Mærsk-arving til Svitzer

Robert Mærsk UgglaDen 1. maj 2012 er der skiftedag hos rederiet Svitzer, der er en del af A.P. Møller-Mærsk koncernen.

Direktørstolen indtages fremover af Robert Mærsk Uggla, der er barnebarn af skibsreder af Mærsk Mc-Kinney Møller.

Robert Uggla kommer fra en stilling som Managing Director hos det svenske tankskibsrederi Broström, hvor han siden 2009 har strømlinet dette selskab.

Svitzer har omkring 4.500 ansatte og driver en flåde af mere end 500 skibe inden for bugsering og bjærgning.

Med udnævnelsen tager Robert Mærsk Uggla endnu et stort skridt op ad stigen i A.P. Møller-Mærsk-koncernen, og både internt og eksternt er der stor fokus på Mærsk-arvingen.

Ved udnævnelsen underspillede Robert Mærsk Uggla imidlertid dette aspekt, da fremtiden ikke nødvendigvis vil ligge i familiens selskab.

“For at være ærlig har jeg ikke en særlig langsigtet plan. Jeg vil være i Mærsk, så længe jeg er passioneret omkring det, jeg laver, jeg kan skabe værdi for selskabet og selvfølgelig så længe, som selskabet ser værdi for sig selv i at have mig. Men jeg er ikke naiv omkring min baggrund og mit navn,” sagde Robert Uggla til Ritzau Finans.

Dette er dog nok mere en klassisk A.P. Møllersk beskedenhed med fokus på forretningen og ikke personen. Faktum er, at Robert Mærsk Uggla meget hurtigt har bevæget sig højt op i hierarkiet i Danmarks største virksomhed.

Og der er ingen tvivl om, at stillingen som ny topchef for Svitzer er en klar forfremmelse, både hvad angår ansvarsområdet og mandatet til at udvikle virksomheden.

Familiens betydning

Robert Uggla er søn af Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er næstformand i fonden bag A.P. Møller-Mærsk-koncernen og yngste datter af Mærsk Mc-Kinney Møller.

“Hr. Møller er både glad og stolt på Roberts vegne. Ligesom alle andre i A.P. Møller-Mærsk har Robert skullet bevise sit værd igennem de positioner, han har haft, for at nå til hvor han er nu,” sagde Mærsk Mc-Kinney Møllers personlige assistent, Lars-Erik Brenøe,  til dagbladet Børsen.

Robert Uggla beskrives som  ubestrideligt både dygtig og begavet, og en person, der brænder for sit arbejde.

Mærsk Mc-Kinney Møller har aldrig selv lagt skjult på, at han gerne ser Mærsk-familien stærkt repræsenteret i A.P. Møllers ledelse i fremtiden, og Robert Uggla, der startede sin Mærsk-karriere i 2004, ses af mange som det mest oplagte bud.

A.P.Møller-Mærsk købte svenske Broström i januar 2009, og indsatte i september 2009 Robert Uggla som ny chef i det svenske tankskibsrederi.

”Vi synes han er kvalificeret til jobbet som kommende direktør for Broström. Det er klart at den eksterne opmærksomhed er stor på grund af slægtskabet med hr. Møller, men han er udnævnt på baggrund af sine kvalifikationer. Og vi håber, at han få arbejdsro til at vise, at han er så dygtig, som vi forventer han er,” sagde koncernchef Nils Smedegaard Andersen i 2009 da Robert Uggla tiltrådte som chef i Broström.

Skønt Esplanaden ikke vil løfte sløret for Mærsk-familiens planer for at genvinde toplederposten i selskabet, er der ingen tvivl om, at Mærsk Mc-Kinney Møller håber, at slægten atter vil vise evne til at tage teten.

”Det ligger mig naturligvis på sinde, at familien til stadighed er knyttet til A.P. Møller-Mærsk og gerne ved, at efterfølgere efter mig deltager i selskabets ledelse, når egnede dertil,” har Mærsk Mc-Kinney Møller tidligere sagt.

Robert Mærsk Uggla blev student i 1997 med et meget højt gennemsnit. Robert har tillige en samfundsfaglig universitetsgrad, har gjort tjeneste i den svenske flåde med en særdeles god bedømmelse og blev i 2003 civiløkonom fra Handelshøjskolen i Stockholm.

I foråret 2004 flyttede han til Danmark, da han startede i rederiet på Esplanaden. Og da Mærsk Mc-Kinney Møller i april 2006 besøgte syv byer i USA på en rundrejse til det amerikanske hovedselskab Maersk Inc. gjorde han ophold på kontoret i Charlotte, hvor Robert Uggla var med.

Robert Mærsk Uggla blev med udgangen af 2006 forfremmet til landechef for Maersk i De Forenede Arabiske Emirater samt Oman og Qatar.
Som managing director fik han ansvaret for 200 medarbejdere og var en af de yngste landechefer nogensinde i rederiet.

Siden fulgte chefstillingen i det svenske tankskibsrederi i september 2009, og fra 1. maj 2012 rykker Robert Uggla altså endnu en klasse op som topchef for Svitzer.

Han er dermed godt  i gang med at føre familiedynastiets stolte traditioner videre. Om han en dag vil indtage koncernchefstolen på Esplanaden og dermed følge i fodsporene efter deres morfar og oldefar, kan kun tiden vise. Sikkert er kun, at der ikke vil blive givet særbehandling undervejs til skibsrederens barnebarn.

Mærsk har købt slægtsaktier for 197 millioner

Mærsk Mc-Kinney MøllerAlder er ingen hindring for den nu 98-årige senior-reder, Mærsk Mc-Kinney Møller, der fortsat køber aktier i det børsnoterede A.P. Møller-Mærsk A/S.

Med jævne  mellemrum kommer en fondsbørsmeddelelse fra hovedkvarteret på Esplanaden om “Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med A.P. Møller-Mærsk A/S aktier.”

To gange i januar købte skibsrederen slægtsaktier, første gang den 17. januar 2012, hvor der blev købt 50 A-aktier og igen den 24. januar, hvor skibsrederen købte yderligere 8 A-aktier.

Mærsk Mc-Kinney Møllers seneste køb var den 17. februar 2012, hvor skibsrederen købte 2 B-aktier for 91.246 kroner samt 32 A-aktier for 1.423.715.

Og det er langt fra første gang, at skibsrederen køber op i sit og faderens livsværk. En analyse foretaget af Elex.dk viser, at skibsrederen siden 2007 har købt aktier for snart 200 millioner kroner i A.P. Møller-Mærsk A/S.

Helt præcist har skibsreden i de seneste 5 år købt aktier for samlet 196.841.858 kroner fordelt på 1.804 A-aktier og 2.016 B-aktier. I alt er der tale om 39 forskellige handler.

Det største enkeltstående køb fandt sted i februar 2008, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller købte 1.200 B-aktier ved en enkelt transaktion. Købsprisen var dengang over 62 millioner kroner.

Slægtsaktier undtaget fra reglerne
Normalt må insidere i en børsnoteret virksomhed – typisk de øverste ledere og bestyrelsen – kun handle selskabets aktie på børsen i en afgrænset periode. Dette såkaldte ”vindue” for insidere i A.P. Møller – Mærsk er fire uger efter offentliggørelse af henholdsvis helårsregnskabet og halvårsregnskabet. En undtagelse fra insiderreglerne gør dog, at Mærsk Mc-Kinney Møller må købe aktier også uden for insidernes vindue.

Købene angår såkaldte slægtsaktier, som er gået i arv med en klausul om forkøbsret som Mærsk Mc-Kinney Møller benytter for at aktierne bliver hos familien. Derfor er der en passus i selskabets interne regler, der muliggør udnyttelse af en forkøbsret – uanset tidspunktet aktierne tilbydes på, da Mærsk Mc-Kinney Møller ikke selv bestemmer, hvornår disse familieaktier handles.

Aktiepost til 6,5  milliarder
Ifølge selskabets egne oplysninger ejer skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller i dag 3,72 % af alle aktier og 6,49 % af alle stemmerne i A.P.Møller-Mærsk A/S.

Beregnet ud fra selskabets aktiekapital på 4.395.600.000 kroner ligeligt fordelt på A- og B-aktier a 1.000 kroner (og nogle få på 500 kroner) har skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller således godt 142.600 A-aktier og omkring 20.800 B-aktier.

Ud fra den aktuelle aktiekurs er skibsrederens aktiepost dermed over 6,5 milliarder kroner værd.

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers køb af aktier 2007-2012

Dato Antal Kursværdi
5. januar 2007 15 A-aktier 778.321
14. februar 2007 30 A-aktier 1.799.904
30. marts 2007 16 A-aktier 895.311
3. april 2007 673 A-aktier 38.021.819
3. april 2007 211 B-aktier 12.470.100
4. april 2007 2 A-aktier 114.566
2. maj 2007 3 A-aktier 182.989
4. september 2007 100 A-aktier   6.948.485
29. oktober 2007 70 A-aktier 4.886.669
22. januar 2008 13 A-aktier 622.641
8. februar 2008 600 B-aktier 30.840.000
19. februar 2008 36 A-aktier 1.864.295
20. februar 2008 1200 B-aktier 62.760.000
26. marts 2008 125 A-aktier 6.007.666
23. april 2008 85 A-aktier 4.295.376
28. maj 2008 50 A-aktier 2.901.821
25. juni 2008 149 A-aktier 8.619.494
28. august 2008 12 A-aktier 660.563
8. september 2008 45 A-aktier 2.566.476
8. januar 2009 3 B-aktier 92.863
17. november 2009 25 A-aktier 917.500
4. januar 2010 5 A-aktier 175.751
13. januar 2010 20 A-aktier 787.696
14. april 2010 10 A-aktier 400.547
7. maj 2010 5 A-aktier 228.038
16. juni 2010 81 A-aktier 3.693.431
30. juni 2010 6 A-aktier 299.340
24. september 2010 6 A-aktier 275.732
28. oktober 2010 10 A-aktier 456.142
21. december 2010 5 A-aktier 246.798
28. januar 2011 72 A-aktier 3.652.005
11. februar 2011 5 A-aktier 258.851
4. marts 2011 10 A-aktier 517.543
15. april 2011 14 A-aktier 661.430
17. august 2011 4 A-aktier 132.997
29. november 2011 12 A-aktier 380.262
17. januar 2012 50 A-aktier 1.861.960
24. januar 2012 8 A-aktier  299.802
17. februar 2012 32 A-aktier  1.423.715
17. februar 2012 2 B-aktier  91.246

Kilde: Erhvervsportalen Elex.dk baseret på indberetninger af aktiehandler til OMX Københavns Fondsbørs.

Købmanden fra Aarhus

Danmarks største købmand gennem tiderne kom fra Århus. Herman Sallings livsværk stod i skærende kontrast til købmandens personlige beskedenhed. Herman Salling personificerede det gode købmandskab. Han var kendt for sit beskedne kontor, der hverken i størrelse eller indretning afspejlede et typisk direktørniveau. Read More

Maersk Medical

A.P. Møller-Mærsk gruppens primære forretningsområder er i dag containeraktiviteter, olie- og gas samt detailhandel, men i tidens løb har koncernen været aktiv inden for en række helt andre erhverv. Blandt disse var medicinalindustrien.

Op gennem 1960erne skete en voldsom fremgang i anvendelsen af medicinske utensilier i plast, hvor hver artikel kun bruges én gang. Derved undgik man krydsinfektioner, der spredes fra patient til patient ved gentagen anvendelse af de samme instrumenter trods rengøring og sterilisation af disse.

Nogle af de første hospitalsartikler, der blev erstattet af plastinstrumenterne var injektionssprøjterne, hvor de tidlige modeller var nøje kopier af de hidtidige sprøjter af glas og metal.

En af dem, der tidligt så mulighederne var Pharma-Plast, der i slutningen af 1950erne fremstillede de første sprøjter. Ideen var den enklest mulige med kun to dele, henholdsvis en cylinder og en stempelstang/stempelhoved, begge dele i plast.

I maj 1968 opkøbte A.P. Møller – Mærsk virksomheden, der så småt havde startet produktion af andre medicinske engangsartikler. Med det nye ejerskab kom der yderligere gang i produktionen, hvor Pharma-Plast især gjorde en kraftig indsats for at forbedre kvaliteten af plastsprøjterne, som man blev Europas største eksportør af. Fra 1975 producerede det tyske Pharma-Plast (Deutschland) GmbH engangssprøjter efter samme retningslinjer som fabrikken i Værløse og sammenlagt leveredes 250 millioner sprøjter i 1978.

Et andet område, der hurtigt viste sin egnethed til fremstilling i plast, var katetre, dræn og sonder, hvor der stilles store krav til katetrenes ensartethed og jævne, glatte ydersider samt den rette hårdhed.

Det tredje hovedprodukt i slutningen af 1970erne var drænageposer, der opsamler urin gennem et kateter. Satsningen inden for urinposer fortsatte, da Pharma-Plast i sommeren 1981 købte Svend Andersen Plastic Industri A/S, der var Europas førende producent af urinposer. Virksomheden producerede endvidere en oppustelig plasticbandage, der anvendtes som nødhjælps-trykbandage ved førstehjælp.

I 1980erne købte Pharma-Plast selskabet Leeb Hospital Disposables i Osted, der producerede katetre og udvidede produktionen af engangssprøjter ved køb af Asik A/S. Samtidig etablerede Pharma-Plast en kateterfabrik i Lynge og lancerede en insulinpen af plast kaldet NovoLet. Pennen var et joint-venture med Novo Nordisk, men skønt efterspørgslen var god, solgte Pharma-Plast få år senere sin halvdel til Novo Nordisk for 26 millioner kroner.

Andre projekter trængte sig på i udlandet. I slutningen af 1980erne erhvervede Pharma-Plast tre engelske selskaber i form af Bradgate-Unitech Limited, der fremstillede urinposer og Steriseal og Rotax, der producerede kirurgiske instrumenter. De mange opkøb udmøntedes i stigende omsætning. Alene fra 1988 til 1993 øgede man salget fra 376 millioner kroner til 570 millioner kroner.

Koncernens resultat efter skat lå stabilt på 16-20 millioner kroner om året. Medicovirksomheden var i god gænge og overtog i 1994 en fabrik i Malaysia, hvor der beskæftigedes 150 med produktion af katetre, engangssprøjter og skalpeller og senere på året overtog man Uno Plast A/S med 330 ansatte. Overtagelsen gjorde Pharma-Plast til verdens førende producent af katetre.

1995 viste stigende omsætning til 906 millioner og et resultat på 31 millioner. Nu skulle omsætningen fordobles inden år 2000 til 2 milliarder kroner gennem opkøb og organisk vækst. Målet var at blive globalt førende inden for en række nøgleområder. Det krævede et helt nyt navn.

I 1996 skiftede man derfor navn til Maersk Medical og optog den syvtakkede stjerne i virksomhedens logo. Sammenlægningen skete dels for at signalere et tæt tilhørsforhold til ejeren, dels for at gennemføre en øget globalisering.

Navneændringen og organisationsomlægningen betød fortsat strategiske opkøb. Alene i 1998 opkøbte man aktiviteter fra Leo Medico, det britiske Niko Surgical Ltd., det amerikanske Hospitak med produktionsanlæg i Mexico og Euromedical Industries Sdn. Bhd. Siden fulgte opkøbene af engelske MSB Limited, norske Knutsen Sykehus- og Legeutstyr og finske Nikomed Oy.

Sammenlagt øgedes omsætningen for Maersk Medical til 2.002 millioner i 2000. Dermed var målsætningen opfyldt, men indtjeningen var ikke tilfredsstillende og i 2001 blev det et direkte underskud.

Den 13. december 2002 blev Maersk Medical solgt til investeringsfonden Nordic Capital. Købssummen blev ikke offentliggjort, men gav en mindre regnskabsmæssig avance for Esplanaden, der udtrykte tilfredshed med prisen.

Linksamling til A.P. Møller-Mærsk koncernen

Svært ved at finde den rette webadresse til A.P. Møller-Mærsk
koncernen?

Her samler vi relevante links til koncernens mange
datterselskaber.

Container Business
Maersk Line www.maerskline.com
APM Terminals www.apmterminals.com
Maersk Logistics www.maersklogistics.com
Bridge Terminal Transport www.bttinc.com
Damco www.damco.com
Damco Distribution Services Inc. www.damcocustomsservices.com
Anden skibsfart
Maersk Tankers www.maersktankers.com
Svitzer www.svitzer.com
Safmarine Container Lines www.safmarine.com
Norfolk Line www.norfolkline.com
Maersk Broker www.maerskbroker.com
Maersk Supply Service www.maersksupplyservice.com
Reederei Blue Star GmbH www.reedereibluestar.de
Maersk Ship Management BV www.maersk-shipmanagement.com
Olie & Gas
Mærsk Olie & Gas www.maerskoil.com
Maersk Drilling www.maersk-drilling.com
Maersk FPSOs www.maersk-fpsos.com
Egyptian Drilling Company www.egyptian-drilling.com
Danbor Service as www.danbor.dk
Detailhandel
Dansk Supermarked www.dsg.dk
Føtex www.fotex.dk
Føtex Food www.fotexfood.dk
Bilka www.bilka.dk
Netto www.netto.dk
F. Salling A/S www.salling.dk
Industri
Odense Stålskibsværft A/S www.oss.dk
Mærsk Container Industri A/S www.maerskbox.com
Brigantine Group www.brigantinegroup.com
Rosti A/S www.rosti.com
Star Air A/S www.starair.com
Holdingselskaber
The Maersk Company Limited www.maersk.co.uk
A.P. Moller Singapore Pte. Ltd. www.apmsingapore.com.sg
Maersk Line Limited www.maersklinelimited.com
A.P. Møller – Mærsk A/S www.maersk.dk
Øvrige aktiviteter
Maersk Training Centre www.maersktrainingcentre.com
Danske Bank www.danskebank.dk
Maersk Fluid Technology, Inc. www.maerskfluid.com
Mindesite om Mærsk Mc-Kinney Møller www.mmm.maersk.com/da/
A.P. Møller Fonde www.apmollerfonde.dk

Troels Dilling

Lørdag den 14. februar 2009 døde forhenværende kaptajn i A.P. Møller-Mærsk, Troels Dilling efter kort tids sygdom. Han havde livet igennem arbejdet for den syvtakkede stjerne og blev med tiden nær rådgiver for skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller.

Troels Dilling startede sin karriere i rederiet allerede den 12. oktober 1939, hvor han forhyrede som letmatros på tankskibet Marie Mærsk. Skibet blev i 1941 torpederet i Middelhavet, og flere besætningsmedlemmer mistede livet. Det lykkedes Troels Dilling at redde sig i land i Grækenland, og han tog skibsførereksamen i Sydafrika og fortsatte til søs, indtil han blev hentet til rederiets hovedsæde i 1957.

Troels Dilling blev en betroet medarbejder som en kontant, driftsikker og ikke mindst loyal problemknuser. Han var adm. direktør for Lindøværftet i perioden 1979-1989 og indgik senere i et centralt rådgiverpanel for Mærsk Mc-Kinney Møller.

For Lindøværftet foretog Troels Dilling en turnaround i kølvandet på to oliekriser, og stod i spidsen for værftets omlægning fra supertankere til containerskibe. Han overlod siden direktørposten på værftet til Kurt Andersen, men fulgte livet ud værftet tæt.

Frem til april 1996 var Troels Dilling tillige bestyrelsesformand for Maersk Air, hvor han da blev afløst af skibsreder Ib Kruse.

I foråret 2001 afsluttede Troels Dilling sin sidste opgave med udvidelsen af Kogtved Søfartsskole i Svendborg, men så bad Mærsk Mc-Kinney Møller Troels Dilling påtage sig posten som bestyrelsesformand i Maersk Air, der efter en dom i den såkaldte kartelsag om ulovligt samarbejde med SAS, skulle have ny ledelse.

Den 1. august 2001 satte Troels Dilling sig i formandsstolen for bestyrelsen i Maersk og den dengang 81-årige Dilling blev dermed en af landets ældste bestyrelsesformænd i en milliardvirksomhed. Skibsreder Jess Søderberg udtalte i den forbindelse, at høj alder ikke var nogen ulempe hos A.P. Møller: “80 år er jo ingen alder hos os. Det viser, at det må være sundt at arbejde hårdt gennem et langt liv,” lød det fra Jess Søderberg da Troels Dilling tiltrådte som redningsmand.

Troels Dilling stod for mange som indbegrebet af klassiske dyder som flittig, ærlig og loyal. Han fik også ry for ikke at pakke sine meninger ind, selv over for skibsrederne.

Han forblev bestyrelsesformand for Maersk Air under den store oprydning 2001-2003.

Troels Dilling sad tillige i bestyrelsen for A/S Dampskibsselskabet Svendborg i 1986-1992.

Mærsks amerikanske milliardforretning

A.P. Møller-Mærsk Gruppens amerikanske aktiviteter har altid været drevet ud fra devisen, at den, der lever stille, lever godt.

APM Gruppens selskab inden for lastbiltransport i USA toppede i 2007 med en omsætning på over 2 milliarder danske kroner, men de seneste tre år har været en markant nedtur for selskabet.

Datterselskabet Bridge Terminal Transport, Inc. udviste ellers en markant vækst frem til 2007, hvor det var en af USAs største transportvirksomheder. Det viser den årlige opgørelse fra det amerikanske transportmagasin Transport Topics, der udarbejder en liste over de 100 største selskaber for lastbiltransport.

I 2007 toppede Bridge Terminal Transport, Inc. med en placering som nummer 59, men i dag er man ikke længere blandt de 100 største transportselskaber i USA.

Omsætningen steg ellers med 78 procent fra 235 millioner dollar i 2003 til 419 millioner dollar i 2007 eller et godt stykke over 2 milliarder danske kroner. I samme periode voksede antallet af ansatte fra 330 til 425 medarbejdere.

Finanskrisen fra efteråret 2008 har dog haft en betydelig negativ effekt på BTT. I 2008 faldt selskabets omsætning  til $353 millioner og derpå markant til $224 millioner i 2009.

Og krisen er yderligere forværret i 2010, hvor selskabets omsætning faldt 14 % til $192.567.000. Dermed har selskabet på få år mistet over halvdelen af sin omsætning.

I spidsen for BTT står i dag danske Hans Stig Møller, der startede som elev i APM Gruppen i 1987. Hans Stig Møller overtog posten som administrerende direktør i april 2008 i selskabets hovedkvarter, der er beliggende i Charlotte, North Carolina.

Trucking-aktiviteterne i USA startede i 1982 fra Newark under navnet Maersk Container Service Company med fire chauffører. Man ekspanderede snart til Baltimore og Charleston, og i 1984 kom man til vestkysten.

Fra 1985 blev trucking-aktiviteterne drevet gennem Bridge Terminal Transport, Inc. på østkysten og Pacific Rim Transport, Inc. med lokation primært på den amerikanske vestkyst. De to selskaber blev fusioneret med udgangen af 1994 med Bridge Terminal Transport, Inc. som det fortsættende selskab.

I maj 2007 erkendte BTT fejl i kontrakter med sine uafhængige lastbilchauffører, og betalte en samlet erstatning på knap 35 millioner kroner. Ifølge chaufførerne havde BTT tegnet leasing-kontrakter, der kostede chaufførerne ekstra høje udgifter til gebyr og brændstof. BTT erkendte dengang, at man havde begået en fejl, som man efterfølgende rettede op på.

BTT driver idag 44 indland terminaler i USA og Canada, hvorfra containere fragtes til og fra kunderne og de amerikanske havneterminaler, hvor Maersk Lines containerskibe anløber. BTT er reelt den største landbaserede containertransportør i USA, og dækker alle større havne og jernbaneknudepunkter.

Bridge Terminal Transport, Inc.
6000 Carnegie Blvd.
Charlotte, NC 29209
www.bttinc.com

Firmaet A.P. Møller

Det lå skibsreder A.P. Møller meget på sinde, at hans livsværk ikke faldt i de forkerte hænder. Derfor foretog skibsrederen en række tiltag, der skulle sikre den bestemmende indflydelse i familien. Det skete i første omgang via oprettelsen af en række fonde, men også for ledelsesstrukturen.

Indtil fusionen i juni 2003 udgjorde Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 grundstenene i A.P. Møller Gruppen. Det fortsættende selskab A.P. Møller – Mærsk A/S videreførte en 90 år gammel tradition, hvor man ikke havde en direktion i gængs forstand.

En undtagelse for rederier i Aktieselskabsloven fastslår, at direktøren kan være et enkeltmandsfirma. Som såkaldt korresponderende reder repræsenterede Firma A.P. Møller vedtægtsmæssigt hovedselskabet i alle forhold.

Dette private firma blev stiftet 7. april 1914 og var personligt ejet af A.P. Møller indtil denne i 1940 optog Mærsk Mc-Kinney Møller som skibsreder og partner. Det er tale om et ganske anonymt interessentskab uden offentlige regnskaber og uden kontakt til offentligheden i øvrigt.

På generalforsamlingerne i april 1943 blev det vedtaget, at Firma A.P. Møller skulle varetage stillingen som korresponderende reder, så længe A.P. Møller eller sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller ledede dette firma.

Ledelsesmæssigt havde Firma A.P. Møller dermed det endelige ansvar som korresponderende reder, og i takt med virksomhedens vækst blev ledelsesselskabet udvidet. Blandt medlemmerne af den eksklusive klub af indehavere tælles Per Jørgensen, Kurt Andersen, Flemming Jacobs og Bjarne Hansen samt Knud Stubkjær og Tommy Thomsen.

I Firmaet A.P. Møller indgår de særligt udvalgte topchefer som partnere og/eller skibsredere og udgør dermed grundstenen i ledelsen af A.P. Møller-Mærsk Gruppen. Partnerne i Firmaet A.P. Møller får ikke løn i gængs forstand, men honoreres med et årligt vederlag afhængig af det forløbne regnskabsår.

Hver medindehaver kan forpligte Firmaet A.P. Møller og underskrive på dettes vegne ved at skrive “A.P. Møller” med egen håndskrift. Denne signatur vakte efter A.P. Møllers død en vis undren, men anvendes fortsat når direktionsselskabet eksempelvis underskriver årsregnskaberne.

I praksis kunne udefrakommende ikke afsætte Firma A.P. Møller som direktion for A.P. Møller – Mærsk. Det krævede, at 3/4 af aktionærerne med stemmeberettigede A-aktier ønskede det, og disse er placeret hos fondene og familien.

Men også denne hævdvundne fremgangsmåde står for fald. På generalforsamlingen 30. april 2007 blev der foretaget en række vedtægtsændringer for A.P. Møller-Mærsk A/S. Fremover skal direktionen ikke nødvendigvis tegnes af Firma A.P Møller, men kan bestå af et enmandsfirma, et ansvarligt interessentskab eller et nærmere angivet antal direktører. Meget tyder derfor på, at Firma A.P. Møller vil blive afviklet efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død, hvorefter koncernen vil få en mere normal ledelsesstruktur med en traditionel direktion.

For det andet skal Firmaet ikke længere kunne udpege et medlem til A.P. Møller – Mærsks bestyrelse. Fremover vil alle bestyrelsesmedlemmer blive indstillet af bestyrelsen og valgt af generalforsamlingen. Hidtil har Firma A.P. Møller selv kunne udpege et bestyrelsesmedlem uden om generalforsamlingen.

Partnere og skibsredere i Firmaet A.P. Møller (periode som partnere)
1. A.P. Møller (1904-1965)
2. Mærsk Mc-Kinney Møller (1940-)
3. Georg Eugen Robert Andersen (1959-1980)
4. Carl Rentz-Petersen (1974-1979)
5. Einar Nicolaisen Møller (1975-1978)
6. Ib Kruse (1979-1999)
7. Leif Arnesen (1980-1989)
8. Karsten Borch (1986-1990)
9. Jess Søderberg (1986-2007)
10. Per Jørgensen (1992-1996)
11. Kurt Andersen (1995-1999)
12. Flemming Jacobs (1997-1999)
13. Bjarne Hansen (1999-2001)
14. Knud Elmholdt Stubkjær (1999-2007)
15. Kjeld Fjeldgaard (2001-2004)
16. Tommy Thomsen (2001-2007)
17. Thomas Tune Andersen (2005-2009)
18. Eivind Kolding (2006-2012)
19. Claus V. Hemmingsen (2007-)
20. Søren Skou (2007-)
21. Søren Thorup Sørensen (2007-2009)
22. Nils Smedegaard Andersen (2007-)

I august 2009 fratrådte  Thomas Thune Andersen sin stilling som administrerende direktør for Mærsk Olie og Gas A/S og partner i Firmaet A.P. Møller.

Den seneste ændring kom 16. januar 2012, hvor Eivind Kolding fratræder sin stilling som CEO for Maersk Line og medlem af Executive Board for at blive ordførende direktør i Danske Bank. Dermed udtrådte Eivind Kolding ligeledes som partner i Firmaet A.P. Møller.

Indehaverne af Firmaet A.P. Møller er i dag Mærsk Mc-Kinney Møller, Nils Smedegaard Andersen, Claus V. Hemmingsen og Søren Skou.

Salling Stormagasin

Salling Stormagasin blev etableret i 1906 af Ferdinand Salling på Søndergade i Århus. Siden blev manufakturhandelen udvidet til et stormagasin af sønnen Herman Salling.

Har man set Matador og fortællingen om Mads Skjern vil man nikke genkendende til mange ligheder med historien om stormagasinet Salling. Fortællingen tager sin begyndelse i Aarhus kort efter århundredeskiftet, hvor det økonomiske og købmandsmæssige fundament blev lagt den 6. september 1906. Her etablerede Ferdinand Salling sin beskedne manufakturforretning på Søndergade 34 i Århus med salg af trikotage og metervarer.

Den unge købmand, der var født i Århus 10. maj 1880, havde siden sin tidlige ungdom interesseret sig for handel. En interesse som han udbyggede med læreplads hos en manufakturhandler i Randers, hvor han siden blev førstemand i forretningen.

Den officielle åbning
Den stræbsomme købmand havde et inderligt ønske om at få foden under egen disk, og med Søndergade 34 var en mulighed. Gennem sparsommelighed var det lykkedes at samle en egenkapital på 800 kr. Af disse blev 300 kr. brugt på markedsføring og de resterende 500 kr. anvendtes til forudbetaling af husleje.

Varelageret blev indkøbt på kredit hos fabrikanter i Randers, som Salling nød tillid hos. Den officielle åbning af forretningen ”Ferdinand Salling” skete fredag den 19. oktober 1906. Dagen før var halvdelen af forsiden i Aarhus Stiftstidende helt usædvanligt reserveret annoncen for ”Aarhus ny kontante Manufakturforretning”, hvor man kunne forvente ”reel og samvittighedsfuld betjening” og købe sine varer til ”enestående priser, som enhver kan indse er udenfor al konkurrence”. 

Tre manufakturhandlere var gået fallit i samme forretning forud for Sallings indtog. Flere århusianere betragtede da også foretagendet som lidt af et vovestykke, og havde nærmest medlidenhed med den unge købmand. Det var der nu ingen grund til. Ferdinand Salling havde nemlig valgt de rigtige varer og tilbød dem til den rigtige pris, hvad man da heller ikke undlod at gøre opmærksom på.

Halvdelen af Aarhus Stiftstidendes forside var dagen forinden reserveret til reklame for den nye forretning. Første måneds omsætning beløb sig til 4.202 kroner – en ganske pæn sum for tiden. Og det til trods for at Salling ingenlunde var forskånet for konkurrence i en periode, hvor stormagasinerne så dagens lys. 

Den nærliggende konkurrence kom fra det, der med tiden skulle blive til Magasin Du Nord. I 1864 åbnede Emil Vett og Th. Wesselmanufakturhandel i Svaneapotekets gamle gård i Vestergade, og flyttede få år senere til den nuværende placering ved Immervad i centrum af Aarhus.

Magasin var sammen med byens førende damemode forretning, ”Sjørup-Jørgensen”, en stærk konkurrent til Ferdinand Salling, men denne tog kampen op med stort initiativ. I starten var det et slid, og Ferdinand lukkede ofte først hen ad midnat, men var troligt den første i forretningen om morgenen. I starten solgte købmanden i øvrigt strømper han selv havde strikket, og dyner, han selv havde syet, og holdt livet igennem af at kende og tale med kunderne.

I disse år støbtes Ferdinand Sallings ufravigelige forretningsprincip om ”de bedste varer til de billigste priser”.

Udvidelser
Efter nogle arbejdsomme år med gode resultater og gradvist flere varegrupper, var der grobund for udvidelser. I november 1914 købte Ferdinand Salling derfor Søndergade 27 af bagermester P. Møller for 65.000 kroner med ”henblik på udvidelser af sin forretning når bedre tider oprinder”. Efter ombygning og udvidelse af den gamle bager-ejendom med en ekstra etage flyttede Ferdinand Salling sin manufakturhandel til denne større ejendom, der lå skråt over for den gamle butik, og kunne udvide salgsarealet væsentligt. Den nye butik åbnede i 1916 med et væsentligt udvidet salgsareal og suppleredes snart efter med købet af Østergade 29, hvis grund stødte op til Søndergadeejendommen.
 
På dette tidspunkt fostredes ideen om et stormagasin og årene herefter så opkøb af flere ejendomme og udvidelse i takt med, at det økonomiske grundlag tilsagde det. Forretningsmæssigt gik det rigtigt godt for den unge købmand. I løbet af 1930erne udvidedes forretningen i flere omgange til et moderne butikskompleks, ikke mindst da Ferdinand Salling i april 1935 købte hjørneejendommen Søndergade 35-Østergade 13 af en enkefru Lundholm. Købesummen er 215.000 kroner, og ejendomskøbet muliggjorde en stor udvidelse af butikken, der nu annoncerede under mottoet “Altid først – Altid størst”.

Fra da af fandt stormagasinets videre udvidelse sted mod Østergade, hvor de lavere ejendomme blev revet ned.

Det moderne Stormagasin
Under den tyske besættelse gik Ferdinand Salling med stor kraft ind på markedet for reparationer af varer, der var nødvendiggjort af krigens mangelsituation.

Der oprettedes en særlig reparationsafdeling, der skulle være led i den almindelige kundeservice, hvorved kunderne kunne bevare de værdier, der lå i beholdningen af gamle varer. Kunderne indfandt sig med de ting, de ønskede at få repareret og gennemgik sammen med ekspedienterne hvorledes reparationen skulle foregå.

Umiddelbart efter 2. Verdenskrig påbegyndte Ferdinand Salling en storstilet udvidelse af den to-etages manufakturforretning i Søndergade 27. Første afsnit af stormagasinet Salling åbnedes i 1948, men den endelige udbygning nåede grundlæggeren ikke selv at opleve inden sin død i 1953. 

Sønnen fører faderens livsværk videre
Opgaven med det moderne stormagasin blev tilendebragt i sidste halvdel af 1950erne af sønnen Herman Salling, der skulle blive manden bag den store ekspansion fra 1960 med oprettelsen af Dansk Supermarked. Herman Salling kom til verden i Århus 20. november 1919. Interessen for detailhandel blev vakt allerede i barne- og ungdomsårene, hvor Herman salling mindes, at familiens søndagsudflugter oftest gik til manufkaturhandelen i Søndergade for at se om alt var i orden.

Efter endt uddannelse hos manufakturhandler Anders Jensens forretning i Randers i 1939, fik han ansættelse hos detailhandlere i Aalborg og Vejle. Senere kom han til København, hvor han arbejdede i stormagasinet Crome & Goldsmith, og senere hos Aulin. I 1945 ansattes Herman Salling hos Harald Løfberg i Stockholm, og efter således at have samlet erfaring andetsteds, kom Herman Salling 1. maj 1946 til faderens firma. 

Her arbejdede han i varehusets forskellige afdelinger indtil faderens død i 1953, hvor han overtog posten som administrerende direktør. Ferdinand Salling havde haft kig på naboejendommene for at udvide forretningen, men var en påholdende mand, der fandt, at ejeren forlangte for meget for ejendommene. Også Herman Salling var en påpasselig mand, men visionerne sejrede og naboejendommene blev opkøbt og varehuset udvidet til et stormagasin. 

I 1954 var endnu en udvidelse af forretningen i Søndergade 27 veloverstået, men Herman Sallings virkelyst var faktisk blot ved at tage sin begyndelse. Med stort engagement færdiggjorde han udbygningen af faderens manufakturhandel. I 1958 overtog man således ejendomme Søndergade 23-25 og i årene frem til 1967 udvidede man med flere ejendomskøb Stormagasinet til et bygningskompleks i fire etager omfattende hele hjørneområdet langs Søndergade nr. 23-35 og Østergade nr. 13-21. Det nye stormagasin, der fik et samlet salgsareal på omkring 10.000 m2, herunder også fra 1963 et omfattende fødevaresupermarked i kælderen – Salling Super – blev provinsens førende butik med en meget høj grad af ekspedientbetjening og service, ligesom kvalitet og prisniveau lå på et højere plan. Stormagasinet Salling er senere udvidet, således salgsarealet i dag omfatter 12.000 m2.

Ferdinand Sallings firma blev omdannet til til F. Salling A/S i1952 og blev sønnen Herman Salling den bærende kraft og overtog den daglige ledelse af forretningen ved faderens død.

Samtidig opførte man et helt nyt stormagasin i Aalborg, der åbnede i 1964.

I efteråret 2005 åbnede Salling i Aarhus en 7.800 kvadratmeter stor tilbygning, hvor man blandt andet fordoblede arealet til Salling Supermarkedet i kælderen. Dermed kunne Salling Stormagasin fejre 100 års jubilæum i 2006, og efter en enlig svale med et underskud i 2008 er stormagasinerne i såvel Aalborg som Århus velfungerende. Omsætningen i 2010 var på samlet knap 900 millioner og stormagasinerne gav et overskud efter skat på 211 millioner kroner.

MIlepæle
1906: Salling stormagasin
1914: Søndergade 27 købes
1916: Butikken udvides
1953: Ferdinand Salling dør
1954: Stormagasinet åbner
1964: Salling i Aalborg åbner
2005: Stor udvidelse af Salling Stormagasin Århus
2006: 100 års jubilæum
2008: Millionunderskud
2010: Overskud på 211 millioner efter skat