 |
||
| Købmanden fra Århus Danmarks største købmand gennem tiderne kom fra Århus. Herman Sallings livsværk stod i skærende kontrast til købmandens personlige beskedenhed. Den 19. oktober 2006 var det præcis 100 år siden, at Ferdinand Salling grundlagde sin beskedne manufakturhandel i Søndergade. Det fejrer Salling stormagasinet med et gigantisk jubilæumssalg. Og kunderne skal nok strømme til. Det har det gjort i nu 100 år fordi Salling sælger ”de bedste varer til de billigste priser”, som det hed med et af forretningens første slogans. Manden bag stormagasinets succes var Herman Salling, der om nogen personificerede det gode købmandskab. Han var kendt for sit beskedne kontor, der hverken i størrelse eller indretning afspejlede et typisk direktørniveau. På det tidligere hovedsæde havde Herman Salling de ringeste kontormøbler, blandt andet en gammel slidt lampe. Men det udstrålede sparsommelighed, og så var der ingen, der kunne komme og bede om større lokaler eller bedre møbler. Herman Salling var af natur sparsommelig og indprentede sine medarbejdere at være det samme: ”Det nytter ikke at rutte med fem-øren, selv om det kan se ud af så lidt i den store sammenhæng. Men slendrian i det små bliver under ét hurtigt til noget stort,” sagde købmanden. Mådeholdet betød også, at Herman Salling altid brugte konvolutterne fra den indgående post til at skrive på bagsiden af. Og når købmanden spiste wienerbrød, var det serveret på en serviet, som dels sparede opvask, dels kunne bruges bagefter til en huskeseddel. Født ind i
branchen I 1945 ansattes Herman Salling hos Harald Løfberg i Stockholm, og efter således at have samlet erfaring andetsteds, kom Herman Salling 1. maj 1946 til faderens firma, hvor han arbejdede i varehusets forskellige afdelinger og lærte forretningen at kende fra bunden. Sparsommeligheden og købmandskabet fik Herman Salling indprentet i barndomshjemmet af faderen Ferdinand Salling, der fredag den 19. oktober 1906 officielt åbnede forretningen ”Ferdinand Salling” i Søndergade. Med hårdt arbejde og handelsmæssig tæft lagde Ferdinand Salling grunden til Salling stormagasinet, som Herman Salling overtog ledelsen af efter faderens død i 1953. Siden åbnede Herman Salling også et helt nyt stormagasin i Aalborg i 1964. Det store gennembrud kom da Herman Salling i 1960 åbnede en helt ny butikstype, der solgte fødevarer og tekstiler under navnet Føtex i Guldsmedgade. Det blev fremtiden for dansk dagligvarehandel, men ekspansionen krævede kapital, og jagten herpå førte ved en tilfældighed Herman Salling til skibsreder A.P. Møller, der i 1964 tegnede halvdelen af aktierne i Dansk Supermarked. Derefter skød der for alvor nye Føtex-butikker op rundt omkring i Danmark. I 1970 fulgte Bilka i Tilst som Danmarks første lavprisvarehus, og i 1981 den første Netto discountforretning, der siden er blevet til over 1.000 butikker i Danmark, England, Tyskland, Polen og Sverige. Dansk Supermarkeds omsætning har nu passeret 50 milliarder kroner og antallet af ansatte har rundet 40.000. Bag det hele samlede Herman Salling trådene i den hastigt voksende virksomhed og blev kendt for sine lørdagsmøder, hvor han hver uge mødtes med sine kædedirektører, indkøbschefer og administrative ledere for at diskutere strategier og resultater. Cheferne skulle ikke ligge hjemme på sofaen, når butikkerne havde åbent. Herman Salling var langt mindre kendt i offentligheden end de butikskæder, han byggede op. Han gav kun sjældent interviews og havde en dybt forankret beskedenhed, der grænsede til generthed. Det var ikke i virksomhedens eller købmandens stil at stikke ud. Det betød også, at selv mangeårige og ledende medarbejdere aldrig rigtigt kom tæt på Herman Salling, der var De's med selv de nærmeste direktører. Det var alene tale om en professionel anerkendelse og respekt med en passende distance. Kun ganske få kom ind på mennesket Salling. Købmanden skar ofte og gerne igennem i enhver henseende, og påtog sig villigt ansvaret for beslutningerne. Ifølge købmanden risikerede virksomheden at gå fallit, hvis man holdt møder hele tiden. Herman Salling ville altid være i stand til at træffe hurtige beslutninger, for selvom der altid var noget, der ville slå fejl, blev det mere end opvejet af de fordele, der lå i hurtig handling. Herman Salling ytrede sig meget sjældent sig i den offentlige debat fordi man ikke skulle sammenblande detailhandel og politik. Ifølge Herman Salling skulle detailhandelen reguleres af kunderne. Ved sin 70 års fødselsdag i 1989 tillod købmanden sig en stille undren over at forbrugerne fandt sig i at myndighederne lagde politiske hindringer i vejen for nye, konkurrencedygtige butikker: ”Det med at beskytte kunderne, fatter jeg ikke. I detailhandelen gælder det kun om, hvad kunderne vil have. Kan en butik løbe rundt, er det fordi der er behov for den. Så enkelt er det.” Cheferne i Salling stormagasinerne og Dansk Supermarked har altid haft en høj grad af frihed. Til gengæld stillede Herman Salling store krav til sit personale og sine ledere. Tidligere kom han ofte på uanmeldt besøg, og styrede direkte mod lagerlokalet. Var der sjusket her, fortalte det ifølge Salling meget om butikkens ledelse. Besøgene var frygtet af alle, for købmandens kritiske blik var nådesløst og fandt altid noget, der kunne gøres bedre. Fra tid til anden stillede han sig ud ved indgangspartiet ved det gamle hovedsæde og kontrollerede, når de ansatte mødte på arbejde. Kom en ansat for sent, sagde købmanden ikke noget, men kiggede blot ned på sit ur og så tilbage på medarbejderen med et strengt blik. Det var der ingen, der brød sig om. Herman Salling var forsigtig, og manede konstant til agtpågivenhed over for konkurrenter, omkostninger og indtjeningen. Når skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller roste Herman Salling for, at det gik godt, sagde købmanden altid ”Ja tak, det er kun til de andre vågner op.” Hos Herman Salling var der en vis grad af safety first, men det bundede formentlig i, at købmanden slet ikke havde noget behov for at være på erobringstogt. Der, hvor han befandt sig bedst, var i Stormagasinet i Søndergade. Der var han født og opvokset som købmand. Herman Salling sagde sin mening uden omsvøb. Han fulgte nøje med i de enkelte forretningers salgstal og slog hårdt ned, når der var negative afvigelser. Ledestjernen var det såkaldte ÆFPP-princip. Kravet om ærlighed, flid, præcision og pligtopfyldelse var lige så ufravigelige for Herman Salling som forretningspartnerens ”rettidige omhu.” Udadtil var købmanden venlig og imødekommende, men han var ikke udstyret med tålmodighed i overflod. Gennem årene skilte Herman Salling sig af med stribevis af medarbejdere, som ikke levede op til købmandens strenge krav. Købmanden var barsk og kontant, hvis medarbejdere svigtede hans tillid. Med sin vilje, sin ledelsesstil og sit købmandskab, skabte Herman Salling stjernen i dansk detailhandel. Alligevel vil Herman Salling næppe ønske at se sig selv beskrevet som direktør eller detailhandelens konge. Herman Salling var bare købmand. Og han havde ingen ambitioner om at blive husket i den store eftertid: ”Nej, det kan vi ikke leve af. Jeg er så meget købmand, at bare jeg får solgt nogle varer, så er jeg tilfreds.” I de senere år var Herman Salling plaget af en medfødt muskelsygdom, og i 1999 begyndte han en glidende tilbagetrækning, da han udnævnte Erling Jensen til koncernchef for Dansk Supermarked. Herman Salling slap dog aldrig virksomheden og fortsatte som aktiv bestyrelsesformand til det sidste og deltog i lørdagsmøderne helt frem til sin død. Trods sin alvorlige sygdom så købmanden frem til 100 års jubilæet, men til sidst var købmandens fysik så svækket, at livsviljen svandt ind. Herman Salling døde den 8. maj 2006 i en
alder af 86 år. Dermed sluttede en epoke i dansk detailhandel, som købmanden
fra Århus havde revolutioneret. Den arv føres nu videre af
forretningspartneren A.P. Møller-Mærsk A/S. |
Fakta ”En afgørende
forudsætning for succesrig ledelse er, at man har dygtige ledere og
medarbejdere. Det er jo begrænset, hvad en enkelt mand kan præstere.” Anbefalet
læsning Erhvervslivets leksikon Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer. Nyhedsbrev |
|
