Den første konkurs
I 1982 brød Kay Wilhelmsen-koncernen sammen med en gæld på 950 millioner kr. Byggerier for Lejerbo, Arbejderbo, HK og Ingeniørernes Pensionskasse skete på kreditter fra Privatbanken og Provinsbanken, hvor bankerne beregnede sig op til 50 procent i årlig rente. 700 ansatte mistede deres arbejde, og i kølvandet på konkursen fængsles Kay Wilhelmsen og to filialbestyrere fra henholdsvis Privatbanken og Provinsbanken. De tiltales for bedrageri og mandatsvig for 187 mio. kr.

De tre tiltalte frifindes imidlertid 1986 fordi tiltalen om checkrytteri ikke holdt. Dommeren vurderede, at de bedragne banker vidste eller burde have vidst, at de blev bedraget. Da de tre tiltalte frifindes siger Bagmandspolitiets chokerede chef Finn Meilby for åben tv-skærm: "Det er løgn!". De frifundne kræver hver en million kroner i erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, hvor blandt andet Kay Wilhelmsen sad fem uger i varetægtsfængsel. De tre tiltalte må dog nøjes med hver 50-60.000 kr. samt penge til at avertere sejren for.

Nye aktiviteter
Da boet efter den første konkurs er opgjort i 1989 får kreditorerne omkring 6 procent af de samlede tilgodehavender på 522 millioner kroner. På grund af gælden kunne Kay Wilhelmsen ikke selv eje noget. Løsningen på dette problem blev oprettelsen af Fonden af 1982, der opbyggede en ny koncern med blandt andet Jyske Bank som finansieringskilde. Fonden ejede 76 procent af koncernens moderselskab mens resten blev fordelt mellem entreprenørens tre børn.

Wilhelmsen finder sig også en ny forretningspartner, Mogens Chr. Lund, der imidlertid i 1988 rejse til udlandet. Sydfyns Discontobank har forinden modtaget et pantebrev på 5,5 millioner kroner med sikkerhed i 1 styk sort Raleigh herrecykel tilhørende den forsvundne Lund.

I 1989 gør Wilhelmsen sig bemærket ved at købe Illum-bygningen og en stor aktiepost i Magasin og sælge til henholdsvis en svensk ejendomskoncern og et svensk stormagasin.

Konkursen i 1992
I starten af 1990erne havde Kay Wilhelmsen opbygget en ny koncern med aktiver for halvanden milliard kroner. Koncernens egenkapital er imidlertid fremkommet ved at bogføre ejendomme til 150 millioner over den offentlige vurdering. I maj 1992 begæres den nye koncern konkurs efter lang tids byggekrise og lavkonjunktur.

Jyske Bank er største kreditor med et direkte tilgodehavende på 428 millioner, men på grund af forskellige kautioner og hæftelser er Kay Wilhelmsens samlede gæld til banken på over en milliard kr. Da boet er endelig afviklet i 1997 har de 500 kreditorer fået sammenlagt 15 millioner kroner til deling - eller mindre end 1 procent af deres tilgodehavender.

Tredje gang ... er heller ikke lykkens gang
Kay Wilhelmsen forsvinder herefter ud af rampelyset, men starter for tredje gang opbygningen af en byggekoncern. Det er ikke mindst store projekter i det genforenede Tyskland, der hjælper entreprenøren tilbage. Det begyndte med købet af DDR-firmaet Ostimex fra privatiseringsanstalten Treuhandgesellschaft. Efter købet genopbyggede man det 20.000 etagemeter store hovedsæde i Berlin, og siden fulgte andre lejlighedsbyggerier i Berlin og Stralsund.

Herhjemme blev det til opførelsen af Roskilde Stationscenter og lejligheder til et boligselskab i København. En vinduesfabrik i Farum må dog afvikles efter milliontab. Andre dele af Wilhelmsen-koncernen i andel halvdel af 1990erne bestodaf Eurowash A/S, der ejede et møntvaskeri i Tyskland og African Blue ApS, der importerede natursten fra Sydafrika.

I 2000 passerer omsætningen i den genrejste koncern 285 millioner kroner og overskuddet er på 3 millioner kroner. Tilsyneladende går det altså godt, men et datterselskab får en revisoranmærkning fordi en ejendom er optaget i regnskabet til et beløb, der ligger væsentligt over markedsværdien. Senere går entreprenørforretningen i Kay Wilhelmsen A/S i maj 2003 konkurs som en udløber af Farum-skandale. Selskabet havde været i betalingsstandsning siden september 2002 fordi Peter Brixtofte-sagen betød et pludseligt byggestop for et opførelsen af større byggeri i Farum.

Kay Wilhelmsen krævede erstatning, men sagen blev aldrig gennemført på grund af manglende tilslutning fra kreditorerne. Konkursen i 2003 vedrørte alene Kay Wilhelmsen A/S og ikke søsterselskabet Kay Wilhelmsen Entreprise ApS, der kørte ufortrødent videre og blandt andet købte maskiner og andre aktiver ud af Kay Wilhelmsen A/S for en uoplyst sum.

I sommeren 2008 kom Kay Wilhelmsen atterpå erhvervsforsiden, denne gang på grund af sit engagement med den kuldsejlede Roskilde Bank. Jyllands-Posten havde gennemgået en række af entreprenørens låneengamenter, og afslørede, at Kay Wilhelmsen siden 2005 havde lånt mere end 1 milliard kroner i Roskilde Bank.

Kilder
Niels Brandrup, "Kay Wilhelmsen i mod- og medvind", Børsen, 19. juli 1996
Niels Brandrup, " Portræt af en overlever", Børsen, 19. juli 1996
Torben Salomonsen. "Kay Wilhelmsens op- og nedture", Børsen, 21. juli 2000
Torben Salomonsen, " Byggematador er tilbage på sporet", Børsen, 21. juli 2000
Jørgen Bendsen, "Ny konkurs for Kay Wilhelmsen", Børsen, 2. maj 2003
Jesper Høberg, "Farum knækkede Wilhelmsen-firma", Børsen, 2. maj 2003
Niels Sandøe, "Kay Wilhelmsen storkunde i Roskilde", Jyllands-Posten, 18. juli 2008

Citat
"Jeg har altid haft et behersket privat forbrug. Og jeg har været heldig med de mennesker, jeg kender. Jeg har mærket, hvad det betyder at have venner, som både er venner, når man er rig og når man er fattig. Det er i virkeligheden den eneste rigdom, man kan beholde."
Kay Wilhelmsen, i interview med Børsen, 19. juli 1996

Milepæle
1982: Kay Wilhelmsen A/S konkurs
1986: Kay Wilhelmsen frifindes
1990: Kay Wilhelmsen International Ltd. A/S konkurs. 
1992: Kay Wilhelmsen A/S af 1982 konkurs
1992: Kay Wilhelmsen Holding af 1983 A/S konkurs.
1992: Kay Wilhelmsen International Holding konkurs
2003: Kay Wilhelmsen A/S konkurs

Erhvervslivets leksikon