| Jydekompagniet Historien om Jydekompagniet er fortællingen om brødrene Jeppe, Morten og Søren V. Petersen, der i 1977 startede en cykelforretning i Ribe med værksted i gården. Senere blev virksomheden flyttet til Herning, hvor man i 1980 etablerede en samlefabrik for cykler. Virksomheden voksede hurtigt med god hjælp fra bankernes velvillige kreditter. Fabrikken i Herning er en succes, og brødrene begyndte snart at importere alskens ting fra cykeldele, skruetrækkere, herresokker, malerier og ejendomme. I 1985 etableres en cykelfabrik i Kina, der blev besøgt af både statsminister Poul Schlüter og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Fint skulle det være, og fabrikken i Kina kunne samtidig fungere som importlager for kinesiske varer som værktøj og porcelæn. I strid modvind I januar 1988 blev de tre brødre anholdt og sigtet for mandatsvig, og med anholdelsen ramlede korthuset af selskaber, der blev erklæret konkurs. Da ballonen bristede førte det til at Bornholmerbanken og Århus Diskontobank måtte fusionere med større banker, mens Midtbank tabte 170 millioner. En anden långiver, Sparekassen Nordjylland, brændte inde med 115.000 meget tunge kinesiske cykler, der blev solgt med stort tab. Bagmandspolitiet
indblandes Bagmandspolitiet måtte imidlertid frafalde de fleste anklager, og den endelige dom blev et eklatant nederlag for anklagemyndigheden. Tirsdag den 19. juni 1990 blev de tre brødre nemlig pure frifundet ved retten i Herning. Byretsdommen blev ikke anket, og brødrene blev senere tilkendt en erstatning på 2,5 millioner kroner for uberettiget varetægtsfængsling, økonomisk tab, tort og ulempe. Pengene blev i øvrigt ikke fordelt mellem brødrene, men indbetalt til konkursboet til fordeling blandt kreditorerne. Det sidste punktum Det menes, at Jyde-brødrenes forretninger påførte det offentlige og private virksomheder tab på omkring 400 mio. kroner, hvor ikke mindst Midtbank holdt for. Det er uvist hvor mange penge kreditorerne samlet set fik i kølvandet på de mange konkurssager. Kilder: |
Milepæle Kejserens
Nye Klæder Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer. Nyhedsbrev |
|