 |
||
| Derfor bristede it-boblen igen
Med børsnoteringen af Deadline Games A/S i december 2005 fulgte en formelig bølge af små it-selskaber, der myldrede frem på Københavns Fondsbørs og især minibørsen First North. På førstedagen steg Deadline Games nemlig fra 150 kroner til 180 kroner og sikrede dermed aktionærerne en umiddelbar gevinst på 20 procent. Det mindede om de gode gamle dotcom-dage og bestyrkede en række andre selskaber i, at fondsbørsen var moden til nye it-selskaber. Nye
børsintroduktion af IT- og teknologiselskaber Det er der naturligvis flere årsager til. For hovedparten af selskaberne var interessen for at handle aktier hastigt faldende, og flere af selskaberne har nu kun en meget begrænset aktiehandel. I flere af selskaberne kan der gå dagevis uden handler overhovedet. Det var typisk ikke mere end 150 til 500 investorer, som blev aktionærer i de nye selskaber på First North. Få handler giver en meget stor forskel mellem købs- og salgspris og dermed store kursudsving. Mange dage registreres der slet ingen handler i nogle af selskaberne, fordi køber og sælger er fra langt fra hinanden. Her er private investorer tvunget til at beholde deres aktier i First North-selskaberne af den simple grund, at de reelt ikke kan sælges. Kombination af selskaber med lav aktiehandel og få aktionærer skaber en helt åbenlys risiko. Når kurserne falder, vil antallet af handler erfaringsmæssigt reduceres yderligere, og i praksis vil det blive umuligt at sælge sine aktier. Samtidig havde selskaberne på First North oftest kun en meget kort eller slet ingen historik. Investorerne vidste derfor reelt ikke, om forretningsgrundlaget var bæredygtigt. IT-aktierne udgjorde en stor del af de danske noteringer på First North, men de massive kursudsving var fælles for samtlige noterede aktier på den alternative børs. Stort set alle danske selskaber på First North handles i dag til langt under den oprindelige introduktionskurs. Det var private aktionærer, der betalte festen på First North, hvor flere børsintroduktioner var af en karakter, som ingen af de professionelle investorer ville røre med en ildtang, da risikoen var for stor. For mange de nynoterede selskaber var det primært private investorer, der købte aktierne, hvorimod de institutionelle investorer holdt sig tilbage. Med få aktionærer bliver risikoen for insiderhandler meget stor. Der vil altid være nogen ”der ved noget”. Derfor kan man opleve store kursudsving, der ikke kan forklares med selskabets reelle tilstand. Under højkonjunkturer bliver privatpersoner mere risikovillige, og i gode tider er der betydelig større stigninger i mindre aktier. Men når markedet vender forstærkes faldet, fordi aktierne er mindre likvide, og fordi der generelt er større krav til at komme på den store børs. Kvaliteten af First North selskaberne er ganske enkelt ikke lige så høj. Samtidig blev de nye selskaber ofte handlet til meget høje priser, og det øgede risikoen for at købe aktierne for dyrt. Mange af it-selskaberne var noteret på toppen af markedet, og derfra kunne aktiekursen nærmest kun falde. Flere nynoteringer fandt sted til opskruede introduktionskurser, fordi aktiemarkederne generelt var overophedede. Og da finanskrisen kom, blev kursfaldene forstærket. Version 2.0 af it-boblen er reelt indtruffet på det danske aktiemarked. Når dette forhold ikke har fået større bevågenhed end tilfældet er, skyldes det ikke mindst den generelle finanskrise for den globale økonomi. Det ændrer blot ikke på, at en række it-selskaber fra december 2005 blev noteret til alt for høje introduktionskurser, og at man i alt for mange tilfælde så selskaber, der ikke kunne leve op til forventningerne i deres egne børsprospekter. Den regning er der i
sidste ende kun en til at betale: aktionærerne.
|
Tema om
IT-boblen version 2.0
Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer. Nyhedsbrev |
|
