| Enalyzer A/S Endnu en børsnotering på First North blev Enalyzer A/S, der leverer software og konsulentydelser inden for internetbaserede spørgeskemaundersøgelser med fokus på medarbejderes trivsel samt kunders tilfredshed og holdninger – også kaldet Relations Intelligence. Børsnoteringen skulle skabe yderligere vækst og gøre Enalyzer til Europas førende virksomhed inden for Relations Intelligence. Enalyzer havde fra 2002-2006 haft en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 63 procent og blev kåret som Gazelle-vinder af Dagbladet Børsen i 2005. Omsætningen i 2006 var på 26 millioner kroner, og ledelsen ventede en omsætningsvækst på mindst 40 procent årligt i perioden 2007-2009. Med disse pæne tal var selskabet klar til sin første handelsdag på First North den 13. februar 2007. Udbuddet af 1.040.000 nye aktier blev overtegnet efter stor interesse fra investorerne. Med børsnoteringen kunne adm. direktør i Enalyzer, Mogens Nielsen, byde velkommen til over 1.000 nye aktionærer. Aktiekursen for Enalyzer sluttede sin første handelsdag i kurs 30. Det var en stigning på 20 procent i forhold til tegningskursen, men siden da blev der langt mellem de gode nyheder for aktionærerne. Allerede i januar 2008 måtte selskabet nedjustere sine forventninger til 2007-regnskabet på grund af et svagere salg end forventet og en forsinket rekruttering af sælgere på grund af det dengang overophedede jobmarked. Ved kvartalsrapporten i august 2008 nedjusterede selskabet atter, og igen i oktober 2008 måtte selskabet sænke forventningerne, da en række kunder annullerede eller udskød ordrer, der ellers var betragtet som afgivne. Og den 30. december 2008 overraskede Enalyzer atter negativt med sin tredje nedjustering på blot seks måneder. Fem medarbejdere skulle afskediges. Tilpasningerne af virksomheden skal skabe en overskudsgivende drift med henblik på fornyet vækst, når markedsmulighederne tilsiger dette. Årsregnskabet for
2008 blev præsenteret i marts 2009 og viste et underskud på 15,7 millioner
kroner og egenkapitalen blev reduceret til 10,6 millioner kroner.
Omsætningen blev på 30,5 millioner kroner.
Tema om IT-boblen
version 2.0
|
Enalyzer A/S Læs om
IT-boblen i Finanskrisen Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer. Nyhedsbrev |
|