| Århundredets Stjerne - 100 år
med A.P. Møller-Mærsk Den 16. april 2004 kunne A.P. Møller - Mærsk A/S fejre 100 års jubilæum for stiftelsen af Aktieselskabet, Dampskibsselskabet Svendborg. 100 år efter den spæde start var A.P. Møller - Mærsk Gruppen blevet Danmarks ubetinget største virksomhed med 100.000 ansatte og en omsætning på 165 milliarder kroner. Bogen fortæller den spændende erhvervshistorie om foretagendets udvikling over et århundrede med blot tre seniorchefer. De store linier trækkes op og der gives et bud på hvordan det er lykkedes at skabe Danmarks største virksomhed og hvilke værdier, der ligger til grund herfor. Første del (1904-1965) omhandler skibsreder A.P. Møllers etablering af de to centrale dampskibsselskaber og vejen frem gennem kriser og to verdenskrige til en position som Danmarks største rederi. Anden del (1965-1993) beretter hvordan skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller videreførte faderens livsværk til en international førerposition med nye forretningsområder og containerisering af liniefarten. Tredje del er historien om skibsreder Jess Søderberg og perioden 1993-2004. Det er beretningen om hvordan A.P. Møller Gruppen gik fra at være international til global. Men det er også fortællingen om en forandret position, der i sidste ende førte til den epokegørende fusion og Mærsk Mc-Kinney Møllers tilbagetræden fra formandsposten i selskabets bestyrelse. Anmeldelser "Søren Ellemose
har gjort et gedigent stykke arbejde med at sammenstykke denne mosaik af
hundred års foretagsomhed i A.P. Møller-Mærsk A/S. Erhvervshistorie er
altid spændende læsning - ikke mindst når det drejer sig om historien om
Danmarks største virksomhed med en helt usædvanlig ledelse." "Der skrives alt for få erhvervshistoriske bøger. Erhvervslivet er trods alt en vigtig del af livet, og så er det godt drama. Nogle gange er dramaet godt gemt i tørre årsberetninger, men det er der. Derfor er det rigtig fint, at der er kommet en stor bog om A.P. Møller - Mærsk 1904 -2004." "Jeg kan varmt
anbefale denne saglige bog til alle, der har andet end en overfladisk
interesse i et flot stykke dansk og global virksomhedshistorie." "... en
velskrevet og veldokumenteret bog ..." "Ellemose giver
sammen med sin grundige gennemgang og analyse også et bud på, hvordan det
er lykkedes at skabe landets største virksomhed på grundlag af begrebet
rettidig omhu." |
Fakta Erhvervslivets leksikon Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer. Nyhedsbrev |
|