| Ib Kunøe står til tab på 750
millioner Af søren Ellemose, Publiceret 26. februar 2009 "En købmand skal leve af at købe billigt og sælge dyrt. Mere indviklet er det ikke." Sådan udtrykte Ib Kunøe sig i marts 2008 og i en årrække har it-købmanden praktiseret det gode købmandskab med stor succes. Ved udgangen af 2007 var egenkapitalen i Ib Kunøes private pengetank, Consolidated Holdings A/S, på 1,4 milliarder kroner. Helt nye tal afslører imidlertid, at finanskrisen har gjort et stort indhug i Ib Kunøs formue. Siden begyndelsen af 2008 har finansmanden tabt over 750 millioner kroner på tre af sine investeringer. Det er it-købmandens aktieposter i de børsnoterede selskaber Atea ASA, Netop Solutions A/S og Columbus IT Partner A/S. Her er aktiekursen styrtdykket og det vil betyde en væsentlig nedskrivning af disse aktieposter, der er optaget til markedsværdien i koncernregnskabet. Baseret på aktiekursen ved udgangen af 2008 var det samlede tab på disse tre aktieposter over trekvart milliard kroner, der altså forventes at belaste det kommende 2008-regnskab. Det vil umiddelbart halvere koncernselskabets formue til trods for at selve driften i både Columbus It Partner og Atea går tilfredsstillende med omsætningsvækst og overskud. Afhængig af udviklingen i de øvrige datterselskaber og investeringer vil Consolidated Holdings dermed miste sin status som milliardær på egenkapitalen når årsregnskabet for 2008 offentliggøres om nogle måneder. Columbus IT Partner
A/S (aktiepost 32,61%) Hvad driften angår
klarer Columbus IT Partner sig reelt bedre end nogensinde, men ikke desto
mindre har aktiemarkedet generelt vendt tommelfingeren nedad. Ib Kunøe ejer
via Consolidated Holdings godt 32 procent af aktierne, der i regnskabet for
2007 er optaget til en daværende børsværdi på godt 150 millioner kroner.
Siden da er aktiekursen faldet betydeligt, og markedsværdien var ved
udgangen af 2008 på knap 60 millioner kroner. I runde tal skal Ib Kunøe
nedskrive aktierne med over 93 millioner kroner. Atea koncernen
(Aktiepost: 25,47%) Koncernen øgede i 2008 sin omsætning med knap 12 procent til 14,76 milliarder norske kroner og havde overskud. Ifølge de seneste oplysninger ejer Ib Kunøe direkte og indirekte 24.333.490 aktier i Atea ASA svarende til 25,47 procent. Siden balancedagen i det seneste regnskab for Consolidated Holdings per 31. december 2007 er aktiekursen i Atea faldet fra 41,2 til 16,6 norske kroner ved udgangen af 2008. Tabet forværres af, at den norske krone i samme periode er faldet i værdi fra 0,9351 per 31. december 2007 til 0,7572 ved udgangen af 2008. Det betyder at aktieposten målt i danske kroner er blevet endnu mindre værd. Under hensyntagen til aktiekursen og valutakursen er værdien af Ib Kunøes aktiepost i Atea faldet fra 937 millioner kroner til godt 305 millioner. På papiret har it-købmanden altså tabt over 630 millioner kroner. Kursværdi 31.
december 2007: 937.474.955 Netop Solutions A/S
(aktiepost 25%) Ib Kunøe har været bestyrelsesformand siden 2005 og Consolidated Holdings ejer 25 procent af selskabet, der oprindeligt hed Danware A/S. Selskabet har gennemført en række omstruktureringer og længe bebudet bedre resultater, men hidtil har det knebet. I 2007 faldt omsætningen og underskuddet var på 32 millioner kroner. Netop Solutions A/S måtte den 19. januar 2009 nedjustere forventningerne til resultatet for 2008. Årets sidste kvartal bød på en beskeden vækst, men ikke desto mindre skuffede den samlede omsætning for hele året. Ifølge selskabet var det især vanskelige vilkår på det engelske marked og en lav valutakurs, der påvirkede omsætningen negativt. Efter nedjusteringen venter Netop Solutions A/S en omsætning i 2008 på 92 millioner kroner med tidligere ca. 110-120 mio. kroner. Resultatet af primær drift før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) vil blive et underskud på 35 millioner kroner - og her er endda indregnet en en engangsindtægt på omkring 12 millioner kroner i forbindelse med salg af en ejendom. For 2009 forventer Netop Solutions en betydelig stigning i omsætningen og væsentlig forbedring af resultatet. Trods de gode intentioner må Ib Kunøe også her se frem til at nedskrive værdien af aktieposten i Netop Solutions der er faldet fra knap 69 millioner til i dag 37 millioner kroner. Kursværdi 31.
december 2007: 68.826.401 De samlede kurstab siden det seneste årsregnskab beløber sig altså til 31 millioner kroner for aktieposten i Netop Solutions, 631 millioner i Atea og 93 millioner kroner i Columbus It Partner. Dermed har Consolidated Holdings siden udgangen af 2007 tabt over 757 millioner kroner alene på disse tre aktieposter. Med uændrede regnskabsprincipper vil dette kurstab skulle nedskrives i det kommende 2008-regnskab. Note: I beregningerne er der taget udgangspunkt i de officielt oplyste aktieposter på balancedagen, dvs. per 31. december 2007 og per 31. december 2008.Opysningerne stammer dels fra årsregnskaber, dels fra de børsnoterede selskabers Investor Relations-data. Det præcise antal aktier kan variere, da selskaberne i perioden har foretaget kapitaludvidelser. Der er taget højde for valutakursudviklingen i forholdet mellem den danske og den norske krone. |
Læs
mere om Top 5 IT Ib Kunøe
i overskrifter Erhvervslivets
leksikon Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer ogfå direkte besked om nye profiler, biografier og temaer. |
|