Aktiebobler, finanskrak og
erhvervsskandaler
Af Søren Ellemose, publiceret 8. december
2008, opdateret 16. januar 2009
I Kejserens nye klæder udstillede hedengangne H.C. Andersen, hvor let folk
lader sig bedrage. Erhvervslivet har tilsyneladende en særlig høj repræsentation
af kejsere, der burde tænke sig om en ekstra gang inden de forlader
garderobeskabet.
Erhvervsskandaler med
grådighed, svindelnumre og regnskabsfusk har gennem århundreder plaget
aktiemarkederne, der med jævne mellemrum opbygger finansielle bobler, der
punkterer.
Elex.dk bringer her en
tidslinie over erhvervshistoriens mange finansbobler, aktiekrak og
erhvervsskandaler.
1634-1637
De hollandske tulipaner
I Holland opbygges en finansboble, da spekulation i tulipanløg spreder
sig som en steppebrand. Tulipanløg handles til stadig større summer, men
markedet kollapser i 1637. På det tidspunkt har mange spekuleret sig fra hus og
hjem under tulipankrakket.
1719-1720 South Sea Company
I Storbritannien får The South Sea Company eneret på handel med en række
spanske kolonier, tilbyder at refinansiere den britiske statsgæld mod at
udstede nye aktier i South Sea Company. 450 parlamentsmedlemmer er involveret
i spekulationen og mange modtager bestikkelse. Der opbygges en finansboble
hvor kursen på aktierne falder fra over £1000 til £100. Generelt i
1720ernes England skød investeringsselskaber op som paddehatte i form af de
såkaldte bobleselskaber, der ville gøre saltvand drikkeligt, importere hanæsler
fra Spanien eller sælge firkantede kanonkugler.
1720 John Law
I Frankrig er
bunden gået ud af statskassen efter store krigsudgifter. Der skyldes 3
milliarder Livres, men finansmanden John Law tilbyder at refinansiere statens
gæld via udstedelse af papirpenge fra Bangue Generale. En usund spekulation
breder sig, markedet kollapser da befolkningen mister tilliden til
papirpengene og John Law må flygte for livet.
1844-1847 Spekulation i
jernbaneselskaber
Mængden af nye jernbaneselskaber eksploderer med en kraftig udbygninh af
infrastrukturen til følge. Spekulanter driver kurserne op, bestikker embedsmænd
og tjener formuer.
24. september 1864 Den sorte
fredag
På den såkaldte Sorte Fredag styrtdykker guldpriserne på børsen i New
York fra 162 til 133 dollars på få minutter. Det sker i kølvandet på
Jason Goulds spekulationer, hvor han via optionsaftaler har opkøbt næsten
al tilgængelig guld. Inden prisen falder har Jason Gould solgt sine
positioner og tjener 11 millioner dollar.
September 1873 Jay Cooke & Co
Jay Cooke & Co. går fallit og mere end 50 andre børsmæglerselskaber
følger efter.
1907 Børskrak i Wall Street
I oktober 1907 herskede en anspændt situation, der foranledigede en tårnhøj
pengemarkedsrente i USA. Mange banker var dybt involveret i
spekulationsforretninger, og kun ved den magtfulde og velansete bankmand J.P.
Morgans mellemkomst undgik man en større og længerevarende finansiel krise.
Dow Jones indekset falder 38 procent i 1907 - det næststørste fald i
historien. Også uden for USA opstår bankkrise, blandt andet i Japan,
Tyskland og Chile.
1908
Alberti-skandalen
Den hjemlige andedam har bestemt ikke været forskånet for grimme ællinger,
der pyntede sig med lånte fjer. Alberti-skandalen i starten af forrige århundrede
involverede landets tidligere justitsminister, der stod bag en gigantisk smør-svindel
der i dagens mønt svarer til over 800 millioner kroner.
1922 Landmandsbanken krakker
Efter fejlslagne spekulationer og alt for store udlån til enkeltkunder,
herunder Harald Plum og Det Transatlantiske Kompagni, er Landmandsbanken
reelt konkurs. Banken reddes af staten og ØK og bliver senere til Danske
Bank.
1929
Børskrak i Wall Street
I en række sorte dage i oktober 1929 falder Dow Jones og andre
amerikanske aktieindeks markant. Efter heftig marginspekulation punkterer en
opppustet finansboble, der resultater i en omfattende globale krise.
1961-1962 The Tronics Boom
I 1961 blev en ny boble pustet op i kølvandet på den spirende
elektronikindustri, hvor alt, der bare mindede lidt om elektronik,
mangedoblede et selskabs markedsværdi. Utallige selskaber med navne som
Astron, Dutron, Vulcatron, Transitron, Circuitronics, Supronics og
Videotronics skød op, og mange selskaber forbundet med den ny
hightech-industri og rumfartsindustri blev værdisat til en price/earning på
over 200. Opsvinget varede dog kun kort, og fra maj 1962 faldt boblen, der
blev kaldt The Tronics Boom, sammen.
1987
Krakket i Wall Street
Mandag den 19. oktober 1987 faldt børserne i Tokyo og Hong Kong. Senere
fulgte samme tendens på det europæiske marked, og da handelssystemerne åbnede
i Wall Street, faldt Dow Jones hurtigere end nogensinde før. Tabet er på
508 point til indeks 1.738.73, hvorved Dow Jones havde tabt 22,6 procent
svarende til over 500 milliarder dollars på en enkelt dag. Det er fortsat
historiens største procentuelle tab.
1990
Nordisk Fjer
Bag Nordisk Fjerfabriks pæne overflade skjulte der sig fiktive handler,
oppustede regnskaber og forfalskede fondsbørsmeddelelser. I spidsen for løjerne
stod bestyrelsesformand og administrerende direktør Johannes Petersen, der
tog sit eget liv da skandalen rullede. Nordisk Fjerfabrik Holding A/S blev
erklæret konkurs med et tab på 3,7 milliarder kroner.
1990-1994 Selskabstømmerne
Fra 1. januar 1990 og frem til medio 1994 blev der handlet 1.570 såkaldte
overskudsselskaber, der efterfølgende blev tømt for 2,2 milliarder kroner i
hensat skat. Daværende skatteminister Ole Stavad kaldte det
Danmarkshistoriens største røveri, men staten fik næsten alle pengene
igen.
1991 Spjeldnæs
og Jyske Bank
Direktør Jan-Henning Spjeldnæs begik mandatsvig for
flere hundrede millioner kroner over for Jyske Banks filial i Gibraltar.
Direktøren fik senere 4 års betinget fængsel.
1992 Hafnia og Baltica
Den 8. april 1992 blev Per Villum Hansen afskediget som administrerende
direktør i forsikringsselskabet Hafnia. Koncernchefen havde spillet højt
spil - og tabt - i den store nordiske forsikringskrig, hvor banker,
forsikringsselskaber og realkreditinstitutter bød hinanden op til det store
fusionsbal. Per Villum Hansens fjendtlige og årelange belejring af
konkurrenten Baltica mislykkedes. Hafnia gik konkurs med et tab på 13
milliarder kroner. Det sunde dele af Hafnia blev solgt til Codan, mens
Baltica også blev sendt til tælling og i store træk overtaget af Danske
Bank.
1992 Klaus Riskær og Accumulator
Invest
Klaus Riskær Pedersen kastede sig som en anden Gordon Gekko over fondsbørsens
slumrende selskaber og foretog fjendtlige opkøbsforsøg via Accumulator
Invest. Korthuset væltede i 1992, hvor Accumulator Invest gik konkurs. Klaus
Riskær Pedersen blev idømt 2½ års betinget fængsel for mandatsvig og
skyldnersvig. Derpå skabte han Cybercity, som blev solgt for 500 millioner
kroner til Riskærfonden. Riskær blev i 2008 dømt for at have forsøgt at
snyde fonden ved at trække penge ud til sig selv, og afsoner i dag en fængselsstraf.
September 1992 SCS Sørensen
Den 28.
september 1992 SCS Holding A/S går i betalingsstandsning og senere konkurs
den 16. september 1993. Selskabets nedtur kommer efter en fejlslagen
valutaspekulation for milliarder.
1995 Barings
Bank
I 1995 blev Barings Bank lagt i ruiner af børshandleren Nick Leeson. Han
bragte en af verdens ældste private banker til fald og tilliden til det
internationale pengemarked i knæ. Nick Leeson handlede med
futures-kontrakter på det japanske Nikkei-indeks, gemte tabene af vejen på
en hemmelig konto, men tabte milliarder.
1999
Kurt Thorsen og PFA sagen
Bare en hensigtserklæring. Så kunne byggematadoren få sin finansiering. Når
finansieringen var på plads kunne papirerne destrueres. Ingen ville opdage
noget. Sådan startede historien om PFA-skandalen og Kurt Thorsen, der næsten
skabte en stor børsnoteret ejendomskoncern ved at fusionere
ejendomsselskaberne Norden, Gefion og CVI. Men de falske PFA-garantier til
3,6 milliarder kroner blev afsløret og både Thorsen og Trads fik lange fængselsstraffe.
April 2000 IT-Boblen
Børsen blev et tag-selv-bord af store bonusser for børsmæglere og
andre godtfolk, der pustede varm luft i aktieballonen. En af de største
stjerner på børshimlen i de glade dotcom-dage var amerikaneren Frank
Quattrone, der bragte selskaber som Cisco Systems, Netscape Communications og
Amazon.com på børsen. Sammenlagt førte Quattrone og hans team 138
IT-selskaber på børsen i perioden 1998-2000. Quattrone selv blev udråbt
til den højst betalte person på Wall Street i slutningen af 1990erne med en
årsløn på $100 millioner.
Den afsindige aflønning
og de høje aktiekurser punkterede kort efter at 1990erne var blevet til år
2000. Her stod skandalerne i kø mens selskaber som Enron, MCI Worldcom,
boo.com, i-data, 2M invest og Memory Card Technology trak
forsideoverskrifterne.
Finanskrisen anno 2008
Det startede med de amerikanske subprimelån
til folk med lav kreditværdighed, udviklede sig til en kreditkrise, hvor
ingen banker stolede på hinanden og blev til en egentlig finansboble, da både
aktiemarkedet og boligmarkedet styrtdykkede. 2008 blev det 3. værste år
nogensinde for Dow Jones Indekset med et tabt på 35 procent.
Det betød snesevis af
konkurser og betalingsstandsninger i Danmark, hvor selskaber som Sterling væltede
Merlin sammen med en række banker med Roskilde Bank og ebh bank i spidsen.
Tidligere medlemmer af mangemillionærernes klub som Peter Forchammer, Steen
Gude og Steen Bryde måtte se deres selskaber kollapse. |