Regler for aktieselskaber reguleres i Aktieselskabsloven, der er mere detaljeret end anpartsselskabsloven, og indeholder flere bestemmelser, der direkte regulerer formelle forhold om selskabets virke. det fremgår af bestemmelse fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Et aktieselskab er kendetegnet ved at deltagerne - kaldet aktionærerne - ikke hæfter for selskabets forpligtelser. Til gengæld skal der indskydes mindst 500.000 kroner som aktiekapital.

Aktiekapitalen er selskabets formue og kan ikke umiddelbart trækkes ud af selskabet af aktionærerne. Aktiekapitalen kan tegnes enten kontant eller ved indskud af værdier, eksempelvis biler, fast ejendom eller en bestående virksomhed. Dette kaldes apportindskud.

Stiftelsen af et aktieselskab besluttes på selskabets konstituerende generalforsamling. På denne generalforsamling godkendes selskabets vedtægter. Stiftelsesdokumentet indeholder bl.a. oplysning om stifternes navn, stilling og bopæl, tegningskursen for aktierne, og fristerne for tegningen og indbetalingen af aktierne.

Vedtægterne skal blandt andet indeholde bestemmelse om selskabets navn og eventuelle binavne, hjemsted, selskabets formål og aktiekapitalens størrelse.

Indskydes aktiekapitalen i form af andre værdier end kontanter skal der udarbejdes en vurderingsberetning af en revisor eller særlig vurderingsmand, der angiver værdien af de aktiver selskabet overtager som indbetaling.

Et aktieselskab ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen ansætter direktionen. Bestyrelsen skal blandt andet tilse en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed, mens direktionen varetager den daglige ledelse og drift.

Medlemmer af bestyrelsen eller af direktionen kan forpligte selskabet. Denne såkaldte tegningsret kan i vedtægterne begrænses, så selskabet alene forpligtes ved underskrift af flere ledelsesmedlemmer i forening.

Et aktieselskab skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven. For et aktieselskab skal der udarbejdes et årsregnskab efter årsregnskabsloven. Årsregnskabet skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Et aktieselskab skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse. Aktieselskabet får først retsevne ved registreringen.

Foruden kapitalen på 500.000 kroner er det et krav, at stiftere af og ledelsen i aktieselskaber skal have bopæl i Danmark. Aktieselskaber kan også have en aktiebog. Et aktieselskab kan noteres på Københavns Fondsbørs, såfremt selskabet opfylder en række øvrige krav.

Aktieselskaber skal leve op til aktieselskabsloven bestemmelser om forkøbsret, om aktieindehavernes samtykke til salg og anden overgang af aktierne og om fortegningsret. Selskabet er forpligtet til at offentliggøre en fortegnelse over store aktionærer og føre aktiebog. Aktionærer har ikke adgang til at efterse aktiebogen.

Ved en kapitalforhøjelse skal der udfærdiges en erklæring fra ledelsen om, at der ikke vil indtræde væsentlige afvigelser i forhold til det sidste afholdte årsregnskab. Aktieselskaber må besidde op til 10 procent egne aktier, omend kun i en begrænset tidsperiode. Besiddelse af egne aktier sker eksempelvis forud for nedskrivning af aktiekapitalen, eller hvis en aktionær ønsker at afhænde en større post af aktier. En stigende årsag til at eje egne aktier er ved indførelsen af en medarbejderaktieordning.

Et aktieselskab skal afholde en årlig generalforsamling, der er selskabets øverste myndighed. På generalforsamlingen vil de stemmeberettigede aktionærer kunne godkende den siddende bestyrelse og revisionsfirma. Et aktieselskab skal have en bestyrelse, der minimum skal bestå af tre personer.

Der gælder mildere regler for et aktieselskab ved tab af kapitalen end for et anpartsselskab. Et aktieselskab skal ikke opløses eller reetablere sin kapital fuldstændigt, hvis det taber sin kapital. Endelig kan et aktieselskab spaltes.

Erhvervslivets leksikon