Bliv iværksætter uden den store startkapital

Som nyopstartet iværksætter er der rigtig mange ting at holde styr på, og der er også mange engangsbeløb, der skal betales. Engangsbeløbene er for eksempel køb af lokaler, møbler, udgifter til logistik og så videre. Hvis du som iværksætter vil spare nogle penge i opstartsfasen, eller hvis du gerne vil komme i gang med dit projekt, uden du har en stor startkapital, bør du læse med her. Vi giver dig her fem gode råd til, hvordan du kan blive iværksætter uden stor startkapital.

Køb brugte kontormøbler

For det første er der mange penge at spare på at købe brugte kontormøbler hos 3R, som er en dansk virksomhed, der sælger brugte kontormøbler med alt lige fra whiteboards og lamper til hæve-sænke-borde og kontormøbler. 3R Kontor opkøber brugte kontormøbler, sætter dem i stand og sælger dem så igen. Så hvis du er lidt forskrækket over at købe brugt, er der ikke noget at være bange for i forhold til standen – møblerne er så gode som nye, og der er mange penge at spare.

Men hvordan kommer mit kontorlandskab så til at se ud, med kontorstole og borde af forskellige typer, tænker du? Ej heller her behøver du at frygte. Mange af kontormøblerne er der mere end 1 på lager af, og i mange tilfælde er der nok til en mindre virksomhed.

Udover at du som iværksætter sparer penge ved at købe dit kontorlandskab brugt, udviser du også ansvarlighed over for miljøet, da det er mere bæredygtigt at genanvende end at købe nyt.

Ansæt en revisor

Et andet godt råd er at ansætte en revisor, der kan effektivisere din økonomi. Udover at din økonomi bliver effektiviseret så du får mest muligt ud af den økonomi, du har til rådighed, undgår du samtidig også at lave regnskabsfejl, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Dette råd kan vise sig særdeles klogt at følge, hvis man ikke lige er helt med på erhvervsøkonomi.

Afhold online-møder

En tredje måde du kan spare kapital på, er ved at effektivisere dine møder. Nogle møder, især i opstartsfasen, er naturligvis bedst at afholde ansigt-til-ansigt, men er der nogle møder du kan afholde online, kan du her spare tid og omkostninger til for eksempel kørsel. Kan du oveni købet få arrangeret en række online møder til at blive afholdt samme dag, vil dette være mest effektivt, i form af at du undgår at skulle afbryde andet foreliggende arbejde til fordel for møderne.

Lej lokaler lidt uden for centrum

Mens du og din nyligt opstartede virksomhed stadig er i opstartsperioden, kan det være fordelagtigt at du finder lokaler, der ligger lidt uden for centrum. Der er som regel en stor forskel i huslejerne inden for en radius af blot et par kilometer. Når din virksomhed er kommet lidt fra start og har en større kapital, kan du flytte virksomheden tættere ind på centrum – naturligvis kun såfremt dette er mere fordelagtigt for dig.

Tilbyd hjemmearbejde

En femte måde du kan spare på startkapitalen, er ved at tilbyde dine medarbejdere freelancearbejde. På denne måde undgår du at skulle købe computere, investere i siddepladser og frokostordninger.

Mærsk Skibsrederen