| A.P. Møller-Mærsk har tjent
175 milliarder på olie og gas Siden 2001 har A.P. Møller-Mærsk
tjent 175 milliarder kroner før skat på sine olie- og gasaktiviteter. Det fremgår af bogen ”APM i krise og forandring”, der netop er udkommet. I bogen har erhvervsforfatteren Søren Ellemose analyseret regnskaberne for A.P. Møller-Mærsk i de forgangne otte år, og analysen understreger Esplanadens afhængighed af olieforretningen, der i perioden har stået for langt over halvdelen af koncernens samlede indtjening. ”I 2008 kom hele 86
procent af A.P. Møller - Mærsk A/S koncernens indtjening før skat fra
olie og gas i blandt andet den danske del af Nordsøen, Qatar, Algeriet og
Storbritannien. Og på den endelige bundlinie kom 68 % af koncernens
resultat fra olie- og gasaktiviteterne,” siger Søren Ellemose. Ser man på hele
perioden 2001-2008 har olien og gassen sammenlagt genereret 66 % af hele
koncernens indtjening før skat, og er dermed det mest betydningsfulde
enkeltområde i forretningen. Det forhold er så meget desto mere tankevækkende,
da olie- og gasaktiviteternes andel af den samlede koncernomsætning i
perioden blot har været 16 procent. ”Som konglomerat har
A.P. Møller – Mærsk haft fordele af flere forretningsområder.
Indtjeningen fra skibsfarten blev således tidligere brugt til at opbygge
olie- og gasaktiviteterne da man startede efterforskningen i den danske
Nordsø i 1960erne. Langt op i 1980erne blev der hvert år overført penge
fra rederiaktiviteterne til at finansiere udbygningen i Nordsøen, men
efterhånden som produktionen steg, vendte pengestrømmen,” siger Søren
Ellemose. Især de seneste års
øje oliepriser har gavnet forretningen, men ifølge bogen begyndte
indtjeningen at skæppe i kassen længe før. ”Allerede i perioden
1993-2001 overførte det daværende selskab Olie- & Gasaktivitet I/S
sammenlagt 9 milliarder kroner til moderselskaberne, og energiaktiviteternes
betydning for koncernens samlede regnskab er kun blevet større siden,”
siger Søren Ellemose. Forretningsområdet
har år for år har øget sin betydning, både hvad angår omsætning,
pengestrøm og overskud, og i dag fremstår A.P. Møller-Mærsk i lige så høj
grad som et olieselskab som et rederi. Især den strategiske
investering fra 2004 på omkring 50 milliarder kroner med henholdsvis
udbygningsplanen i Qatar og opkøbet af Kerr-McGees olieproduktion i Nordsøen
har forandret selskabet afgørende. ”Det er snart et
halvt århundrede siden skibsreder A.P. Møller første gang viste interesse
for den danske undergrund. Selv nåede skibsreder A.P. Møller ikke at se
resultatet af denne indsats, og han havde næppe forudset den betydning, som
olie- og gasaktiviteterne har i A.P. Møller - Mærsk A/S koncernen anno
2009,” siger Søren Ellemose. Og står det til
koncernchef Nils Smedegaard Andersen vil man også fremover satse på olie
og gassen, der vil blive genstand for store investeringer i de kommende år.
Bogen fås i boghandelen eller kan bestilles direkte via soren@elex.dk Bogens indhold 5. Det
sorte guld 6. Det grønne
Mærsk 7. Nye
tider og ny kommunikation 8.
Smedegaards turnaround 9. »Jeg
føler mig ikke tynget af virksomhedens historiske arv« 10.
Regnskabstal og aktieanalyse Se
også listen over bøger om Danmarks største virksomhed.
|
|
A.P. Møller-Mærsk arkiv Erhvervsportalen www.elex.dk offentliggør et digitalt arkiv for A.P. Møller-Mærsk Gruppen med erhvervshistoriske oplysninger, selskabsdata, personoplysninger og nøgletal. Om APM arkivet Kontakt Søren Ellemose for yderligere information om APM arkivet. A.P. Møller-Mærsk Gruppen er Danmarks ubetinget største virksomhed og har aktiviteter inden for skibsfart, olie- og gas, detailhandel og container business. |
Amerikansk milliardforretning |
APM sælger Martinair |
APM sælger transportselskab |
|
|
||
Estelle Shipping A/S |
Estemco A/S |
Den mystiske underskrift |
|
|
||
Øvrige APM nyheder |
Ordbogen |
Bord1.dk |
| Erhvervslivets leksikon
Elex.dk er dansk og international erhvervsliv gennem århundreder. Her findes portrætter, biografier, tidslinier og stamdata for de største virksomheder. |
Nyhedsbrev
Få direkte besked om nye profiler, biografier og temaer. Bliv klogere på ledelse, penge og investeringer. |
Information
|
Memoro
|