A.P.Møller-Mærsk tjente 17,6 milliarder i 2008, 5. marts 2009
Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk A/S har netop fremlagt sit årsregnskab for 2008. Det var en anelse bedre end analytikerne havde forventet og viste et overskud efter skat på 17,6 milliarder kroner.

Omsætningen steg til godt 311 milliarder kroner, og ikke mindst Maersk Line overraskede positivt.

Overordnet steg omsætningen til 311,8 milliarder kroner i 2008 mod 279 milliarder kroner året før. Overskuddet efter skat blev på 17,6 mia. kr. mod 18,6 milliarder i 2007, og det er blandt andet sikret via gevinster fra salg af skibe.

Maersk Olie & Gas aktiviteterne i blandt andet Nordsøen. Qatar og Algeriet står for langt størsteparten af årets overskud.

I årsregnskabet hedder det, at 2008 bød på en brat opbremsning i den globale økonomi. Den globale krise medførte en betydelig tilbagegang i verdenshandlen, voldsomme fald i priserne på værdipapirer og råvarer, specielt olie, samt betydelige udsving i valutakurser, hvilket i sagens natur påvirkede A.P. Møller-Mærsk Gruppen.

Især i andet halvår fik Gruppen betydelige tab på finansielle poster og nedskrivninger relateret til aktier i Danske Bank samt nedskrivninger som følge af de lave oliepriser og faldende aktivværdier ved udgangen af året.

Til gengæld understreger ledelse, at 2008 driftsmæssigt set var et godt år med fremgang i indtjeningen i stort set alle forretningsområder.

Også detailaktiviteterne i Dansk Supermarked havde fremgang i omsætningen, men tilbagegang på bundlinjen efter nedskrivninger på de finansielle poster.

Den omfattende økonomiske krise samt de faldende oliepriser vil i 2009 reducere indtjeningen betydeligt i Danmarks største virksomhed, og reelt kan det ikke afvises, at der bliver tale om et samlet underskud.

Koncernchef hos A.P. Møller-Mærsk Nils Smedegaard Andersen udtrykte tilfredshed med 2008-regnskabet, men erkendte, at 2009 tegner uhyre svært for især containeraktiviteterne i Maersk Line, hvor 2009 tegner til et underskud.

Ifølge årsregnskabet oplevede Maersk Line et fald i containertrafikken på 20 procent i januar 2009, og ikke meget tyder på, at den hårdt tiltrængte forbedring vil indfinde sig.

Kombinationen af styrtdykkende oliepriser, en historisk ubalance for containerfarten og en global finanskrise sætter sig præg på forventningerne til 2009. I indeværende år venter A.P. Møller-Mærsk Gruppen samlet set et betydeligt lavere resultat uden dog at sætte tal på.

Ifølge dagbladet Børsen erkender Niels Smedegaard Andersen, at det ikke er realistisk at give en præcis prognose for koncernens indtjening i 2009 da A.P. Møller-Mærsk er så afhængig af den globale, økonomiske situation, og her er der meget få lyspunkter.

 

Uddrag af "Hr. Møller"
Bogen om
"Hr. Møller" er udgivet af forlaget Documentas. Klik her for at læse mere eller bestille bogen.

Fakta
A.P. Møller - Mærsk A/S
Esplanaden 50
1098 København K
Tlf. 33 63 33 63
Fax 33 63 41 08
www.maersk.dk

Ledelse
Adm. direktør: Nils Smedegaard Andersen
Bestyrelsesformand: Michael Pram Rasmussen

Milepæle
1904: A/S D/S Svendborg stiftes
1912: D/S af 1912 stiftes
1918: Lindøværftet etableres
1928: Maersk Line
1962: DUC etableres
1964: Dansk Supermarked
1970: Maersk Air stiftes
1970: Mærsk Data stiftes
1972: Olie fra Nordsøen
1984: Gas fra Nordsøen
1993: Køb af ØKs liniefart
1999: Køb af Sealand
2002: Køb af Torm Lines
2003: Fusion af dampskibsselskaberne
2003: Mærsk Mc-Kinney Møller afgår som bestyrelsesformand.
2004: Salg af Mærsk Data
2005: Køb af P&O Nedlloyd
2005: Køb af Kerr-McGee
2007: Jess Søderberg fratræder
2007: Nils Smedegaard Andersen ny koncernchef
2008: Operation streamLINE
2009: Køb af Broström AB

Erhvervslivets leksikon

Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder.

Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder.

Bliv klogere på penge, ledelse og investeringer.

Nyhedsbrev
Få direkte besked om nye profiler, biografier og temaer.