Det danske ølmarked er domineret af Carlsberg, der fusionerede med Tuborg i 1970. Carlsberg har haft afgørende indflydelse på den danske ølbranche siden brygger J.C. Jacobsen startede salget af bajersk øl i 1847. Sønnen Carl fulgte i faderens fodspor, og senere gjorde opkøb og fusioner Carlsberg til verdens fjerdestørste bryggerikoncern.
Verdens fjerdestørste
“That calls for a Carlsberg” er et reklameslogan, som mange vil have hørt, og man kunne nok godt have knappet en øl op da Carlsberg A/S offentliggjorde tal for 2014/15-regnskabet. Omsætningen steg 2 procent til over 64 milliarder kroner, og resultaterne understregede ifølge Carlsbergs koncernchef, Jørgen Buhl Rasmussen, styrken af selskabets forretningsmodel.
Carlsberg er et af verdens største bryggerier målt på volumen af ølproduktion. Virksomheden er kendt for mærker som Carlsberg, Tuborg, Baltika, Kronenbourg og 1664, og har ikke mindst en stærk position i Nord- og Vesteuropa, mens man kaprer markedsandele på vækstmarkederne i Asien og Østeuropa.
I dag er Carlsberg-koncernen verdens 4. største bryggerigruppe med over 40.000 ansatte og mere end 500 ølmærker i porteføljen. Det børsnoterede Carlsberg A/S ejer 100 % af Carlsberg Breweries A/S, hvorunder de enkelte datterselskaber er organiseret. Den største aktionær i det børsnoterede moderselskab er Carlsberg-fondene, der ejer 30 % af aktierne og 75 % af stemmerne.
Den samlede markedsværdi af den store danske bryggerikoncern var i august 2015 på over 90 milliarder kroner, men også målt på både omsætning, antal ansatte og de solgte øl, overgår Carlsberg-koncernen alle de øvrige danske bryggerier med flere længder.
Ser man alene på det danske marked, har den største konkurrent, Royal Unibrew, omkring 20 procent af markedet, mens Harboe Bryggeri sidder på omkring 10 procent. Herefter følger en række mindre bryggerier som Vestfyen, Thisted Bryghus, Fuglsang og Hancock, der alle har under 3 procent af markedet. Øverst på markedet sidder altså Carlsberg, der har omkring 60 procent af salget af øl på det danske marked, ikke mindst med Carlsberg Hof og Grøn Tuborg.
Begyndelsen til noget stort
Historien om Danmarks største bryggerikoncern startede med Jacob Christian Jacobsen. Han blev født den 2. september 1811 i København og blev Danmarks største brygger som grundlægger af Carlsberg, men var også mæcen for kunsten. J.C. Jacobsen fik omtrent øllet ind med modermælken, idet hans far, Chresten Jacobsen, havde et bryggeri i Brolæggerstræde, og var anerkendt som en af Københavns dygtigste bryggere. J.C. Jacobsen var flittig i skolen og fik topkarakterer indtil han i en alder af 14 år stoppede for at følge i faderens fodspor og blive brygger. Allerede i 1835 døde faderen og J.C. Jacobsen stod nu alene om at føre familiebryggeriet videre. Sønnen havde store ambitioner om at tilegne sig videnskabelig viden, der kunne være til nytte i fabrikationen af øl.
Det blev afgørende for bryggeriets fremtid da J.C. Jacobsen i 1836 smagte en importeret øl fra Tyskland, en Bajersk øl, der var meget stærkere end det danske hvidtøl. Bryggersønnen tog nu til Tyskland for selv at lære at brygge øl efter denne metode, men det var ikke nemt. Da han kom hjem blev det til utallige mislykkede forsøg med den nye bryggemetode. J.C. Jacobsen ville brygge øl på videnskabeligt grundlag, og lagringen var vigtig og skulle foregå ved jævn temperatur i mørke. J.C. Jacobsen fik af militæret tilladelse til at benytte de forladte gamle krudtkamre i Københavns volde som opbevaringssted.
Da hans mor døde i 1844 arvede J.C. Jacobsen 11.000 rigsdaler. Arven øgede hans arbejdskapital og gav dermed større mulighed for at forsætte eksperimenterne med brygningen af bajersk øl. Hidtil havde alle danske bryggerier fremstillet hvidtøl, men J. C. Jacobsen ville prøve noget nyt og i vinteren 1844-45 lykkedes det endeligt at gennemføre den første fuldkomne undergæring. Efter en tur i München senere på året, hvorfra J.C. Jacobsen hjembragte to potter gær, begyndte bryggeriet sin regelmæssige produktion af bajersk lagerøl.
Efter nøje undersøgelser opførte J.C. Jacobsen et helt nyt bryggeri udenfor Københavns volde på Valby bakke, hvor produktionshaller havde adgang til rent kildevand. I 1847 stod bryggeriet færdigt og den 10. november samme år solgte J.C. Jacobsen den første af sin nye bajerske øl (Lagerøl). Jacobsen opkaldte sit bryggeri efter sønnen Carl, og Valby bakke blev til et bjerg så navnet endte som Carlsberg.
J.C. Jacobsen var den første danske brygger, der med succes bryggede undergæret lagerøl. Den første produktion var på omkring 300 tønder øl, men frem mod 1860 blev denne produktion mangedoblet til over 20.000 tønder øl. Produktionen nåede også ud over landets grænser, da man i 1869 eksporterede det første Carlsberg-øl til Hong Kong.
For J.C. Jacobsen var høj kvalitet afgørende, og han var foregangsmand med flere tekniske innovationer ved overgangen fra håndværk til industri. J.C. Jacobsen oprettede i 1875 Carlsberg Laboratorium, hvor Emil Chr. Hansen opdagede en metode til rendyrkning af gær. J.C. Jacobsen indførte rationel drift med udstrakt brug af maskinel kraft, herunder dampkraft fra 1847, køleanlæg fra 1878 og elektrisk lysanlæg i 1881.
Indtil omkring1840 blev der kun produceret overgæret øl i Danmark, men Carlsbergs gjorde produktionen af undergæret øl mulig, og metoden blev overtaget af andre bryggerier. Flere og flere hvidtølsproducenter overgik til at producere bajersk øl de følgende år. Konkurrenter som Albani og Ceres udvidede kraftigt, men Carlsberg dækkede halvdelen af markedet i 1860erne. Markedet for lagerøl var reelt domineret af J.C. Jacobsen og den største konkurrent skulle vise sig at blive hans egen søn.
Familiære stridigheder mellem far og søn
I oktober 1839 giftede J.C. Jacobsen sig med stuepigen Laura, og allerede i efteråret 1840 fødte Laura et barn, der dog døde få dage efter fødslen. Den 2. marts 1842 fødte Laura så sønnen Carl Christian Hillmann Jacobsen, som blev familiens store håb. Sønnen fulgte i faderens fodspor, men faderen var aldrig rigtigt helt tilfreds med sønnen. I 1866 tog Carl på studietur i udlandet, og da han vendte hjem i 1870 var en dygtig brygger, og faderen lod ham opføre sit eget bryggeri på Valby bakke, der kom til at hedde Ny Carlsberg. Carl Jacobsen ville brygge øl efter den britiske metode, som han havde lært på studieturen, men i 1870erne steg ølsalget og den bajerske øl blev endnu mere efterspurgt så sønnen begyndte at brygge bajersk øl i konkurrence med faderen, J.C. Jacobsen.
Far og søn ragede uklar, da sønnen kopierede sin fars etiketter på det øl, han producerede. Striden blev forværret, og konkurrencen var intens mellem de to bryggerier, hvor Gamle Carlsbergs salg snart blev omtrent matchet af Ny Carlsberg. Striden mellem far og søn blev ikke mindre da faderen, J.C. Jacobsen, i 1876 testamenterede Carlsberg til Carlsbergfondet og dermed fratog sønnen arven.
Carl Jacobsens hustru, den skotsk-fødte Ottilia, fødte ham ni børn, hvoraf dog kun fire nåede at blive voksne. Hustruen så forholdet mellem far og søn blive stedse værre, og til sidste ville de slet ikke se hinanden, så Ottilia sendte den ældste datter, Theodora, over til svigerfaren med en buket blomster. Far og søn blev forsonet, og der var også brug for at samle kræfterne igen. De to bryggerier kæmpede om overtaget på lagerølmarkedet, men snart meldte der sig konkurrence fra uventet hold.
Tuborg rykker ind
Den 13. maj 1873 blev A/S Tuborgs Fabriker grundlagt i Hellerup med grosserer Philip W. Heyman som initiativtager. Det skulle være et eksportbryggeri med egen tappehal, og de første øl kom på markedet 13. juli 1875, herunder Tuborgs lagerøl, der blev kendt som Rød Tuborg. Målsætningen var at eksportere øl til oversøiske markeder, men da dette slog fejl, solgte Tuborg i stedet sin fabriksaftappede øl på hjemmemarkedet i skarp konkurrence med Carlsberg.
Tuborg lancerede pilsneren, der i modsætning til lagerøllen blev solgt på flasker og ikke tønder. Den nye øl havde meget længere holdbarhed og var meget lettere, da den kun indeholdt 3,5 % alkohol. Hvor det før kun var autoriserede øltappere, de havde ret til at skænke øl, kunne Tuborg nå en helt ny målgruppe ved at opbygge et distributionsnet til flaskeøllen uden om de traditionelle kanaler. Det gav Tuborg et væsentligt konkurrencemæssigt forspring, og hvor lagerøllen i 1895 udgjorde 95 % af det samlede forbrug af bajersk øl var denne andel i 192 faldet til blot 36 % idet pilsneren vandt hastigt frem.
Dette nåede stifteren af Carlsberg dog ikke at opleve. J.C. Jacobsen døde i Rom den 30. april 1887 i en alder af 75 år. Den 25. september 1876 havde J.C. Jacobsen grundlagt Carlsberg-fondet med 1 million kroner i startkapital. Formålet var at støtte dansk videnskab inden for såvel naturvidenskab som samfundsvidenskab samt kunsten. I 1878 stiftede J.C. Jacobsen det nationalhistoriske museum på Frederiksborg slot, og i 1882 overdrog han sit bryggeri, Gamle Carlsberg, til Carlsbergfondet.
J.C. Jacobsen var også politisk aktiv på flere fronter, og var folketingsmand i flere omgange. Han blev i 1879 æresdoktor ved Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet og 1884 Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen. Efter farens død stod Carl Jacobsen med ansvaret for virksomheden.
Kartelaftale og fusion
I 1891 skabte C.F. Tietgen De Forenede Bryggerier ved en sammenlægning af 11 mindre københavnske bryggerier, og Tuborgs Fabrikker sluttede sig til denne gruppering i 1894. Generelt var det danske ølmarked i perioden præget af stærk konkurrence og markante ændringer, og det førte i 1895 til en kartelaftale mellem de tre største på markedet, nemlig Gamle Carlsberg, Ny Carlsberg og De Forenede Bryggerier, herunder Tuborg.
Carlsberg og Tuborg så begge en fordel i et tættere samarbejde og bryggeriindustriens førende selskaber indgik en kartelaftale, hvor parterne forpligtede sig til ikke at tilbyde nogen form for støtte eller rabatter til kunder, der ville skifte mellem de to selskaber. En aftale, der ganske givet ikke var blevet godkendt med nutidens skrappere blik hos konkurrencemyndigheder. Den oprindelige kartelaftale blev i 1903 udvidet med en overenskomst, hvor den hidtil gunstige samarbejdsaftale blev suppleret med ligelig deling af overskud og deltagelse i hinandens investeringer.
Carl Jacobsens hustru, Ottilia, døde i 1903, blot 49 år gammel, og bryggersønnen koncentrerede sig midt i sorgen om at samle sit bryggeri og farens bryggeri. Det lykkedes da Carl blev udnævnt til enedirektør for Carlsberg bryggerierne. Carl Christian Hillmann Jacobsen døde den 11. januar 1914, men havde forinden overdraget sit bryggeri, Ny Carlsberg, til det nyoprettede Ny Carlsbergfond, der kom ind under Carlsbergfondet. Ny Carlsbergfondet yder støtte til kunst og kunstvidenskab og driver i fællesskab med Staten og Københavns Kommune også Ny Carlsberg Glyptotek, der rummer en af Europas fineste antiksamlinger af kunst.
Carlsberg-bryggerierne havde fremgang og blev efterhånden landsdækkende. Specielt i årtierne efter 2. verdenskrig begyndte bryggeriet at etablere produktion i udlandet, og i 1964 overtog Carlsberg det nordsjællandske bryggeri Wiibroe. I 1970 overraskede Tuborg og Carlsberg så det meste af den hjemlige presse med meddelelsen om en egentlig fusion af de to selskaber, idet bestyrelserne havde ført strengt hemmelige forhandlinger.
Med virkning fra regnskabsårets start 1. oktober 1969 fusionerede selskaberne under navnet De Forenede Bryggerier A/S, Carlsberg bryggerierne og Tuborg bryggerierne. Året efter blev navnet ændret til De Forenede Bryggerier A/S. Fusionen var motiveret af den kommende indtræden i EF, og der blev fokuseret på udenlandske bryggeriprojekter som Malaysia i 1972 og Storbritannien i 1974 samt et fælles bryggeri i Fredericia i 1979. I 1987 ændredes navnet til Carlsberg A/S, da Carlsberg-navnet var mest kendt internationalt.
Frem og tilbage med Orkla
Udviklingen på de internationaler markeder betød stadig større aktører med fusioner og opkøb af bryggerikoncerner på tværs af landegrænserne i en ny global virkelighed. Carlsbergs bestyrelse og direktion vurderede, at man nødvendigvis måtte følge den tendens ud fra parolen om “spis eller blive spist”. Imidlertid var grundlæggerens ønsker om majoritetsandel en hæmsko. For at styrke Carlsberg A/S position på det globale ølmarked blev Carlsbergfondets fundatsbestemmelse om en majoritetsejerandel derfor lempet. Det skete med tilladelse fra Civilretsdirektoratet, hvorefter Carlsbergfondet ikke længere altid skal besidde mindst 51 % af aktierne i Carlsberg A/S, men alene have den bestemmende indflydelse.
Dermed kunne Carlsberg i år 2000 fusionere sine bryggeri- og læskedriksaktiviteter, der også omfatter distribution og salg af Coca Cola, Fanta og Sprite, med det norske Orkla. Resultatet blev det fælles, nystiftede selskab Carlsberg Breweries, hvor Carlsberg A/S ejede 60 % og Orkla ASA de resterende aktier. Det skabte øget omsætning, men for at få fuld kontrol købte Carlsberg A/S allerede i 2004 Orklas aktiepost og blev dermed eneejer af Carlsberg Breweries. Carlsberg ejede derefter halvdelen af bryggerikoncernen Baltic Beverages Holding AB på det vigtige russiske marked, og desuden også Pripps i Sverige og Ringnes i Norge.
I 2008 opkøbte Carlsberg i forening med Heineken bryggerikoncernen Scottish & Newcastle og blev ejer af Baltika i Rusland og Kronenbourg i Frankrig samt bryggerier i Kina og Grækenland. Carlsberg blev hermed den fjerdestørste bryggerikoncern i verden med over 40.000 ansatte og mere end 500 ølmærker. Med en årlig produktion på omkring 122 millioner hektoliter øl er Carlsberg kun overgået af hollandske Heineken, britiske SABMiller og belgiske Anheuser-Bursch InBev.
Livsværket Carlsberg skabt af far og søn, J.C. Jacobsen og Carl Jacobsen, lever i bedste velgående som en af verdens største bryggerigrupper.
Læs mere
Carlsberg Danmark (www.carlsberg.dk)
Carlsberg Group (www.carlsberg.com)
Tuborg (www.tuborg)
