| FDB og Coop Af søren Ellemose, Publiceret 3. januar 2007, opdateret 29. oktober 2008. 1800-tallet bød på hårde kår for de fattige i det meste af Europa med lave lønninger og høje priser på almindelige dagligvarer. Det fik en gruppe af datidens forbrugere i England til at gå sammen i en forening for at skaffe for at at skaffe de bedst mulige varer til billigst mulige penge, så også de fattigste fik mulighed for ordentlige dagligvarer. Dermed var grundstenen til brugsforeningstanken lagt. Brugsforeningerne skulle være åbent for alle, være demokratisk ledet, og overskuddet skulle fordeles til medlemmerne i forhold til andel. Derudover anvendtes en del af overskuddet til oplysning og uddannelse. Pastor Sonne og FDB Utallige andelsmejerier, andelsslagterier, forsamlingshuse og brugsforeninger skød op over hele landet, og i 1896 nåede antallet af brugsforeninger omkring 600. Mange af disse var interesserede i at indkøbe deres varer i fællesskab for at opnå bedre priser. Et samarbejde mellem de mange brugsforeninger blev formaliseret den 1. januar 1896, hvor man dannede Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger – også kaldt FDB. Omkring halvdelen af alle landets brugsforeninger indgik i det nye fællesskab, der fra starten blev landsdækkende og fungerede som grossist for de enkelte brugsforeninger. Samarbejdet skulle sikre de bedste varer til den laveste pris gennem fælles indkøb, og på den måde være til gavn for brugsforeningernes medlemmer. Egne fabrikker Op gennem 1900-tallet oprettede og købte FDB en række virksomheder som Vejle Dampmølle og Svendborg Vinkompagni. FDB bagte også selv brød og fremstillede margarine, blandt andet på de store arealer i Viby ved Århus. De blev først solgt i begyndelsen af 1990erne. Samtidig varetog man fra 1928 oplysningsarbejdet via ”Brugsforeningernes Tidsskrift”, der senere skiftede navn til Samvirke. Den store fusion og
skærpet konkurrence Samtidig betød den teknologiske udvikling, at det var billigere at købe en række af de varer, som FDB hidtil havde produceret selv. FDB solgte derfor sine fabrikker og koncentrerede sig om at drive detailhandel. Ressourcerne skulle bruges på salg - ikke produktion. Et nyt FDB så dagens lys. Særligt fra 1980´erne blev konkurrencen på dagligvaremarkedet skærpet, ikke mindst ved fremmarchen af de konkurrerende kæder under Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Netto) og udenlandske kæder, der kom ind på det danske marked. FDB svarede igen på konkurrencen med oprettelsen af nye kæder inden for det eksisterende butiksnet, hvor blandt andet Brugsen blev splittet op i supermarkedskæden SuperBrugsen, minimarkedskæden Dagli’Brugsen og LokalBrugsen som en kæde af nærbutikker. Coop Norden Den skærpede
konkurrence afstedkom en epokegørende beslutning, da FDBs kongres den 16.
juni 2001 sagde ja til bestyrelsens forslag om at danne en fælles nordisk
detailhandelsvirksomhed, Coop Norden. Det skabte en dansk, norsk og svensk
detailgigant ejet af de nordiske fællesforeninger, der startede formelt 1.
januar 2002. Kæderne under Coop Danmark er i dag SuperBrugsen, LokalBrugsen, Daglibrugsen, Irma, Fakta, Kvickly og Kvickly xtra. Disse butikker indgår i Coop Norden Danmark A/S, der ejes af Coop Norden AB. Kæderne er tilsammen Danmarks største detailhandelsvirksomhed, men har fortsat store problemer med indtjeningen. I dag omsætter der for omkring 40 milliarder kroner i de mere end 1.000 danske butikker. Med dannelsen af Coop Norden blev butikkerne og foreningen FDB skilt ad, idet FDBs fremover skulle være en medlems- og forbrugerorganisation. Brugsforeningen FDB ejede 38 procent af aktierne i Coop Norden AB, og havde en række ejendomme, reklamebureauet Republica A/S samt Merlin A/S, der drevbutikskæderne Merlin og Electronic World. Merlin-selskaberne blev dog solgt i 2005. Efter længere tids
uenighed om strategien og ikke mindst de økonomiske resultater, blev FDB
med virkning fra 1. januar 2008 atter eneejer af Coop Danmark A/S. Det skete
ved at købe selskabet ud af det fælles Coop Norden. Samtidig
etableredes Coop Trading A/S som et fællesnordisk indkøbsselskab ejet af
Coop Danmark, Coop Sverige og Coop Norge. |
Milepæle
FDB/Coop Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer. Nyhedsbrev |
|