Memory Card Technology og den tabte hukommelse

I Århus opbyggede John Trolle på få år en af verdens største producenter af hukommelse til computere. John Trolle fik skudsmål af en charmerende mand med et salgstalent udover det sædvanlige og modet til at træffe hurtige beslutninger. Men også en mand, der helst var alene om beslutningerne, havde svært ved at lytte til kritik og var temperamentsfuld og enevældig. I 2015 satte Landsretten sidste punktum i den årelange IT-skandale.

I garagen holdt både en Mercedes og en Ferrari, og John Trolle sponsorerede millioner til fodboldklubben AGF og investerede i cykelholdet Team Memory Card/Jack & Jones, der deltog i Tour de France. Dette glansbillede af en succesfuld forretningsmand, der havde kæmpet sig op fra ingenting til halvmilliardær krakelerede i kølvandet på selskabets konkurs og den efterfølgende politiefterforskning.

Hukommelsen på børsen
John Rasmussen Trolle blev født i Svendborg 16. oktober 1963 og gik som 16-årig i mesterlære i en legetøjsbutik. Efter endt læretid solgte han HTH køkkener, inden han skiftede til computerbranchen som sælger for Rank-Xerox og Olivetti. Samtidig færdiggjorde han en HD i afsætning og blev salgschef hos IBM. Det selvstændige fik navnet »Memory Card Technology A/S« og startede i 1992. De første to år opererede Memory Card som en ren handelsvirksomhed, indtil John Trolle købte 40% af en taiwanesisk producent af hukommelseskort. Senere købte John Trolle de kinesiske partnere ud, og stik mod alle tendenser flyttede han produktionen til Danmark. Det er mod strømmen, men det går godt.

Fra starten var planen at gå på børsen på grund af selskabets store kapitalbindinger i varelagre og udviklingsomkostninger. 10. december 1997 holdt Memory Card Technology sit indtog på Københavns Fondsbørs. De udbudte 825.000 aktier var overtegnet til en udbudskurs på 210 kroner per aktie. Aktietegningen tilførte selskabet lidt over 100 millioner kroner i frisk kapital. Virksomheden var da verdens 12. største producent af RAM-moduler med en omsætning på 268 millioner kroner. Selskabet blev snart landskendt som en højteknologisk virksomhed med hovedsæde på de gamle FDB-arealer i Viby.

For 55 millioner kroner køber man i august 1999 virksomheden Hypertec. Købet af den australske leverandør af hukommelsesmoduler gør med et slag MCT international med kontor i Australien, New Zealand, Malaysia, Hong Kong, Thailand, Singapore og Indien.

Få måneder senere offentliggør man regnskabet for 1998/99, der viste stigende omsætning og overskud. Men for John Trolle går det for langsomt. Han vil være blandt verdens fem største producenter af hukommelseskort inden 2005. Det kræver en omsætningsfremgang på 40% hvert år indtil da, hvorefter omsætningen ville være ottedoblet til mellem fire og fem milliarder kroner.

Opkøbet af Hypertec var første led i strategien om at børsmodne selskabet, og foreløbig ser det rigtig godt ud. Da man i februar 2000 offentliggør halvårsregnskab for 1999/2000 overgår man alle forventninger. Omsætningen er steget med 248% til 599 millioner kroner og resultatet før skat til 9,4 millioner kroner.

Centralt i selskabets vækststrategi er en planlagt børsnotering på Nasdaq. I RAM-industrien er størrelse altafgørende, både når det gælder indkøb af RAM-chips fra producenterne, og når det gælder salget af færdige hukommelsesmoduler. Den kraftige ekspansion i slutningen af 1990erne havde nok gjort MCT kendt på verdensmarkedet, men koncernen savnede økonomiske råstyrke til at opnå optimale vilkår hos producenterne.

For at kunne fortsætte væksten, samtidig med at koncernen blev gjort klar til børsnoteringen i USA, optog MCT et stort lån hos et bankkonsortium med Danske Bank og Nordea i spidsen. Lånet, der er en mellemfinansiering, var overvejende i dollars. Det gav mening, eftersom det planlagte aktiesalg på Nasdaq ville give en stor indtægt i dollars. Kort tid efter begyndte kurserne imidlertid at dykke på den amerikanske børs. Investorerne havde opdaget, at den nye økonomi var en tom skal. Samtidig begyndte priserne på RAM at dykke kraftigt på grund af overkapacitet. Og endelig steg dollaren. Hver for sig er disse tre forhold dårlig nyt for MCT. Tilsammen udgør de en eksplosiv cocktail af problemer.

Det store lån
Banklånet på $68 millioner – 531 millioner kroner – skulle tilbagebetales 25. september 2000. Men fra april 2000 og henover sommeren tiltager IT-aktiernes nedtur og bestyrelsen i MCT indser, at den amerikanske børsnotering ikke kan gennemføres. Den forventede kapitaltilførsel på 1 milliard kroner udebliver dermed. De midlertidige banklån kan ikke tilbagebetales. Problemet bliver ikke mindre eftersom man har solgt det forventede dollar-provenu. Siden da har valutakursen udviklet sig negativt og påført MCT et stort tab. Kurssikringen er sket på råd fra selskabets rådgivere, men ender med at påføre MCT et tab på godt 47 millioner kroner.

MCT opnår udsættelse på tilbagebetaling af det store lån, og 1999/00-regnskabet viser en positiv egenkapital på 112 millioner kroner. Til chok for analytikere og aktionærer fik man et underskud på 56 millioner kroner skønt omsætningen er fordoblet til knap 1,3 milliarder kroner. Det er den kraftige vækst, der sætter sine spor med store hensættelser på varelagre. Reelt skete væksten uden at man havde styr på hverken lagre, debitorer eller IT-system. Derfor var man ikke i stand til hurtigt at registrere materialeforbruget og lagerets omsætningshastighed.

Det elendige resultat afføder i oktober 2000 en række kritiske artikler i ugebrevet Mandag Morgen, som sætter spørgsmålstegn ved egenkapitalen og firmaets hensættelser. Også virksomhedens likviditet drages i tvivl sammen med et tilgodehavende hos den nordjyske eletronikvirksomhed, Force Electronics, der skylder MCT 50 millioner kroner Konklusionen er, at MCT risikerer at blive overtaget af bankerne på grund af gælden. Nyheden får aktien til at falde med 12 procent.

Et brev, en generalforsamling og en redningsplanke
Selv fastholder MCT positive forventninger til 2000/2001 med en omsætningsstigning på mindst 40%. Den udskudte børsnotering, styrkelsen af den amerikanske dollar og halveringen af priserne på hukommelsesmoduler har imidlertid beseglet MCTs skæbne.

John Trolle sender da et personligt brev til alle navnenoterede aktionærer, hvor stifteren forklarer, at der ikke er problemer. Brevet tolkes som om alting fortsat gik godt. Det gør det langt fra.

Ifølge bestyrelsesformand Kjeld Ranum blev bestyrelsen allerede dagen efter bekendt med, at selskabets egenkapital med stor sandsynlighed var tabt. Bestyrelsen samledes dog først efter børslukketid fredag 3. november. Bestyrelsen, banker, advokater og revisorer arbejder hele weekenden på at redde virksomheden, men må om mandag den 6. november orientere Københavns Fondsbørs, at egenkapitalen muligvis var tabt. I de efterfølgende minutter sank MCT-aktien som en sten, inden kursen nåede bunden på 50 kroner – blot en tiendedel af prisen i februar.

Disse forhold fører til en dramatisk generalforsamling, hvor over 200 fremmødte aktionærer er vidner til vedtagelsen af en hastigt sammenstrikket redningsplan. John Trolle satte sin aktiepost på godt 53% af MCT-aktierne som garanti for banklån på 150 millioner kroner, der konverteres til ansvarlig kapital. Banklånet er uopsigeligt i et år, og skal helt usædvanligt ikke forrentes, hvilket sparer MCT årlige renteudgifter på 10-12 millioner kroner Bankerne har i stedet betinget sig at få 33% af den værditilvækst der må komme i selskabets aktiekurs, indtil lånet skal indfries.

Bankerne var reelt tvunget til konverteringen til ansvarlig kapital. Uden redningsplanen kunne revisorerne ikke give 1999/00-regnskabet en blank påtegning. Og dermed ville MCT formentlig være tvunget i betalingsstandsning allerede den følgende mandag.

Bestyrelsen meddeler, at virksomheden skal tilføres betydelig kapital, enten gennem en emission, eller ved at sælge virksomheden til et andet selskab, som har råd til at betale virksomhedens gæld. Kjeld Ranum betoner dog gentagne gange, at MCT fundamentalt er en sund virksomhed, der i seneste regnskabsår havde et resultat af den primære drift på 62,6 millioner kroner.

Nordea og Danske Banks konvertering af de 150 millioner til ansvarlig kapital gav senere anledning til en række spørgsmål om hvorvidt bankerne fik forelagt de reelle tal om virksomhedens økonomi. Manøvren sker efter en blank påtegning af regnskabet fra selskabets revisorer. Alligevel går der blot to måneder fra redningsaktionen til MCT standser betalingerne.

Exit John Trolle
I begyndelsen af januar 2001 forlader stifteren Memory Card. Reelt havde John Trolle valget mellem selv at gå eller blive fyret. Den nyudnævnte direktør, Lars Marcher, gik omgående i gang med at restrukturere organisationen. Blandt andet blev hele lageret talt op manuelt fordi man ikke havde tillid til IT-systemet. Med rette viser det sig. De 30.000 varenumre på hylderne er langt mindre værd end antaget, og der er mange afvigelser i forhold til IT-systemets optælling. Samtidig hensattes yderligere 45 millioner til tab på debitorer.

Af den nye ledelses handlingsplan fremgår, at organisationen skal tilpasses og yderligere nedskrivninger foretages pga. fortsat faldende markedspris og ukurans. Bestyrelsen bakker op omkring den nye ledelse og næste morgen udsendes en kraftig nedjustering af forventningerne. Nedturen er så alvorlig, at selskabet ikke kan sætte tal på de forventede tab. På dette tidspunkt er de 150 millioner fra Unibank og Danske Bank reelt tabt. Det kunne den nye direktion blot ikke melde ud, fordi man endnu ikke havde det totale overblik. Målet for ledelsen var at få styr på lagre og debitorer, sætte fokus på overskud i stedet for vækst og skabe positivt cashflow.

Mandag den 29. januar 2001 viste et internt halvårsregnskab så dårlige tal, at der ”kunne konstateres en væsentlig negativ egenkapital.” Selskabet har ikke penge til at betale kreditorerne og anmelder en betalingsstandsning. Den manuelle gennemgang af virksomheden har fået ligene til at vælte frem. Egenkapitalen er væk. De 245 ansatte havde fået løn for januar, og man havde penge til at fortsætte driften, men kunne ikke betale sin gæld.

”En væsentlig negativ egenkapital”
Den 20. februar 2001 offentliggøres et forkortet årsregnskab. Her fik investorerne nu indsigt i hvad ”en væsentlig negativ egenkapital” egentlig betød. De syv måneders drift viser et direkte tab på 624 millioner. Varelageret var optaget til alt for høje priser og værdien var faldet mere end 300 millioner siden september 2000 som følge af lavere priser og ukurans. Dertil kom valutatab, tab på debitorer og nedskrivning af goodwill, hvorefter selskabets egenkapital var negativ med 511 millioner kroner.

Knap tre uger senere mindskes tabet hos kreditorerne da man sælger MCT til amerikanske »Dataram Corporation« for omkring 265 millioner kroner. Køberen overtog aktiverne i Århus-virksomheden, som skiftede navn til »Dataram International ApS«. Denne overtagelse skal senere udvikle sig katastrofalt ringe for de amerikanske købere. I årsregnskabet 2002/2003 fik Dataram således et underskud på 173 millioner kroner af de danske aktiviteter efter en markant faldende omsætning. Produktionen lukkes helt ned i april 2003 og medarbejdertallet reduceres til 20. Tilbage blev kun et salgskontor og lager for færdigproducerede varer. Den amerikanske køber erkendte siden, at pengene til købet af MCT var spildt.

Her og nu bøder salget dog en smule på tabene hos Memory Card Technology, men bestyrelsen må alligevel indgive konkursbegæring i efteråret 2001. Selskabet afnoteres fra Københavns Fondsbørs. I marts 2002 overdrog kuratorerne i konkursboet sagen til politiet med mistanke om forsvundne bilag og kursmanipulation.

Nyt navn og nye eventyr
For John Trolle – der senere tager navneforandring til John Rasmussen – er det svært at gennemskue de præcise tab. Hans aktiepost i »JT Holding Danmark A/S« på 53 porcent var over 500 millioner kroner værd på toppen af aktiekursen, men var efter konkursen i MCT værdiløs. En del af de 64 millioner som Trolle fik personligt ved børsnoteringen i 1997, blev investeret i en række mindre IT-virksomheder, men med store underskud til følge.

John R. Trolle flyttede fra Monaco til Belgien og blev direktør for Memory Corp N.V., der producerer computerhukommelse. Selskabet har hovedsæde i Antwerpen og endvidere afdelinger i Tyskland, Taiwan og Danmark. Memory Corp-koncernen omsatte for 14 millioner i 2003, hvilket er vokset betragteligt i 2004. Samtidig blev firmaet sponsor for det professionelle cykelhold Alessio-Bianchi. Memory Corp. var angiveligt ejet af europæiske investorer uden tilknytning til John Trolle, der fastholdtat han var ”blanket fuldstændigt af.” John Trolle har anført, at han dels er direktør, dels er repræsenteret i selskabet via firmaet Jramem, som Trolle selv har stiftet.

Regningen gøres op
Den samlede gæld i MCT var på 630 millioner kroner. Med salget af aktiviteterne til Dataram kom der 265 millioner retur, men egenkapitalen måtte fortsat opgøres til et minus på 514 millioner. Dividenden i konkursboet ventes at blive omkring 40%. Resten af kreditorernes penge var tabt, og aktionærernes værdier var væk.

Aktionærerne mistede alt. Da handlen med selskabets aktier blev suspenderet 29. januar var kursen 89. Da selskabet var gjort op var de nul kroner værd. Blandt de største tabere var John Trolle selv. Han mistede ikke blot sin formue på en halv milliard, men gik personligt konkurs. Alligevel kunne han i juli 2001 bosætte sig i Monaco, hvor han klarede sig via en række honorarer og en kreditorbeskyttet kapitalpension. Hjemme i Danmark efterlod han Nordea med et betydeligt tab. Banken har 51 millioner kroner til gode hos John Trolle personligt. Pengene er udbetalt til John Trolles eks-hustru, som i forbindelse med skilsmissen havde sikret sig via en bankgaranti. Banken begærede nu en personlig konkurs for at få kulegravet, hvor store værdier John Trolle reelt rådede over. I september 2001 stadfæstede Vestre Landsret en personlig konkurs af John Trolle, der fortsat erklærede sig uskyldig og slet ikke mente, at han kunne erklæres konkurs ved en dansk retsinstans, når han boede i Monaco. De samlede krav i det personlige konkursbo er opgjort til 223 millioner kroner.

Anklageskriftet
I december 2005 blev der fremlagt anklageskrift mod John Trolle om svindel overfor banker, momssvindel og fiktive handler med båd, ejendom og aktier for millioner.

Ifølge anklageskriftet har John Trolle Rasmussen og en tidligere økonomidirektør i selskabet med urigtige oplysninger, vildledende fondsbørsmeddelelser og regnskaber med oppustede varelagre snydt selskabets bankforbindelser.

Bagmandspolitiet ønskede fængsel til de tiltalte efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, hvor strafferammen er op til otte års fængsel. John Trolle Rasmussen satsede derimod på en total frifindelse, men anklageskriftet mener også, at John Trolle Rasmussen har forsøgt at snyde boet for en sejlbåd til knap 5 millioner kroner.

John Trolle stillede sig til rådighed for Bagmandspolitiet efterforskning, og sagde: ”Jeg må nu samarbejde med politiet i sagen og håber, at det medfører, at den rigtige historie omkring mit livsværks fald kommer frem i lyset. Jeg har intet at skjule og føler nok, at jeg af alle har mistet mest.”

Ny konkurs
Den 30. oktober 2007 blev Memory Corp N.V. i Belgien erklæret konkurs. Selskabet var et administrations- og logistik-selskab for Memory Corp-koncernen, som John Rasmussen stod i spidsen for. Tilbage i Memory Corp-koncernens var nu blot et holdingselskab, der ejede visse rettigheder til produktionsfaciliteter i Østen. Desuden ejede Memory Corp selskaber i Danmark og Sverige, hvor aktiviteterne blev overtaget af et nyt selskab, Optimem. Ifølge John Trolle Rasmussen var han ikke selv aktionær i selskabet, men alene direktør for holdingselskabet i Holland.

Fra januar 2007 sad John Trolle Rasmussen på anklagebænken i Københavns Byret for sin rolle i skandalen om Memory Card Technology. John Trolle Rasmussen har erklæret sig uskyldig i alle anklager. Efter halvandet år og næsten 100 retsmøder afsagde Københavns Byret dom i sagen den 3. oktober 2008.

John Rasmussen blev idømt 6 års fængel, men ankede via sin forsvarer dommen på stedet.

Sagen blev derpå indbragt bragt for landsretten, der i december 2010 stadfæstede byrettens dom på 6 års fængsel til den tidligere Memory Card Technology-direktør. Direktøren blev dømt for at have vildledt banker til at yde lån til sit selskab.  Ti gengæld blev en tidligere økonomidirektør, der i byretten fik to års fængsel, frikendt af landsretten.

Dermed er der nok sat et punktum for en af Danmarks største it-konkurser. John Rasmussen påbegyndte afsoningen i 2012.

Højesterets punktum i 2015

I marts 2015 satte Højesteret et endeligt punktum i sagen, idet man frikendte den tidligere bestyrelsesformand for Memory Card Technology, Kjeld Ranum, samt de to revisionsselskaber PricewaterhouseCoopers og Ernst & Young.
Allerede i 2013 blev Kjeld Ranum frikendt i Landsretten i konkursboets anklage om, at den daværende bestyrelsesformand sammen med revisorerne havde begået “ansvarspådragende fejl og forsømmelser,” og den frifindelse blev dengang anket af konkursboet.
Det handlede blandt andet om, at det efter krakket viste sig, at lagerværdierne var angivet til at være mange millioner kroner mere værd, end det faktisk var tilfældet, og at Kjeld Ranum og revisorerne dermed havde undladt at tage initiativ til at justere eller stoppe driften af selskabet på et tidspunkt, hvor det var strengt nødvendigt.
Med dommen i marts 2015 slog Højesteret fast, at Kjeld Ranum levede op til sine forpligtelser som bestyrelsesformand og at der ikke var grundlag for at pålægge ham noget erstatnings-ansvar.
Samtidig omstødte Højesteret Landsrettens tidligere afgørelse om, at revisorerne var ansvarlige for konkursboets tab.

Citat

“Vi har fortsat en kraftig vækst og er i dag en multinational virksomhed med repræsentation i 15 lande fordelt over hele verden. Vores markedsandel er stærkt stigende, og vi tiltrækker de største kunder i markedet. Denne udvikling er et klart udtryk for, at vi har et stærkt koncept, der også i årene fremover vil sikre aktionærerne det højest mulige afkast af investeringerne.«
John R. Trolle, Adm. direktør, september 2000

Milepæle
1963: John Trolle fødes
1992: Memory Card Technology stiftes
1997: MCT børsnoteres
2000: IT-boblen punkterer
Januar 2001: MCT i betalingsstandsning
Marts 2001: De sunde aktiver i MCT sælges til Dataram
August 2001: John Trolle konkurs
28. september 2001: MCT konkurs
14. december 2005: Anklageskrift mod John Trolle Rasmussen fremlægges.
2007: Sagen kommer for Byretten
2008: John Rasmussen idømmes 6 års fængsel ved byretten
December 2010: Østre Landsret stadfæster byrettens dom på 6 års fængsel.
2012: John Rasmussen påbegynder sin afsoning.
2013: Landsretten finder revisorerne erstatningsansvarlige.
2015: Højesteret afgør, at hverken bestyrelsesformanden eller revisorerne er erstatningspligtige.

Mærsk Skibsrederen

Skriv et svar