Cargo og køber et luksushotel på Mallorca. Samme år producerede Virgin-koncernen filmen “1984” efter Orwells roman og med blandt andre John Hurt, der overvåges af Big Brother.

I 1986 børsnoteres Virgin Group på the London Stock Exchange, omend dele af koncernen forblev privatejede via et indviklet net af fonde og selskaber. Året efter lanceres Virgin Records i USA og Virgin børsnoteres på Nasdaq. De mindre Virgin pladeforretninger sælges for at man kan koncentrere sig om Virgin Megastores.

I 1987 indtraf et voldsomt tilbageslag på verdens aktiemarked. I kølvandet på den punkterede aktieballon tilbagekøbte Richard Branson Virgin Group fra de menige aktionærer.

Midt i de forretningsmæssige udskejelser fører Richard Branson sig frem som en vaskeægte eventyrer. Allerede i 1986 vandt han det eftertragtede Blå Bånd for den hurtigste passage af Atlanterhavet med båden Virgin Atlantic Challenger II. Og året efter krydsede Branson som den første Atlanterhavet i en varmluftsballon. Under turen fløj Branson 2.900 miles på 33 timer og med sine 2,3 millioner kubikfod var det verdens største varmluftsballon.

Branson fik hurtigt smag for oplevelserne i de højere luftlag. I 1992 solgte han Virgin Music til Thorn EMI for 1 milliard dollar. Pengene fra salget kastede Branson bogstaveligt talt ud i luften.

Efter en flyvetur med elendig service hos British Airways, mente at han kunne gøre det langt bedre. Richard Branson ville lave spændende flyture og oprettede selskabet Virgin Atlantic Airways. British Airways forsøgte at stoppe opkomlingens initiativer med en række beskidte tricks. Blandt andet blev Virgin-kunder overført til British Airways-fly. Afsløringen var en skandale, og der rullede hoveder i ledelsen af British Airways, der måtte betale en erstatning på £600.000 til Richard Branson. Pengene blev i 1993 uddelt til Virgins medarbejdere som den såkaldte BA-bonus.

Årte efter skabte Branson læskedrikken Virgin Cola, der blev markedsført i en flaske med former efter baywatch-stjernen Pamela Andersons. Virgin cola sælges naturligvis når man rejser med Virgin Atlantic eller togselskabet Virgin trains.

I 1997 fusionerede han Virgin Radio med den eneglske Capital Radio. Richard Branson kom i bestyrelsen for det fusionerede radioselskab og fik en aktiepost på 17 procent. Det viste sig en god investering da det fusionerede selskab kort efter blev solgt til en venturekapitalfond for £85 millioner. Pengene herfra blev blandt andet brugt da Virgin gik ind i drift af to britiske jernbaneselskaber West Coast og Cross Country.

I december 1999 solgte man knap halvdelen af flyvirksomheden Virgin Atlantic til Singapore Airlines £600 millioner kontant.

Ikke alt hos Branson er en succes. Virgin Cola er nu trukket tilbage til det britiske marked, og en Virgin Vodka blev aldrig den forventede succes. Heller ikke reality tv-showet “The Rebel Billionaire” med Richard Branson sammen med 16 kandidater, der skulle testes på deres evner som iværksættere og eventyrere i jagten på et lederjob hos Virgin blev en succes. Efter blot en enkelt sæson blev programmet taget af plakaten.

I 2003 lancerede Virgin Atlantic det længste og mest komfortable flysæde i branchen med deres Virgin Upper Class Suite. Siden er det blevet til nye investeringer inden for den digitale teknologi og lanceringen af Virgin Galactic, der skal udvikle rumfartstursime, så enhver kan rejse ud i rummet. Virgin Galactic blev startet i september 2004 og allerede i slutningen af 2009 skal selskabet kunne bringe passagerer ud i rummet for omkring $200.000 per tur.

I september 2006 bekendtgjorde Branson planer om at investere overskuddet fra Virgin Atlantic og Virgin Trains til forskningsarbejde inden for jagten på miljøvenlige brændstoffer. Investeringen ventes at andrage omkring $3 milliarder.

Ifølge Richard Branson selv har han hele livet stræbt efter succes, både som forretningsmand, eventyrer og som menneske. Opskriften på succes lyder ganske simpelt at tro på sig selv og at tro på, at alt kan lade sig gøre. Og så skal man leve livet fuldt ud og aldrig give op. Det vigtigste er for Richard Branson, at man gennemfører det man brænder for og gøre produkterne færdige. Og så er det en forudsætning, at man skal have det sjovt undervejs.

Richard Branson fældede angiveligt en tåre da han solgte Virgin til Thorn EMI i 1992, men senere vendte han tilbage til musikbranchen med pladeselskabet V2 Records. Og under alle omstændigheder er den ordblinde iværksætter blandt verdens 300 rigeste mennesker med en formue på omkring 3 milliarder dollars. Den formue blev yderligere suppleret da han i juli 2006 solgte tele-selskabet MobileVirgin for godt 10,3 milliarder danske kroner.

Og så skal Richard Branson i øvrigt tituleres Sir Richard Branson idet han i 1999 blev adlet af Dronning Elisabeth.

Årsløn på 17 milliarder

Kapitalfondene har ofte stået for skud, og de eksorbitante aflønninger kan da også vække undren.

Ifølge The New York Times tjente topchefen John Paulson fra kapitalfonden Paulson & Company ikke mindre end 3,7 milliarder dollar i 2007. Det svarer til knap 17,4 milliarder danske kroner selv med den nuværende lave dollarkurs. Read More

Potagua opløses

Efter flere års intense salgsbestræbelser har ejerfamilierne bag FLS kastet håndklædet i ringen. FLSmidth skal ikke sælges, og i stedet opløses holdingselskabet Potagua FLS og aktierne heri veksles til aktier i FLSmidth. Samtidig viser dokumenter, at ejerfamiliernes uenighed har kostet aktionærerne dyrt.

Potagua FLS blev etableret i juni 2005 i forbindelse med spaltningen af Aktieselskabet Potagua. Potagua FLS’ eneste aktivitet er en kontrollerende aktiepost i FLSmidth & Co., hvor man ejer 45,5% af kapitalen og 62,1% af stemmerne.

For at realisere målsætningen engagerede Potagua FLS i juni 2005 eksterne finansielle, revisionsmæssige og juridiske rådgivere til at undersøge de tilgængelige muligheder, herunder et samlet salg af aktier i Potagua FLS eller af aktierne i FLSmidth & Co.

Potagua FLS har særligt undersøgt, hvorvidt det ville være muligt at foretage et samlet salg af den kontrollerende aktiepost i FLSmidth & Co. til en industriel eller finansiel køber. Bestyrelsen har nu konstateret, at et sådant salg ikke for indeværende kan gennemføres på tilfredsstillende vilkår. Derfor mener bestyrelsen, at den mest attraktive model er et frivilligt offentligt købstilbud fra FLSmidth & Co. til aktionærerne i Potagua FLS.

En sådan aftale blev indgået mellem Potagua FLS og FLSmidth & Co. den 13. marts 2006. Aftalen indebærer, at aktionærerne i Potagua FLS bliver tilbudt skattefrit at ombytte deres aktier i Potagua FLS med aktier i FLSmidth & Co. I henhold til aftalen foretages der forud for aktieombytningen en sammenlægning af aktieklasserne i FLSmidth & Co. og efter aktieombytningen har FLSmidth & Co. tilkendegivet, at man om nødvendigt vil købe op til 10% af aktierne for at understøtte aktiekursen.

Tilladelse til skattefri aktieombytning blev givet af SKAT den 9. marts 2006. Via aktieombytningen vil Potagua FLS’ aktionærer i stedet blive direkte aktionærer i FLSmidth & Co. og Potagua FLS’ flerårige ønske om en afvikling af selskabets direkte og indirekte aktiebeholdning i FLSmidth & Co. vil derved være realiseret.

Ejerfamiliernes stridigheder
Opløsningen af Potagua FLS er sidste punktum i den langstrakte saga om ejerfamiliernes stridigheder, der har kostet aktionærerne dyrt. I en fondsbørsmeddelelse kritiserer Deloitte – rådgiver for Potagua FLS – den komplicerede ejerstruktur. Deloitte sendte i januar en ansøgning til Skat om den forelsåede aktieombytning, og af denne fremgår det, at ejerstrukturen for nylig kostede FLSmidth et lukrativt opkøb.

Af Deloittes redegørelse fremgår det, at FLS/Potagua var havnet i “et vakuum, hvor omverdenen tvivler på, at dens strategi er stabil og langsigtet. Dette har allerede medført konkrete problemer, eksempelvis i relation til et attraktivt virksomhedskøb for nylig, hvor sælgeren trak sig fra den planlagte akkvisition bl.a. med henvisning til, at han ville vide, hvem han på sigt overdrog sin virksomhed til”.

“Det er ikke blot institutionelle investorer, der viger tilbage for at investere i FLS med den nuværende ejerstruktur. Der er således også eksempler på, at sælgere af virksomheder, der opkøbes af FLS, ikke ønsker at modtage vederlag i FLS-aktier under hensyntagen til den uklare ejerstruktur,” lyder det i Deloittes redegørelse, der henviser til at det var helt afgørende for den fremtidige udvikling af FLS, at Potagua FLS’ ejerskab afvikles snarest muligt.

Deloitte skrev samtidig, at FLSmidth længe havde balanceret på en knivsæg: “Gælden på over 5 mia. kr. blev forlangt kraftigt reduceret som forudsætning for bankernes fortsatte støtte til finansiering af drift og projektgarantier. Indtil salget af Aalborg Portland i 2004 var koncernen reelt totalt afhængig af bankernes velvilje.”

Tilbage står nu de nødvendige godkendelse på generalforsamlingerne i Potagua FLS og FLSmidth i løbet af april 2006. Derefter vil man have et rent FLSmidth med en klar ejerstruktur og kun en aktieklasse. Når disse ændringer er gennemført kan banen være kridtet op for nye salgsbestræbelser, skønt ledelsen i FLSmidth afviser at dette skulle være planen. Tilbage står så spørgsmålet hvorfor man ikke fra starten foretog denne aktieombytning i stedet for det ret beset unødvendige mellemspil med spaltningen af Potagua. Men så havde der selvfølgelig ikke været samme honorarer til bestyrelse, direktion, banker og finansielle rådgivere.