Contract for Difference (CFD)

Contract for Difference (CFD) er et finansielt instrument, der på dansk kaldes en differencekontrakt.

Med en CFD indgår man en aftale omkring forskellen på et aktivs værdi på to tidspunkter.

En CFD er et derivat og dermed et syntetisk produkt. Man køber og sælger ikke de rigtige aktier og kan eksempelvis ikke udnytte aktiens stemmerettigheder. I stedet handler man en kontrakt på en aktie, og bliver afregnet kontant for differencen mellem købs- og salgsprisen.

Køber man en CFD svarer det til, at købe de underliggende aktier, og man får dermed en gevinst, hvis disse aktier stiger. Omvendt kan man ”gå kort” i markedet ved at sælge CFDer og dermed profitere på et faldende marked.

Spekulation i faldende kurser kaldes “shorting” eller ”short-selling”. Her sælger man en kontrakt på en aktie som man forventer, vil falde i kurs. Når kursen er faldet til et passende lavt niveau, køber man sin position tilbage. Flere banker tilbyder, at man kan geare sin investering via CFD. Typisk skal man kun stille med 10 procent af det beløb der handles. Indskyder man således 50.000 kroner, kan man handle CFD for 500.000 kroner.

Ved denne gearing eller marginhandel i CFDere, valuta og optioner forstærkes effekten af kursbevægelserne. Det giver mulighed for betydeligt større gevinst end ved traditionel investering, men også tilsvarende større risiko for tab.

Erhvervshistorisk og økonomisk ordbog 

Overalt i erhvervslivet og i medierne anvendes mange udtryk, og nye kommer til hele tiden. Er du i tvivl om hvad CRM, HRM, ERP, EBITDA, BI dækker over? Eller vil du bare vide hvad et derivat eller en due diligence egentligt betyder?

Så er den erhvervshistoriske og økonomiske ordbog på erhvervsportalen Elex.dk et godt sted at starte. Her defineres begreber og udtryk på letforståelig vis. Klik på nedenstående alfabet for at finde det rette ord.

ERHVERVSORDBOGENS A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z

 

Finanskrisen
Forfatter: Søren Ellemose
Omfang: 266 sider
Udgivet: 12. marts 2009
Køb bogen her



Erhvervslivets leksikon

Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder.

Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder.

Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer.

Nyhedsbrev
Få direkte besked om nye profiler, biografier og temaer.