Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab er kendetegnet ved, at deltagerne – anpartshaverne – ikke hæfter for selskabets forpligtelser. Til gengæld er der et kapitalkrav om at der skal indskydes mindst kr. 125.000 som anpartskapital. Anpartskapitalen er selskabets formue og kan ikke umiddelbart trækkes ud af selskabet af anpartshaverne. Anpartskapitalen kan indskydes enten kontant eller ved indskud af andre værdier, eksempelvis biler, fast ejendom eller en bestående virksomhed.

Stiftelse sker ved, at anpartshaverne underskriver et stiftelsesdokument, hvoraf der skal fremgå oplysninger om bl.a. stifter, selskabets ledelse og revisor. Der behøves kun at være én stifter, som også kan være selskabets eneste leder.

Stiftelsesdokumentet skal desuden indeholde selskabets vedtægter, der regulerer de nærmere regler for selskabet, herunder også bestemmelser om selskabet navn, hjemsted og formål.

Som for aktieselskaber kan anpartskapitalen indskydes i form af andre værdier end kontanter, og i så fald skal der medvirke en revisor eller særlig vurderingsmand. Revisoren eller vurderingsmanden skal udarbejde en vurderingsberetning, der skal fortælle om værdien af de aktiver selskabet overtager som indbetaling.

Et anpartsselskab ledes af en direktion eller en bestyrelse eller både en direktion og en bestyrelse. En direktion kan bestå af en eller flere direktører. En bestyrelse kan bestå af et eller flere bestyrelsesmedlemmer.

De enkelte medlemmer af ledelsen kan forpligte selskabet overfor andre (tegningsret). I vedtægterne kan optages bestemmelser, som begrænser det enkelte ledelsesmedlems tegningsret.

Et anpartsselskab skal lave boghoolderi i overensstemmelse med bogføringsloven. Et årsregnskab skal udarbejdes og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Et anpartsselskab skal anmeldes til den lokale Told & Skat, og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Anpartsselskabet får først retsevne ved registreringen.

Anpartsselskaber reguleres i anpartsselskabsloven. Det er generelt lettere at en virksomhed som anpartsselskab end som aktieselskab, idet der for anpartsselskaber er givet lettelser for mange af de formaliteter og krav, som eksisterer for aktieselskaber.

Kapitalkravet til et anpartsselskab er 125.000 kr, og der er ingen krav om, at stiftere af og ledelsen i anpartshaverselskaber skal have bopæl i Danmark. Anmeldelsesfristen for indberetning til Erhvervs- og Selskabstyrelsen er otte uger fra stiftelsestidspunktet.

Der er ikke krav om, at der udstedes anparter som bevis på, at du er ejer af anparter i et anpartsselskab, men der skal oprettes en anpartshaverfortegnelse, og selskabet skal udstede en bekræftelse for at have indført den enkelte anpartshaver i fortegnelsen. Anparterne i et anpartsselskab kan ikke noteres på børsen. Har man planer om en børsnotering skal selskabet – foruden en lang række andre krav – opfylde betingelsen om at være et aktieselskab.

Anpartshaverne kan frit aftale samtykke til salg og anden overgang af anparter og om fortegningsret, Anpartsselskaber skal normalt ikke offentliggøre fortegnelsen over store anpartshavere. Eneste undtagelse herfor er hvis alle anparter ejes af samme person eller anparterne i sin helhed sælges til én person, eller hvis anpartsselskabets kapital er 500.000 kr. Enhver anpartshaver har altid krav på at se anpartshaverfortegnelsen.

Et anpartsselskab kan ikke besidde egne anparter. Der er ingen krav om bestyrelse eller afholdelse af generalforsamling, men et anpartsselskab skal til enhver tid have en ansvarlig direktion, der kan udgøres af en eller flere personer. Et anpartsselskab kan frit bestemme, hvilket stemmeflertal der er tilstrækkeligt til at kunne ændre vedtægterne, og der kan udstedes anparter uden stemmeret i et anpartsselskab.

En stor ulempe ved et anpartsselskab i forhold til et aktieselskab er et strengt krav om reetablering af selskabets kapital i tilfælde af tab. Hvis der er tabt 40 procent eller mere af selskabets kapital, skal selskabet enten ophøre med at eksistere – opløses – eller kapitalen bringes op til sit oprindelige niveau. Genetableringen kan ske såvel med kontanter som andre værdier. Kapital tabes, når selskabet udbetaler løbende udgifter som løn, husleje, licenser. Hvis pengene bruges til at købe inventar og andre aktiver som forbliver i selskabet, er der ikke tale om kapitaltab.

Et Anpartsselskab have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven,  og der er skal indsendes årsregnskab til told og skattemyndighederne. Virksomheden skal anmeldes til den lokale Told & Skat.

Generelt
En virksomhed kan etableres i en række forskellige former, der adskiller sig fra hinanden for så vidt angår økonomi, hæftelse og organisation.

Bag det rette valg af selskabsform bør ligge overvejelser om netop disse forhold. Valget af virksomhedsform ved etablering af selskaber kan være indlysende, især hvis det drejer sig om eksisterende virksomheder, der etablerer datterselskaber.

Men for nyetableringer kan det være en kompliceret proces, der indeholder overvejelser om type af virksomhed, kapitalgrundlag og risikoprofil. Forud for beslutningen om virksomhedsform vil det oftest være en god ide at rådføre sig med en advokat, revisor, pengeinstitut eller anden relevant rådgivning.

Skriv et svar