Hostingvirksomheden Mondo A/S

Allerede i 1994 blev selskabet Mondo A/S etableret. I dag beskæftiges omkring 350 medarbejdere i København, Århus, Pakistan og Ukraine.

Mondo blev i oktober 2006 børsnoteret på OMX Københavns Fondsbørs og foretog i 2007 en række virksomhedsovertagelser af Aqcel-gruppen i Danmark, Ukraine og Pakistan og samt Alpha IT og NetDanmark.

Integrationen af disse virksomheder viste sig vanskeligere og mere omkostningskrævende end forventet. Samtidig var kvaliteten af en række kontrakter dårligere end antaget. Den 1. februar 2008 nedjusterede Mondo derfor kraftigt forventningerne til 2007-regnskabet. Omsætningen landede på 101 millioner kroner, men resultatet efter skat var et underskud på 62,5 millioner efter både driftstab og store nedskrivninger af goodwill.

Resultatet var så alarmerende, at Mondo i marts 2008 fik tilført ny kapital af finansmanden Ib Kunøe, der blev ny storaktionær i Mondo. Derpå blev der indledt en genopretningen af virksomheden, men i november 2008 måtte ledelsen efter et hårdt tredje kvartal afskedige folk og nedjustere forventningerne til 2008 til omkring 105-115 millioner kroner.

Den nedjustering holdt dog heller ikke stik. Omsætningen for 2008 blev på 102 millioner, og driftsunderskuddet før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) blev på 22 millioner. Samtidig blev der i 2008 foretaget nedskrivning af goodwill på 35 millioner fordi kvaliteten af flere af de opkøbte virksomheder viste sig at være betydeligere ringere end oprindeligt antaget. det samlede underskud for 2008 blev på 75 millioner kroner.

For 2009 vil Mondo fokusere på forretningens lønsomhed og venter et beskedent overskud overskud før afskrivninger for 2009. Med fremlæggelsen af årsregnskabet den 31. marts 2009 understregede ledelsen, at koncernens kapitalbehov skulle være dækket ind og at egenkapitalen ikke længere er negativ. Man forventer derfor, at have dækket det nødvendige kapitalbehov til sikring af fortsat drift.


Aktiekursen for Mondo A/S har bevæget sig meget siden den oprindelige børsnotering i oktober 2006. Markedsværdien af Mondo var i paril 2009 på godt 23 millioner kroner. Det var et fald på mere end 80 procent i forhold til den oprindelige markedsværdi. Den 12. marts 2009 gennemførte selskabets nye hovedaktionær, Ib Kunøe, en kapitalforhøjelse, der dog endnu ikke afspejles i fondsbørsens officielle systemer.


Tema om IT-boblen version 2.0
Erhvervsportalen elex.dk sætter fokus på it-boblen version 2.0, hvor kursværdien for en række nye danske it-selskaber er faldet dramatisk. Læs artiklerne her.

Derfor bristede it-boblen igen
Deadline Games A/S
CBrain A/S
Guava A/S
WirTek A/S
Mondo A/S
Zepto Computers A/S
Rovsing A/S
ChemoMetec A/S
Comendo
Enalyzer A/S
WannaKey A/S
Athena IT-Group A/S
Euroinvestor.com A/S
adServing International A/S  

 

Euroinvestor.com A/S
Børsnoteret: 6. oktober 2006
Introduktionskurs: 5,85
Kurs 3. april 2009: 0,5
Tab af markedsværdi: -84%

Læs om IT-boblen i Finanskrisen
Forfatter: Søren Ellemose
Omfang: 266 sider
Udgivet: 12. marts 2009
Køb bogen her



Erhvervslivets leksikon

Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder.

Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder.

Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer.

Nyhedsbrev
Få direkte besked om nye profiler, biografier og temaer.