A.P. Møllers første skib

A.P. Møller-Mærsks første skib, s.s. Svendborg fra 1904A.P. Møller – Mærsk koncernen er et af verdens største rederier med over 1.400 enheder containerskibe, tank- og gasskibe, bilskibe, forsyningsskibe, borerigge og slæbebåde. Starten var anderledes beskeden, og slægten måtte kæmpe hårdt for overhovedet at komme i gang.

Kaptajn Peter Mærsk Møller (1836-1927) havde i juni 1886 stiftet »A/S Dampskibsselskabet Laura«, der overtog dampskibet Laura på 320 tons dødvægt. P.M. Møller blev kaptajn på skibet som han førte indtil 1898, hvor han lagde op og gik i land.

Kort efter hjemkomsten til Svendborg begyndte P.M. Møller at slå til lyd for oprettelsen af et lokalt dampskibsselskab. P.M. Møller forudså, at dampskibene ville overtage sejlskibenes førende position, og her var Svendborg ved at blive sejlet agterud af København. Bekymret over hovedstadens tiltagende dominans på området, foreslog P.M. Møller, at man i Svendborg fulgte tidernes udvikling og optog sejlads med og eventuelt bygning af dampskibe.

Diskussionen omkring sejlskibe versus dampskibe affødte høj bølgegang hvor P.M. Møller i 1899 indlod sig i en heftig avispolemik i Svendborg Amtstidende, hvor den skarpeste modstander var den kendte træskibsbygger og værftsejer J. Ring Andersen.

I sit indlæg anførte kaptajn P.M. Møller, at “Dampen er et Fremskridt, dens Udvikling vil Ingen kunne standse, derfor fortrænges, som Erfaringen viser, Seilskibene mere og mere af Dampskibene, og selv Smaahavnene forbedres og indrettes mere og mere på Dampskibsexpedition”. Grunden var, at ”Dampskibenes Reiser ere hurtigere, mindre usikre end Seilskibenes, at Varerne bringes frem til nogenledes bestemt Tid, og ere mindre Udsatte for Beskadigelse ved Opholdet i Skibsrummet på Søen.”

Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg
Forslaget om dannelsen af et dampskibsselskab vandt ikke umiddelbar gehør blandt byens forretningsmænd, og modstanden var vel forståelig nok i hjemstedet for størstedelen af den daværende store danske flåde af sejlskibe. Først da sønnen A.P. Møller i 1904 vendte tilbage til Svendborg kom der gang i realitetsforhandlinger, og den 16. april 1904 stiftede man »Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg«.

A.P. Møller blev nu pålagt at finde et passende skib, og efter indhentelse af tilbud fra flere skibsværfter, koncentrerede A.P. Møller sin opmærksomhed mod brugtskibsmarkedet.

Den 3. september 1904 købte man det engelske dampskib Ada – en brønddækker på 2.000 tons dødvægt. Skibet var bygget af 1902 af John Crown til Whinfield Steamship Co. Ltd. og blev under sin nye ejer omdøbt til s.s. Svendborg efter selskabets hjemstavn. Med tillæg af udrustning og omkostninger løb den endelige købspris op i £16.200, svarende til 297.000 kroner. Købet effektueredes 6. oktober 1904.

Da handlen med skibet skulle afsluttes fortælles det, at A.P. Møller pludselig tøvede. Den skotske sælger udtrykte da angiveligt nogle ord, der skulle blive hængende som en rettesnor i skibsrederens forretningsliv: »Gør som De vil, hr. Møller, men husk, at den, der nøler, har tabt«.

Svendborgs første rejse gik med kul til den russiske Østersø-havn Kronstadt. Besætningen talte 19 mand foruden kaptajnen: to styrmænd, fem matroser, en letmatros, to maskinmestre, en assistent, fire fyrbødere, en tømmermand, en hovmester, en kok og en messedreng.

Svendborg viste sig et godt skib, og i det første regnskabsår, der omfattede perioden fra oktober 1904 til udgangen af 1905, indtjente man netto 44.911 kroner og 29 øre. Bestyrelsen, der ellers havde fulgt skibets fart med ængstelse, kunne ånde lettet op og foreslå udbytte på 9%.

I 1908 solgte D/S Svendborg skibet, og den 20. februar 1914 forliste skibet ud for den skotske kyst. Men grunden var lagt til det verdensomspændende rederi, som A.P. Møller-Mærsk udgør i dag.

Mærsk Skibsrederen

Skriv et svar