Det første skib
Skibets første rejse gik med kul til den russiske Østersø-havn Kronstadt, og s.s. Svendborg viste sig et godt skib. I det første regnskabsår indtjente man netto 44.911,29 kroner. Bestyrelsen, der ellers havde fulgt skibets fart med ængstelse, kunne ånde lettet op og foreslå udbytte på 9%.

Rederiets første skib, s.s. Svendborg fra 1904. Foto: Handels- & Søfartsmuseet.

Betænkelighedernes nådegave
Efter etableringen af Dampskibsselskabet i Svendborg fulgte en periode med støt, men langsom udbygning af flåden. Selskabets første nybygning blev Peter Mærsk fra september 1906 og fulgtes af søsterskibene Anna og Chassie Mærsk i september 1908, henholdsvis juni 1910. Udviklingen gik dog for langsomt for den ihærdige skibsreder, og da udsigterne for skibsfarten i 1912 var gode, kneb det efterhånden med A.P. Møllers tålmodighed med bestyrelsen i Svendborg. Disse var med skibsrederens egne ord rigeligt udstyrede med "betænkelighedernes nådegave".

Da A.P. Møller samtidig så sin arbejdsgiver, rederiet C.K. Hansen, indsætte 3. generation på de ledende poster i dette familiefirma, følte skibsrederen tiden var inde til nye tiltag. På et møde 22. august 1912. Selskabet blev stiftet med en kapital på beskedne 50.000 kr., hvoraf A.P Møller personligt tegnede 80% som blev belånt i banken for 25.000 kr. Det var hårdt spændt for, men det gik. Målet var et selskab med ”en lidt modigere bestyrelse”, hvor A.P. Møller havde det afgørende ord, hvilket tydeligt afspejledes i vedtægterne for "D/S af 1912". Her blev A.P. Møller som korresponderende reder langt bedre stillet end i »D/S Svendborg« med større frihed til at disponere, herunder sælge og pantsætte selskabets skibe.

Det nystiftede dampskibsselskab havde fra starten de små søsterskibe Lexa Mærsk og Hulda, der ved overtagelsen var sluttet på lønnende tidscertepartier. Fra da af voksede de to dampskibsselskaber hurtigt. Ved udgangen af 1912 havde man seks skibe. To år senere var antallet øget til 11, herunder med den første nybygning til »D/S af 1912«, Arnold Mærsk der leveredes i marts 1914.

Siden fulgte Dampskibsselskabet af 1912 A/S og yderligere ekspansion under Første Verdenskrig.

Under Anden Verdenskrig led Mærsk-flåden flere tab, og en stor genopbygning forestod i efterkrigstiden. Alligevel havde A.P. Møller overskud til at engagere sig i flere foretagender, herunder efterforskningen af den danske undergrund via DUC i 1962 og samarbejdet med Herman Salling om Dansk Supermarked fra 1964.

A.P. Møllers død
Lørdag den 12. juni 1965 kort før midnat døde skibsreder Arnold Peter Møller på Rigshospitalet i København. Han var træt i sin livsaften, men få har haft så meget at være træt for, som det blev udtrykt i nekrologerne. Med en til tider striks hånd havde skibsrederen opbygget et stort rederi og ved flere lejligheder blandet sig i den offentlige debat, om end ikke altid med lige heldigt udfald. Ledelsesmæssigt efterlod han sig et tomrum i Rederiet, hvor han havde været den samlende og drivende kraft i alle beslutninger. Den reelle magt havde siden starten været lagt i hænderne på grundlæggeren og grundlæggeren alene.

Ihærdighed i virket, tæft i forretningen og konservative regnskabsprincipper lagde fundamentet. Det første årti i Rederiets historie gik så godt, at A.P. Møller efter afslutningen af 1. Verdenskrig skrev til sin far: »Vi er således stillet, at vi kan se temmelig stort på forholdene og har efter min mening ikke ret til nu at se småt.« Når det var gået godt skyldtes det ikke mindst skibsrederens forsigtige udbyttepolitik i krigsårene, hvor de høje fragtrater i stedet blev brugt til at konsolidere selskaberne.

Skibsreder Arnold Peter Møller stod med oprettelsen af D/S Svendborg og D/S af 1912 bag Danmarks største erhvervssucces. Foto: Handels- og Søfartsmuseet.

Siden kom mellemkrigsårene, som blev en hård tid for international skibsfart. A.P. Møller ekspanderede og rettede især blikket mod USA. Han forsøgte sig med nye områder og startede tankskibsafdelingen med fem tankskibe i 1928, og samme år tillige de første skridt inden for den egentlige liniefart med Maersk Line. Efter de vanskelige år under 2. Verdenskrig begyndte en genopbygning af den reducerede flåde, og især den vigtige Panamalinie mellem USA og Fjernøsten blev genoptaget og udvidet. Samtidig betød rettidig indgåelse af lange kontrakter for de stadig større tankskibe, at man havde endog ganske fornuftig indtjening herved på gennem 1950erne.

Den gode indtjening gjorde, at Rederiet længe fulgte et princip om at betale kontant, og fra begyndelsen af 1950erne havde man så rigelig likviditet, at man kunne foretage betydelige udlån til danske kommuner. En henvendelse i 1959 til grundlæggeren af Danfoss, Mads Clausen om at Rederiet ville være lydhør for at investere, dersom industrikoncernen på Als kunne tænke et samvirke, førte dog ikke til noget. Derimod anbragtes midler i den danske industri med Roulunds Fabriker, Mærsk Raffinaderiet og Danbritkem A/S som de fremmeste eksempler, ligesom man investerede i detailhandelen med Herman Salling.

Også uddannelsesmæssigt lagde skibsreder A.P. Møller dengang linien for Rederiet med en næsten patriarkalsk ledelsesstil med oprigtig omhu for medarbejderne. Der stilledes store krav ganske vist, og der blev ikke set med milde øjne på slendrian eller uduelighed, men ydede man en helhjertet indsats og var loyal, havde man skibsrederens støtte. Eftersom der ikke var megen ekspansionsmulighed eller fortjeneste ved at sejle alene på danske havne foregik ekspansionen internationalt, men det skete med danske skibe, danske besætninger og udfra det nationale ønske at gøre Danmark større.

Mærsk Mc-Kinney Møller tager over
Ved A.P. Møllers død i 1965 stod sønnen, Mærsk Mc-Kinney Møller klar til at føre faderens livsværk videre. Mærsk Mc-Kinney stod i første omgang for en mere forsigtig linie, men i takt med at de gode resultater fortsatte lagde man en større risikovilje for dagen. Mærsk Mc-Kinney stod især for en international ekspansion med oprettelse af kontorer og datterselskaber over hele verden. Resultatet blev en markant ekspansion, ikke mindst i 1970'erne med containerforretningen i Maersk Line, der i dag er verdens største.

Mens A.P. Møller endnu levede, havde Mærsk i 1950erne stået i spidsen for en stor flådeudvidelse og gennemført det store tankskibsprogram samt bygningen af Lindø-værftet. Skønt dette var foregået med stor selvstændighed og virkelyst var faderens ord fortsat det afgørende i alle beslutninger. Fra 1965 stod Mærsk pludselig selv med det afgørende ord i en virksomhed, der havde gennemgået en voldsom udvikling i skibe, ansatte og forretningsområder.

Men sønnen var forberedt på sin livsopgave. Han havde opnået stor viden om at føre forretningen under de berømte år i USA under 2. Verdenskrig, hvor han fik sin rederdåb. Derfor kunne Mærsk fortsætte faderens livsværk og føre Rederiet A.P. Møller fra en stilling som Danmark største rederi til en position som et internationalt anerkendt rederi med Maersk Line som spydspids.

To af de væsentligste opgaver for Mærsk Mc-Kinney Møller var samarbejdet med Herman Salling, det andet efterforskningen af den danske undergrund. Dansk Supermarked blev udbygget med utallige føtex, Bilka og Netto forretninger og på mindre end tre årtier gjort til Danmarks næststørste dagligvarekoncern med en indtjeningsevne, som konkurrenterne måtte misunde. Og efterforskningen af den danske undergrund blev kronet med udvinding af olie og gas i så store mængder, at Danmark ikke blot sparede milliarder på betalingsbalancen, men tillige blev selvforsynende med energi.

Hertil kom udviklingen af Lindøværftet, ekspansionen af industriselskaberne i 1960erne og 1970erne og ledelsen af den stadig større organisation med titusindvis af ansatte. I tilgift etablerede Mærsk Mc-Kinney Møller nye forretningsområder, hvor Maersk Air blev et førende flyselskab med den yngste flyflåde i verden. Rederiet gik ind i markedet for gastankskibe og Maersk Supply Service blev etableret og bragt frem til en position som verdens bedste inden for store ankerhåndteringsopgaver.

Da Mærsk Mc-Kinney Møller afleverede forretningen videre var rederiet A.P. Møller blevet en international virksomhed – Danmarks største tilmed. Over 40.000 ansatte havde tilknytning til den syvtakkede stjerne som faderen og bedstefaderen havde sat i søen.

Vagtskifte
Mærsk Mc-Kinney Møllers afløser stod klar til at springe ind. Det var lagt til rette to år tidligere. Med vanlig rettidig omhu. I 1993 overlod Mærsk Mc-Kinney Møller roret til Jess Søderberg som daglig leder, og fra 2003 overtog Michael Pram Rasmussen bestyrelsesformandsposten i A.P. Møller - Mærsk A/S.

Den 5. november 2007 blev Jess Søderberg afløst af Nils Smedegaard Andersens som ny koncernchef. Vagtskiftet var overraskende og sendte reelt Jess Søderberg på pension to år før planlagt. Der har været gisnet meget om årsagen hertil med såvel dårlige resultater for Maersk Line som en uenighed om virksomhedens værdier. Den reelle årsag forbliver dog ukendt, men siden sin tiltræden har Nils Smedegaard Andersen udskiftet på en række ledelsesposter, øget informationen yderligere og gennemført spareplanen StreamLINE med afskedigelse af 4.500 medarbejdere i Maersk Line.

Selskabet er globalt repræsenteret med kontorer i 125 lande. Omsætningen var i 2007 på mere end 278 milliarder kroner og der er over 117.000 ansatte. Selskabets hovedsæde er på Esplanaden 50 i København.

Fakta
A.P. Møller - Mærsk A/S
Esplanaden 50
1098 København K
Tlf. 33 63 33 63
Fax 33 63 41 08
www.maersk.dk

Ledelse
Adm. direktør: Nils Smedegaard Andersen
Bestyrelsesformand: Michael Pram Rasmussen

Milepæle
1904: A/S D/S Svendborg stiftes
1912: D/S af 1912 stiftes
1918: Lindøværftet etableres
1928: Maersk Line
1962: DUC etableres
1964: Dansk Supermarked
1970: Maersk Air stiftes
1970: Mærsk Data stiftes
1972: Oliefra Nordsøen
1984: Gas fra Nordsøen
1993: Køb af ØKs liniefart
1999: Køb af Sealand
2002: Køb af Torm Lines
2003: Fusion af dampskibsselskaberne
2003: Mærsk Mc-Kinney Møller afgår som bestyrelsesformand.
2004: Salg af Mærsk Data
2005: Køb af P&O Nedlloyd
2005: Køb af Kerr-McGee
2007: Jess Søderberg fratræder
2007: Nils Smedegaard Andersen ny koncernchef

Anbefalet læsning

Erhvervslivets leksikon