| Rigmandssønnen bag Rolls-Royce Charles Stewart Rolls (1877-1910) var rigmandssøn, playboy og med til at skabe Rolls-Royce, et af de mest prestigefyldte bilmærker verden endnu har set. Charles Stewart Rolls blev født den 27. august 1877 i Berkeley Square, London. Den 1,95 meter høje Rolls blev uddannet på Eton College og Trinity College i Cambridge, og fattede tidligt interesse for maskiner. I en alder af 18 år købte han en bil som kun den tredje i hele Wales. I 1902 etablerede han en af Storbritanniens første bilforhandler med import af franske biler. I 1906 startede han sammen med Frederick Henry Royce selskabet, der skulle sætte standarden for luksusbilen over dem alle, nemlig Rolls-Royce. Royce var den tekniske
ekspertise, mens Rolls sikrede det finansielle opbakning og købmandskabet.
Bilerne vandt stor anerkendelse, og hver eneste detalje blev håndbygget. Charles Stewart Rolls
var også flypioner, foretog mere end 170 opstigninger i ballon, og var en
af stifterne bag the Royal Aero Club i 1903. I 1910 blev han den første der
krydsede den engelske kanal i et fly to gange uden stop. Turen varede i alt
95 minutter. |
Erhvervslivets leksikon Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer. Nyhedsbrev |
|