Klædefabrikkens historie
Grundlæggerens barnebarn, Søren Christian Brandt (1847-1905) starter senere en egentlig klædeproduktion. Den lille fabrik starter produktion 26. november 1869 med udgangspunkt i en 12 hestekræfters dampmaskine, seks væve og et sæt kertemaskiner med dertil hørende spindemaskiner, Arbejdsstyrken er 10 mand. Selskabet omdannes i 1897 til et aktieselskab med navnet »A/S Brandts Klædefabrik« og har da omkring 200 ansatte. Man klarer sig op gennem to verdenskrige og udvider tilmed i 1950erne. 

I maj 1977 er det dog slut. Oliekrise, en forældet maskinpark, stigende lønninger og den hårde priskonkurrence udefra blev for meget. Bestyrelsen beslutter at dreje nøglen om inden man har brugt kapitalen. Lagrene blev afviklet og maskinerne solgt. Det tomme selskab tjener gode penge herpå. Den velbeliggende fabriksbygning midt i Odense sælges fra og omdannes senere til et kulturcenter. 

Investeringsselskabet
Tilbage er selve aktieselskabet, der i 1988 via et vekselererfirma sælges til et københavnsk investeringsselskab. I første omgang investerede den gamle klædefabrik i udviklingsvirksomheder med stort teknologiindhold og potentiale for vækst. Men med de fagre nye muligheder i internetbranchen udvidede man i januar 2000 strategien. Nu skulle Brandts Klædefabrik føres frem til en position som børsnoteret udviklingsselskab inden for IT. 

Manden bag denne vision er Birger Hauge, der havde stået bag udviklingen af internetportaler til TDC og Egmont og senere går sammen med John Marienhoff og fik en indisk investor til at skyde syv millioner kroner i et nyt ventureselskab kaldet Techubator. Næste skridt var en fusion med Brandts Klædefabrik. Formelt skete dette ved at den gamle klædefabrik købte IT-virksomheden »Marienhof Business Information A/S« for 44,5 millioner kroner og datterselskabet »Techcubator A/S«.

Nyt navn og nye aktier
For at synliggøre strategiskiftet ændrer virksomheden også navn. »A/S Brandts Klædefabrik« bliver i april 2000 til »A/S Brandts.com«. Det skulle signalere at virksomheden var en aktiv spiller i den nye økonomi, men i bagklogskabens lys var navneskiftet nok en anelse forhastet. I hvert fald havde man ikke taget højde for, at brugerne ville taste www.brandts.com i deres browsere som det nye firmanavn lagde op til. Gjorde man det fik man – og det gør man i øvrigt stadig – en hjemmeside, der bød velkommen med ordene: ”Aloha! Honolulu Real Estate: Your best cyber-link to real estate information and opportunities in Honolulu and Oahu."

Frem til efteråret 2000 fortsætter man ekspansionsplanen. Blandt de større satsninger er købet af den østeuropæiske reklamevirksomhed Multi Graph med hovedkontor i Budapest. Virksomheden skulle omdannes til et digitalt reklame-, kommunikations- og webbureau med kontorer overalt i Østeuropa. Fremdriften skulle sikres gennem en samordning med det danske Brandts-selskab Enovasion, der blev skabt med købet af Carl Bro Internet.

I forlængelse af den nye strategi gennemførte Brandts.com i september 2000 en nytegning af 400.000 aktier via 20 institutionelle investorer og 300 private. Aktierne blev imidlertid kun overtegnet to gange, og afregnes til kurs 300 med et nettoprovenu på 112 millioner kroner. Det er kun en tredjedel af det forventede. Provenuet skulle bruges til investering i nye selskaber og opfølgende investeringer i porteføljeselskaber som inCorp, CP Uniq, Ivanhoff Interactive og Multi Graph. Det ringe udbytte af nytegningen varslede, at gassen var gået af ballonen.

Et dårligt halvår
Chokbølgerne fra Nasdaqs bratte fald skyllede også ind over Brandts.com, der så sin aktiekurs dykke fordi markedet betragtede Brandts som et internetselskab. ”Det er døduretfærdigt. Jeg forbander den dag langt væk, hvor vi tilføjede et dotcom til vores navn«, var pludselig holdningen hos selskabets administrerende direktør, Birger Hauge.
 
Utilfredsheden blev så stor, at man i maj 2001 tog navneforandring. Nu skulle virksomheden hedde »A/S Brandts Ventures« for ikke at blive forbundet med den store dotcom nedtur. De dårlige tider og generelle afmatning i IT-branchen betød også, at de pengeinstitutter som beredvilligt havde finansieret ventureselskabet slog bremserne i. For Birger Hauge betød det mange opslidende diskussioner med kreditorerne, men uden samme held som før. Brandts Ventures måtte sande, at bankerne låner paraplyer ud i solskin, og kræver dem tilbage når det bliver regnvejr. 

Og det nye navn og de nye aktier hjælper ikke meget. I første halvår 2001 indkasserede Brandts Ventures et næsten katastrofalt underskud på 112,3 millioner kroner. Forventningerne til hele året blev ved samme lejlighed nedjusteret til et minus på 102-107 millioner mod tidligere et underskud på højst fem millioner kroner. Efter det dårlige resultat trak Birger Hauge sig af ledelsen. »Vi stod over for et valg om at køre for fuld fart ud over kanten eller bremse op. Derfor har jeg afleveret en plan til bestyrelsen, hvor jeg som en del af opbremsningen har skrevet mig selv ud af ledelsen,« sagde Birger Hauge i august 2001. Med en personlig aktiepost på knap 6% i Brandts Ventures havde han set millionerne forsvinde mens kursen faldt. 

På en ekstraordinær generalforsamling 28. september 2001 nedsatte man selskabets aktiekapital til en femtedel for at dække selskabets underskud. Brandts-aktiens pålydende værdi sænkes fra 100 til 20 kroner per styk.

Det dårlige resultat fremtvang et akut behov for kapital. Man lagde derfor en plan om at sammenlægge aktiviteterne med Lars Kolinds ventureselskab Growth.dk. Efter offentliggørelsen af disse fusionsplaner blev det forventede årsresultat nedjusteret yderligere til et minus på 161 millioner. Det er dystre forudsigelser, men det er fortsat for optimistisk.

Svære tide for investeringer
I de første dage af oktober 2001 får Brandts Ventures klø af aktiemarkedet. MultiGraph er et af problembørnene, men med det sure marked i Østeuropa ønskede Brandts ikke at skyde flere penge i. I stedet sælger man selskabet for blot 1 krone. Og nu er turen kommet til InCorp, der producerede styringssoftware til reklamebureauer og marketingafdelinger. InCorp går konkurs og fjerner en femtedel af Brandts markedsværdi. Blot 18 måneder tidligere havde venturekoncernen med ejerandele i 11 selskaber spændende fra webbureauet enovasion over ebillet og Silentor Holding til bådgulvsproducenten Danish Marine System en markedsværdi på over 500 millioner. Nu stod selskabet i kurs 23 svarende til en markedsværdi på under 25 millioner kroner. 

Kursen svinger i denne periode frem og tilbage, men fredag den 23. november sker noget drastisk. Den sidste time inden Fondsbørsens lukketid styrtdykkede aktierne i den gamle klædefabrik med 26% til kurs 20. Umiddelbart var der ingen forklaring, men i lyset af de senere begivenheder virkede det mistænkeligt. 

Søndag eftermiddag meddelte bestyrelsen nemlig til Københavns Fondsbørs, at den bebudede fusion var kørt af sporet. En række finansielle investorer skulle bidrage med kapital, men da en af investorerne pludselig trak sig forvandt grundlaget for fusionen. Trods intense forhandlinger weekenden igennem kom en alternativ finansiering ikke på plads. Bestyrelsen ville derfor anmelde betalingsstandsning mandag morgen. Det store fald i aktiekursen fredag indikerede, at nogen havde mistanke om den forestående betalingsstandsning og derfor skilte sig af med aktier forud for det ventede kursfald.

Med de fejlslagne fusionsplaner er selskabets fremtid forsvundet. I tiden herefter forsøger man ganske vist at gøre sine hoser grønne hos Keops, der ville udnytte det skatte-underskud, som Brandts havde oparbejdet. Det krævede imidlertid, at man skød penge i Brandts Ventures for at tilfredsstille kreditorerne, men det afviste bestyrelsen i Keops og 17. april 2002 indgiver Brandts konkursbegæring. 

Problemet var det samme for Brandts som andre venturekapitalselskaber. Porteføljeselskaberne var nødlidende og krævede driftskapital, men det ringe marked gav ikke mulighed for givtige frasalg. Derfor kom der ikke nye penge i kassen, og dermed kunne porteføljeselskaberne ikke få den nødvendige kapital. Det var en ond spiral uden ende. Som en næsten uendelig tråd fra klædefabrikken løb også denne spole dog tør til sidst. Konkursen måtte komme.

Den gamle klædefabriks bygninger står endnu. Til gengæld er selskabet bag kun historie.

Citat
»Du får ingen børspoint for visioner. Kun kold og kynisk økonomisk styrke tæller for tiden.«
Birger Hauge, administrerende direktør for Brandts Ventures
I september 2001 da han havde bortrationaliseret sig selv.

Milepæle
1796: Klædefabrikken grundlægges
1897: Omdannelse til aktieselskab
1977: Produktionen nedlægges
1988: Omdannelse til investeringsselskab
2000: Brandts.com
2001: Brandts Ventures
2002: Konkursbegæring

Kejserens Nye Klæder
Indhold: erhvervsskandaler og aktiebobler.
Forfatter: Søren Ellemose
Omfang: 336 sider
Udgivet: 27. april 2005
Køb bogen her

Erhvervslivets leksikon