Det er ikke tilfældigt, at sportspræstationer belønnes med guld til førstepladsen, mens der er sølv og bronze til de sekundære placeringer. Det er et metal, som gennem århundreder har præget civilisationens udvikling på godt og ondt.

Midas
En af de første fortællinger om grådighed er den græsk-frygiske sagnkonge Midas, der var forblændet af sit begær efter rigdom. Midas gjorde en venlig gerning for guden Dionysus og udbad sig som belønning, at alt hvad han rørte ved skulle forvandles til guld. Kongens begærlighed blev hans hybris. Dionysus opfyldte nemlig ønsket, og alt hvad Kong Midas rørte ved blev til guld. Også når kongen førte brød eller vand til sine læber blev det forvandlet til det uspiselige guld og selv med alverdens rigdom kunne Midas ikke undvære mad og drikke.

Guldfeber
Selvom guld i sig selv ikke er sygdomsfremkaldende beskriver ordet guldfeber en sygelig trang til at søge efter og eje guldet. Guldfeberen har som regel grebet folk efter nyheden om store fund, hvorefter håbefulde har sat kursen mod området. Som den amerikansk børsmægler og forfatter Gerald M. Loeb (1899-1977) så rammende udtrykte det: "The desire for gold is the most universal and deeply rooted commercial instinct of the human race."

Amerikas guldkyst
Et af det mest markante guldfund skete på den amerikanske vestkyst. I 1840 var Californien blot et fjernt område af USA, som kun de færreste havde set og den søvnige havneby San Francisco havde kun nogle få hundrede indbyggere. Med fundet af guld ændrede dette sig radikalt.

Samuel Brannan blev med tiden den rigeste mand i Californien, skønt han aldrig søgte efter guld selv. Brannan var en dygtig købmand med forstand på både udbud og efterspørgsel. Kunne man begrænse det første og forøge det andet, ville der være gode penge at tjene på ubalancen. Den 12. maj 1848 løb købmanden derfor ned ad Montgommery Street og råbte op om Marshalls fund: ”Guld! Der er fundet guld ved American River!”.

Som bevis holdt den begejstrede købmand en flaske gulvstøv i vejret. I vejret skød nu også priserne på skovle, hakker, telte og spader. Sam Brannan havde nemlig erhvervet samtlige guldgraverredskaber i hele området, og en vaskebalje som få dage tidligere var blevet solgt for tyve cent, kunne Brannan nu – som den eneste - sælge for $15. På ni hektiske uger tjente han på denne måde $36.000 ved salg af værktøj.

I vinteren 1848 drev beretningen om guldfundene længere og længere øst på, og skabte en euforisk stemning hvor landmænd forlod deres gårde, købmænd deres butikker og soldater deres poster for at begive sig til Californien, hvor guldet bare ventede på at blive samlet op. I starten af 1849 nåede guldfeberen epidemiske højder.

Stykker af det eftertragtede metal. Foto: Dreamstime.com

Guldet tiltrak sig opmærksomhed fra alskens taskenspillere. I en avis kunne man således læse en annonce for en særlig salve, som kunne købes for 5 dollars. Derpå skulle man blot smøre sig grundigt ind i salven og rulle ned af bjergene i Californien. Derved ville guldet klistre til kroppen, og når man nåede til bjergets bund ville man - med garanti - have tilstrækkelig med guld til at leve lykkeligt resten af livet.

Tørst eller kolera
Der var dog lang vej til Californien, og endnu fandtes hverken jernbane eller floder at sejle på til Californien. Rejsen skulle derfor enten foretages til søs langs den sydamerikanske kyst eller til fods af 2000 miles støvede veje og ufremkommeligt landskab. Især de sidste par hundrede miles var særlig strabadserende med et område stort set uden vand. Mange døde af tørst, udmattelse, dysenteri eller kolera og led alle pinsler under den stegende sol på vej mod det forjættede land.

Mens hovedparten af verdens guld befandt sig dybt i jorden i hårde klippestykker, var guldet i Californien anderledes tilgængelig med selv relativt simple redskaber. Samtidig var der ikke noget politisk system eller retssystem, der forhindrede udvindingen heraf. Ejendomsretten var ikke til stede, og der var ingen beskatning eller grænser.

Det eneste, der fandtes i overflod i Californien var efterhånden penge. Prisen på mad, logi, vand og forsyninger eksploderede. En dagsløn hjemme østpå var 1 dollar. I Californien kunne man tjene 25 dollars ved at grave guld, men selv så stor en sum rakte end ikke til et måltid mad i en by med galopperende priser. Lovløsheden hærgede og teltbyer skød op overalt. På få måneder voksede San Francisco fra 459 indbyggere til over 20.000.

Allerede i midten af 1849 var det let tilgængelige guld dog sluppet op, men nye håbefulde guldgravere strømmede fortsat til, alt imens arbejdet blev hårdere og hårdere for at finde stadig mindre guld. Samtidig vendte den hidtil venlige stemning og frustrationen tiltog sammen med druk, kortspil, hor og kriminalitet. De fleste guldgravere fik kun hård hud på hænderne og ingen guldstøv under neglene. Flere og flere gav op, og vendte tomhændede hjem, mens andre forblev i Californien med deres bristede livsdrømme.

Guld som betaling
Oprindeligt byttede man varer, men det var ganske upraktisk at transportere sin fysiske formue på denne måde. Efterhånden begyndte man at benytte guld som betalingsmiddel. Guldet var let at banke ud til mindre former, hvor vægten afgjorde værdien og således var grunden til guldmønter lagt. Guldmønterne var som regel i 22 karat, med en større slidstyrke og holdbarhed end rent guld. Med tiden blev dette dog også for besværligt. Derfor overgik man til papirpenge, der var løfter om fremtidig betaling i guld ved fordringsbeviser. De første pengesedler blev udstedt af banker, der lovede at pengesedlerne kunne indløses til guld i banken.

En række centralbanker besidder fortsat store guldreserver. Den største samling af guld findes hos U.S. Federal Reserve Bank i New York, der omfatter omkring 3 procent af verdens guld. Omtrent samme mængde findes i U.S. Bullion Depository, der ligger ved siden af det legendariske Fort Knox.

Prisen på guld har været stærkt varierende. Siden 1968 har toppunktet været en pris på $850 dollar per ounze den 21. januar 1980, men lavpunktet blev nået 21. juni 1999. Da kostede guldet blot $253 dollar per ounze. Siden da er guldet steget betydeligt igen og nåede i 2008 et toppunkt af omkring 950 dollar.

Tungt metal
En kubikmeter guld vejer 19.300 kg, mens en kubikmeter vand blot vejer 1.000 kg og selv bly vejer kun 11.340 kg per kubikmeter. Guld er dog også særdeles fleksibelt og et gram guld kan bankes ud til fylde en kvadratmeter.

I små mængder er guld ikke giftigt, så skulle man indfinde sig på en af de restauranter i verden, hvor bladguld bruges som dyr dekoration på maden, kan man roligt spise. Hvis altså pengepungen kan følge med.

Smykker og karat
Selvom guld ikke er det dyreste materiale, er der noget symbolsk over guld i smykker. Traditionelt bruges guld til vielsesringe og de færreste kvinder modsætter sig gaver af guld.

Rent guld har betegnelsen 24 karat, men da metallet i sin rene form er meget blødt, bliver guldet som regel anvendt sammen med andre metaller, f.eks. kobber eller sølv, som giver legeringen andre egenskaber.

Når guld anvendes til smykker opgives renheden i karat, og ofte anvendes 22k, 18k eller 14k guld. Jo lavere karat, desto højere indhold af sølv eller kobber i legeringen. En større mængde af sølv, palladium eller nikkel giver hvidguld, mens en større mængde af kobber giver rødguld.

Alkymi
Jagten på guld har ført til mange dramatiske episoder, forræderi og mord. Guldets værdi har historisk fristet svage sjæle. De såkaldte alkymister søgte at frembringe guld af kemisk vej. Det blev hældt forskellige stoffer i kolber og flasker, udført besværgelser og andet humbug, men aldrig kom der noget ud af anstrengelserne, foruden lidt røg og værdiløse blandinger. Sagnet beretter om De Viises Sten, som siges at være den manglende ingrediens for at man succesfuldt kan frembringe guld af ingenting.

Sydafrika
Siden 1880erne har Sydafrika været blandt de største producenter af guld. Man anslår at halvdelen af den totale historiske produktion af guld, stammer herfra. I 1970 kom 79 porcent af verdensproduktionen fra Sydafrika, og det er også her, man finder verdens dybeste guldmine, hvor man foreløbig er nået 3.777 meter ned under jordens overflade.

Guld er et af de mest fascinerende metaller og intet tyder på at interessen for det er ved at mindskes.

Tema om Finanskrisen
Wall Street krakket 1929
Wall Street krakket 1987
Subprime kort fortalt
Finanskrisens tidslinie

Historiske skandaler
Nick Leeson og Barings Bank
Charles Ponzi fidusen
Brandts Klædefabrik og it-boblen
Nordisk Fjer skandalen
Jydekompagniet
Memory Card Technology
Tulipan Krakket

Kejserens Nye Klæder
Indhold: erhvervsskandaler og aktiebobler.
Forfatter: Søren Ellemose
Omfang: 336 sider
Udgivet: 27. april 2005


Erhvervslivets leksikon