Nemmere at blive iværksætter

Virksomheder – store som små – er alle et resultat af ihærdige iværksættere, der trodser risikoen og tænker langsigtet. Danmark er på godt og ondt kendt for en udbredt lønmodtagerkultur, hvorfor det også er mere end 20 år siden, at en virksomhed med mere end 1.000 ansatte har set dagens lys.

I disse år dropper flere dog den tryghed og stabilitet, der kommer med en fast og forudsigelig månedsløn for til gengæld at blive selvstændig erhvervsdrivende ifølge Dansk Erhverv. I dette blogindlæg kigger vi på tre årsager til, hvorfor det i dag er blevet nemmere at starte sit eget og blive ”herre i eget hus”.

Færre startomkostninger

Du har en god idé, målgruppen er der styr på, og du er ikke i tvivl om, at dit produkt opfylder et udtalt behov, men én ting holder dig fra at tage springet – penge. Det kan være en dyr fornøjelse at starte egen virksomhed, og de mange startomkostninger kan for mange virke afskrækkende. Markedsføring, produktudvikling, revision, juridisk rådgivning, leje af lokaler – listen er lang, og har du ikke nogen opsparing, er gode råd pludselig meget dyre.

Ikke desto mindre er det med indførelsen af iværksætterselskaberne (IVS) og nye markedsføringskanaler blevet betydeligt billigere at komme i gang uden millioner på bankkontoen. Internettet har også gjort det nemt at komme i gang via en simpel webshop – det eneste, du skal bruge, er en server, et tema og et CMS.

Gang i hjulene

Finanskrisen var hård ved både lønmodtagere og erhvervsdrivende, men efterhånden som der atter er kommet gang i hjulene, er det igen blevet mere attraktivt at blive selvstændig. Risikoen for konkurs er mindre, og når folk har flere penge mellem hænderne, er der alt andet lige en større sandsynlighed for, at din virksomhed bliver en succes. Samfundsøkonomien har en stor betydning for mange erhverv – de såkaldte konjunkturfølsomme brancher. Dette gælder blandt andet byggeri og håndværk, hvor en stabil og voksende økonomi typisk er lig med flere investeringer i mursten og dermed mere arbejde til virksomhederne i branchen. I takt med at økonomien vokser yderligere, vil vi således kunne forvente flere nye virksomheder – hvorvidt de overlever den næste nedgangsperiode er selvfølgelig en helt anden snak.

Et opgør med lønmodtagerkulturen

Det er dog ikke kun økonomien og mere gunstige betingelser for iværksætteri, der kan løbe med æren for denne – set fra den politiske side – ønskværdige udvikling. Også det øgede fokus på nødvendigheden (i et samfundsmæssigt perspektiv) af iværksættere har uden tvivl bidraget til, at flere har turde at give det et forsøg. Programmer som ”Løvens Hule” og utallige historier om unge superiværksættere er begge en del af et opgør med den traditionelle lønmodtagerkultur, der ellers hersker i vores kære land. Danskerne har fået øjnene op for, at livet som iværksætter kommer med en række fordele og ikke kun er en unødvendig personlig og økonomisk risiko.

Erhvervslivets offentlige ikoner såsom Lars Larsen, Jesper Stadil og Martin Thorborg (for blot at nævne nogle få) er også medvirkende til at inspirere håbefulde iværksættere til at tro på deres forretning.

Gullaschbaronen Harald Plum

Gullaschbaronen er dramaet om Harald Plum, Det Transatlantiske Kompagni og Landmandsbanken.

Bogen beretter den fantastiske historie om Harald Plum, der blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922. Det er en erhvervshistorisk fortælling om købmandsslægten Plum i Assens, opbygningen af Det Transatlantiske Kompagni, stridighederne med ØK og H.N. Andersen, og et finansielt luftkastel, der førte til Landmandsbankens sammenbrud og truede hele landets økonomi.

Efter nedturen genopbyggede Harald Plum stik imod alle odds en helt ny koncern med over 40 selskaber, der blev holdt sammen med økonomisk ekvilibrisme. Målet var nu at købe nødlidende selskaber, bringe dem på ret køl og derpå sælge dem videre, men en ekstraordinær revision vælter Harald Plums finansielle korthus, der er bygget med falske garantier og decideret svindel. (mere…)

Investerer du i lommeuld?

elexmasterDer findes ingen genvej til rigdom, der findes ingen garanti for gevinst og der findes ingen risikofri investering med højt afkast. For mange vil disse betragtninger være skuffende eller direkte nedslående, og så meget desto større grund til at være opmærksom på dem. Det er nemlig langt nemmere at tabe penge end at tjene penge. (mere…)

Nordisk Fjer skandalen

Nummer 67 i aktieselskabsregisteret var Nordisk Fjerfabrik. På overfladen en velrenommeret og veldrevet virksomhed, der år for år øgede både omsætning og overskud. I 1989-regnskabet opgør Nordisk Fjer sin egenkapital til 781 millioner kroner På papiret i det trykte årsregnskab ser det godt ud, men det er facade alt sammen. (mere…)

Roskilde Bank

Roskilde BankRoskilde Bank blev grundlagt den 17. juli 1884 og fusionerede i 1996 med Ringsted Sparekasse. Roskilde Bank havde filialer over det meste af hovedstadsregionen med 600 medarbejdere og var i øvrigt inspiration for Lise Nørgaard til Korsbæk Bank i tv-serien Matador.

Og facaden var da også lige så pæn og nydelig i Danmarks 10. største pengeinstitut som hos bankdirektør Varnæs. Siden 1978 havde Niels Valentin  Hansen fungeret som administrerende direktør og umiddelbart gjort det fremragende. Det blev en periode med nærmest uafbrudt vækst, hvor man  13 kvartaler i træk satte indtjeningsrekord.

Den fremgang skulle bankens kunder jo ikke snydes for. I august 2006 sendte banken derfor et brev til kunderne med en opfordring til at købe aktier  i banken. Af brevet, der var underskrevet af Valentin Hansen, fremgik følgende: »Kursen på en Roskilde Bank-aktie er – takket være de flotte resultater – ganske høj. Men vi forudser, at den bliver højere endnu. Derfor anbefaler vi, at du køber aktier i banken nu, så du kan høste frugten af de resultater, vi forventer. P.S. Du kan låne til aktiekøbet til en rente på for tiden kun 4,5 pct. Oplagt til dig, der ikke har pengene lige her og nu eller ikke ønsker at bruge af din opsparing.«

Den opfordring var der mange, der fulgte.

Den store eksponering over for boligmarkedet kostede imidlertid banken dyrt i takt med, at entreprenører og ejendomsselskaber brændte inde med  nybyggeri i en periode med stærkt stigende renter. Med kollapset i bankTrelleborg kom også Roskilde Bank i mediernes kritiske søgelys. I starten af juli 2008 spåede det internationale kreditvurderingsbureau Moody’s, at antallet af nedskrivninger hos Roskilde Bank ville vokse. Moody’s tildelte banken kreditvurderingen C, og Roskilde Bank kom dermed i selskab med de islandske banker som nogle af de mindst kreditværdige i Norden.

Den 10. juli 2008 meddelte banken, at ledelsen i forbindelse med gennemgang af lån og garantier ved halvårsregnskabet måtte foretage væsentligt større nedskrivninger end hidtil antaget. Årsagen var omfattende tab på det danske ejendomsmarked. Banken anmodede Nationalbanken om likviditet og bad Fondsbørsen overføre bankens aktier til observationslisten. Nationalbankens likviditetsgaranti var betinget af, at banken blev helt eller delvist solgt.

Kursen på aktier i Roskilde Bank styrtdykkede ved meddelelsen om Nationalbankens kunstige åndedræt. Og med god grund. Det var
nemlig ikke muligt at finde en køber. Den 24. august 2008 måtte bankaktiviteterne i Roskilde Bank i stedet overtages af foreningen Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser i samarbejde med Nationalbanken.

Det skete, da banken måtte erkende at være insolvent. Handelen med bankens aktier for de 32.000 aktionærer blev suspenderet.
Det var første gang siden Landmandsbankens sammenbrud i 1928, at staten og Nationalbanken overtog en bank og tabet skulle tælles i milliarder. Bag  Nationalbankens indgriben lå frygten for, at der kunne opstå mistillid til hele banksystemet, hvis man lod banken gå konkurs, og indskyderne dermed tabte deres penge.

En række af filialerne under Roskilde Bank blev siden solgt til Nordea, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank.

Roskilde Banks problemer
Bankens problemer skyldtes langt overvejende for store eksponeringer over  for ejendoms- og byggebranchen. Banken havde angiveligt lånt 750 millioner  kroner til Kenneth Schwartz Thomsen, som ellers var i søgelyset hos Skat og  Bagmandspolitiet for skattekriminalitet. Derudover havde tre af byggematadoren  Jørgen Olsens ejendomsprojekter gæld på tilsammen op mod 500 millioner  kroner. Jørgen Olsen blev kendt som byggespekulant, da han i 1984 gik  ned med Flexplan Gruppen og trak Kronebanken med i faldet.

Niels Valentin Hansen blev sammen med en række andre i bankens ledelse politianmeldt. Ifølge kritikerne havde de ansvaret for, at der blev lånt penge til folk med en blakket fortid. Der var ikke foretaget risikovurderinger, og tilsyneladende var der ikke tilstrækkelig sikkerhed for lånene. Nationalbankdirektør Nils Bernstein kaldte det efterfølgende en »lemfældig kreditkultur«.

Da salget af Roskilde Bank var gennemført, inddrog Finanstilsynet selskabets tilladelse til at drive bankvirksomhed. Efter sammenbruddet i Roskilde Bank skulle der ryddes op, og her kom flere mistænkelige forhold for dagen. Ifølge dagbladet Roskilde rettede mistanken sig mod de nu konkursramte finansmænd Steen Gude og Kenneth Schwartz Thomsen. Angiveligt skulle der være foretaget dobbelte pantsætninger, udtræk
af større kontante beløb umiddelbart før konkurserne og sket handler til opskrevne værdier.

Steen Gude ejede Stones Invest, der blev erklæret konkurs den 8. september.  Samme måned led Kenneth Schwartz Thomsen samme skæbne, og i  begge tilfælde var konkurserne begæret af Roskilde Banks advokater. Steen Gudes gæld til Roskilde Bank er opgjort til knap 600 millioner kroner. Kenneth Schwartz Thomsen skylder Roskilde Bank omkring en milliard kroner.  Det drejer sig blandt andet om et lån på 100 millioner kroner, som blev givet i  slutningen af 2006, og hvor pengene var øremærket til, at Kenneth Schwartz Thomsen skulle købe aktier i Roskilde Bank.

Finanstilsynet vurderede senere, at ledelsen i Roskilde Bank handlede uacceptabelt og i strid med god bankskik, da den pressede kunder til at købe  bankens egne aktier som betingelse for at kunne få lån. Roskilde Bank har bekræftet, at der i den tidligere ledelse var en forventning om, at erhvervskunder skulle købe bankens aktier for at opnå lån.

I kølvandet på sammenbruddet kom flere opsigtsvækkende forhold for dagen, herunder at ledelsen med Niels Valentin Hansen i spidsen i december 2006 foretog et tvivlsomt kunstgreb, som forbedrede bankens egenkapital umiddelbart før aflæggelsen af årsregnskabet for 2006.
På dette tidspunkt havde Roskilde Bank akut brug for en forbedret egenkapital. Finanstilsynet havde den 20. december pålagt Roskilde Bank et øget  solvensbehov. Det betød, at egenkapitalens procentvise andel af det samlede udlån skulle være højere. Roskilde Bank ejede næsten 8,3 procent af bankens aktier, men denne beholdning må ifølge loven ikke indregnes i egenkapitalen. Reelt balancerede Roskilde Bank på kanten af solvensbehovet.

Løsningen blev, at Roskilde Bank solgte egne aktier for et trecifret millionbeløb til en lille gruppe af bankens store kunder, men pengene til aktiekøbene blev finansieret af banken selv. Ved at sælge ud af aktierne kunne indtægten regnes med i egenkapitalen. Samtidig solgte Roskilde Bank i slutningen af december 2006 egne aktier for 400 millioner kroner til den islandske bank Glitnir. Med et samlet aktiesalg på næsten en milliard kroner øgede Roskilde Bank i løbet af få uger bankens egenkapital, og banken kunne derfor offentliggøre en solvensprocent ved udgangen af 2006, der lå pænt over de krævede 10,75 procent.

Flere af selskabets ledende medarbejdere blevs enere politianmeldt, men den endelige afgørelse i skandalen om Roskilde Bank vil trække ud i årevis. De gamle rester af banker tabte i 2010 2,3 milliarder kroner som datterselskab af Finansiel Stabilitet.

Blandt kritikpunkterne mod Roskilde Bank er, at der ikke blev ført en fornuftig udlånspolitik med sobre kreditvurderinger og
foretaget tilstrækkelige og konservative hensættelser. Tværtimod mente kritikere, at der var ført en alt for risikabel udlånspolitik til en enkelt branche og til noge få, meget store aktører. Det førte i sidste ende til de enorme tab på ejendomsmarkedet, der væltede banken.